Ingen gyldne løfter
Javier Martínez, FMLN, lovede hverken boldbaner eller nye skoler i sin kampagne forud for kommunalvalget i El Salvador. Han blev valg på et løfte om folkelig deltagelse i langsigtede processer
|
|
|
Javier Martínez: ”Jeg satsede på en kampagne uden t-shirts og kasketter og var ærligt talt bekymret for, at det ville give bagslag.”
Foto: Eva Rasmussen |
15. marts 2006
Javier Martínez fra den venstreorienterede parti FMLN, satsede højt i sin kampagne op til det salvadoranske kommunalvalg 12. marts. Og han vandt. Fra 1. maj er han borgmester i landkommunen Suchitoto. I modsætning til sine konkurrenter gav han ingen gyldne løfter om nye sportspladser eller skoler. Han præsenterede en politisk ramme og inviterede vælgere til at være med til at fylde den ud.
NGOer
”Jeg er NGOer, og det ses på mit politiske projekt”, siger Javier Martínez, der i mange år har arbejdet sammen med MSs samarbejdspartner CRC, Komiteen til Rekonstruktion af Cuzcutlan.
Javier Martínez er født og opvokset i Suchitoto. Han knyttede sig som stor dreng til den lokale katolske basismenighed, men da hærens overgreb i 80ernes borgerkrig tog til, gik han ind i den venstreorienterede guerilla, hvor han blev kommandant. Under fresforhandlingerne i Mexico repræsenterede han FMLN. Det er 14 år siden, at fredsaftalen blev skrevet under, og de seneste 12 har Javier Martínez arbejder i NGOer, der søger at integrere de tidligere guerillaer og soldater. Senest som direktør i den landsdækkende Fundación Redes, der arbejder med lokaludvikling.
”Jeg føler mig godt til pas som NGO. Jeg kan ikke lide valghysteriet , der efterhånden er blevet mere marketing end politisk kampagne. Men, da flere af de sociale bevægelser i kommunen, blandt dem CRC, opfordrede mig til at stille op, sagde jeg efter en lang tænkepause ja”, fortæller Javier Martínez.
Hvad kan du gøre som borgmester, som du ikke kunne gøre som NGOer?
|
|
”Jeg vil ikke påstå, at jeg er kommet til en endelig konklusion, men jeg mener, at NGOernes og de kommunale myndigheders arbejdsmetoder på mange måder ligner hinanden til forveksling. Forskellen ligger i kompetencerne. Jeg har i mange år ment, at jeg som NGOer kunne gøre mere for at fremme udviklingen, end jeg ville kunne gøre som borgmester, fordi NGOerne har større bevægelsesfrihed end de lokale myndigheder. Ikke desto mindre tror jeg, at jeg som borgmester i det specifikke tilfælde Suchitoto får en række kompetencer, som jeg aldrig ville få som NGOer”, slår Javier Martínez fast.
Som eksempel nævner han koordineringen af den kommunale udviklingsplan. ”Som NGOer kan man facilitere og bidrage til en udviklingsplan, men man kan aldrig lede den. Det er bystyrets opgave.”
Folkelig deltagelse
I El Salvador får det vindende parti hele magten. Borgmesteren bliver valgt med sit team, der er den kommende kommunalbestyrelse. En rød tråd i Javier Martínez platform er, at folk skal tage aktivt del i kommunens udvikling. Det sætter sit præg på sammensætningen af hans kommunalbestyrelse. Suhitoto er opdelt i ni zoner, der alle har en valgt en repræsentant til kommunalbestyrelsen. Dertil kommer et medlem valgt af kommunes ungdomsgrupper og et, der var valgt af kvindeorganisationerne.
”Det er kommunalbestyrelsens ansvar at facilitere den folkelige deltagelse, og ude i landsbyerne ved folk, hvem der er deres ”mand” i kommunalbestyrelsen. Vi starter heldigvis ikke på bar bund. F.eks. har CRC i mange år gjort en stor indsats for, at landsbyerne kan tage ordet. Jeg håber vi får skabt en følelse af at være repræsenteret, hvad enten man er FMLNer eller ej”, siger Javier Martínez.
Arbejde og politisk kamp
Javier Martinés poltiske program har to grundpiller: Arbejde og politisk kamp. Blandt arbejdsopgaverne, som træger sig på, er forbedringer af de hygiejniske forhold på det lokale marked, bedre vandforsyning og mange andre ting. Men, den nyvalgte borgmester vil mere end det. F.eks. vil han arbejde for at forbedre undervisnings- og sundhedsområdet, selvom det ikke er en kommunal, men en statslig opgave: ”Vi er bevidste om, at f.eks uddannelse er statens opgaven, men undervisningskvaliteten er lav, og Suchitoto vil gerne styrke sit image som kultur- og turistby. Det forudsætter en god uddannelse. Som kommune skal vi selvfølgelig ikke lave alternativ grundskole eller gymnasium, men vi skal aktivt støtte lærer- og elevorganisationer og NGOer i deres kamp for at få Undervisningsministeriet til at leve op til dets institutionelle forpligtelser. Det samme på sundhedsområdet”, siger Javier Martinéz.
Suchitoto er en populær turistby, der efter den nye borgmesters mening ikke helt lever op til sit ry. ”Vi har meget at byde på, men vi skal gøre en indsats for at leve bedre op til vores ry. Måske. Vi vil ikke have en hvilken som helst slags turisme, men en bæredygtig og socialt ansvarlig turisme, hvor pengene bliver i lokale lommer”, slår Javier Martínez fast. ”Igen skal kommunen skal sætte rammerne om den, borgerne skal fylde dem ud med konkrete projekter som f.eks. landsbyturisme.”
En fælles historie
Suchitoto var hårdt ramt af borgerkrigens rædsler. På Javier Martinéz hjemegn blev 256 dræbt. Det er kun 14 år siden, krigen sluttede, og alle salvadoranere har nære venner og familier, der blev ramt. Et element i den kulturelle del af Javier Martinéz´s politiske projekt er, at folk i Suchitoto skal generobre deres historie.
”Krigen sluttede, men vi fik ingen krisebehandling”, kommenterer han. ”Det, at vi aldrig har fået skrevet vores historie og diskuteret den, fører nogle gange til konfrontationer. Vi snakker meget om at skabe en fredskultur, men det er svært, når vi ikke har fået alle de forfærdelige ting, der skete for øjnene af os, læsset af. Derfor skal vi skrive vores historie. Den skal ikke være hævngerrig, men afspejle, at der var ofre på begge sider. For mig vil det være en personlig fredsproces.”
”Jeg har lavet en langsigtet politisk plan. Nu skal vi i gang med at diskutere konkretiseringen ude i landsbyerne samt i ungdoms- og kvindegrupperne. Jeg satsede på en kampagne uden t-shits og kasketter, og jeg var ærligt talt bekymret for, om det ville give bagslag”, slutter Javier Martínez.
Valgresultater:
Et foreløbigt resultat af kommunalvalget, der ikke medregner hovedstaden San Salvador, giver en kraftig fremgang til regeringspartiet ARENA og en middelsvær tilbagegang til FMLN. Generelt er det dog de små partier, der har betalt ARENAs fremgang.
Sådan er fordelingen af borgmesterposterne:
ARENA: 146 mod 111 ved valget i 2003. FMLN 59 mod 74 i 2003. PCN 38 mod 53 ved det foregående kommunalvalg. PDC gik fra 18 til 14 og CD fra seks til tre.
Der holdes kommunalvalg hvert tredje år.



