Sameksistens i praksis
Mellemfolkeligt Samvirkes nyhedsredaktør Jan Kjær var med, da unge muslimer og unge danskere for første gang skulle diskutere Next Stop Danmarks rammer og indhold.
|
Krogerup Højskole gamle højloftede lokaler er rammen mandag d. 20. marts om aftenen, da unge muslimer fra 10 lande i Mellemøsten, Nord- og Østafrika for første gang møder hinanden - og de unge danske højskoleelever, der skal være deres værter i en uge.
Stemningen er høj fra starten på denne uge i sameksistensen tegn, og der bliver både grinet højlydt og debatteret lystigt starten.
Mellemfolkeligt Samvirke og Krogerup Højskoles arrangører lægger ud med at diskutere rammer og indhold.
”Vi behøver ikke absolut blive enige, men vi bliver nødt til at finde en made at arbejde sammen på til trods for forskellene, forklarer Trine Pertou Mach fra Mellemfolkeligt Samvirke ved præsentationen.
Rune Baastrup fra Krogerup Højskolefortæller deltagerne om den 150-årige højskoletradition, der har været en vigtig del af det danske demokrati og folkeoplysningen. ”Kan I sige Grundtvig?” spørger han skælmsk, vel vidende at det nok ikke er et af det danske sprogs letteste gloser at udtale.
|
Rammerne
Rune og Trine gennemgår programmet og diskuterer rammerne for menneskemødet.
”Vi har brug for et sted at bede,” melder en af deltagerne fra Mellemøsten tilbage. Stedet finder man hurtigt, men det afføder en diskussion, om programmet skal tilpasses ønsket - eller om deltagerne individuelt skal forlade diskussionerne. ”Det er jo et frit land,” siger en af danskerne.
Der er også ønske om at mærke maden på højskolen med etiketter, så muslimerne ved, om der er svinekød. Også alkoholpolitik er til debat fra starten.
Den danske frost i marts bider deltagerne hårdt. En kvinde annoncerer sin snarlige bortgang på grund af kulden: ”I dag døde jeg næsten, og jeg må hellere sige farvel til jer alle nu. For i morgen dør jeg helt sikkert.” Og andre ytrer ønske om meget varm te og minimere udendørs aktiviteter.
En ung mand vil vide, om han risikerer at støde på farlige dyr på vej over markerne fra Humlebæk station.
En af deltagerne roser arrangørerne for overhovedet at sætte spillereglerne til debat. ”Oftest er det sådan, at værterne bestemmer uden at spørge,” siger han. Det afføder klapsalver i salen.
Match-making
De unge fra Mellemøsten, Nord- og Østafrika kommer fra civilsamfundsorganisationer, og under præsentationen er det klart, at hovedstæderne er i flertal: Damaskus, Cairo, og Amman lyder det gang på gang. De fleste danske unge kommer fra København, selvom Rune ihærdigt insisterer på, at de kommer fra den lille by Humlebæk, hvor højskolen ligger.
Hver af de muslimske gæster bliver ’matchet’ med en ven fra højskolen. Den danske ven skal guide gæsterne rundt på højskolen og i nærområdet.
I det hele taget er ugen tilrettelagt for, at alle skal møde nye mennesker. I ugens workshop på højskolen vil man også undgå, at deltagerne gør det nemmeste, nemlig at holde sig til egne landsmænd
Spørg udenrigsministeren
Trætheden efter de lange rejser får ikke overtaget. De unge er på fra starten. Selv om de lige har mødt hinanden, ligger en vigtig hasteopgave og venter. Allerede næste morgen skal de i dialog med den danske udenrigsminister Per Stig Møller, og de skal være enige om, hvad de vil spørge ham om. Debatlysten er imponerende.
Der udfolder sig en principiel diskussion, om man skal være fremadrettet og kun kigge på, hvordan man kan undgå konflikter som Muhammedkrisen i fremtiden. Eller om man skal gå tilbage og spørge til årsager og regeringens håndtering af sagen. Afvisningen af et møde med ambassadørerne fylder meget.
Efter en runde i grupper kommer bruttolisten af spørgsmål op på cirka 15. Alle er klar over, at det er alt for meget til de 20 minutter de har til rådighed med ministeren. De nedsætter et udvalg, der leverer varen.
Sent på aftenen bliver de enige om seks spørgsmål, og de de fleste er rettet mod fremtiden.
Seks skarpe til Per Stig Møller
1: Det danske samfund bygger på tolerance, lighed og sammenhold. Hvordan vil den danske regering sikre danske muslimers rettigheder for at sikre integrationen og sammenhold?
2: Hvad har den danske regering lært af Muhammedkrisen, og hvilke tiltag, inklusive politiske ændringer, vil regeringen tage for at afværge så store kriser i fremtiden?
3: Hvad er årsagen til den højredrejning, der har fundet sted i Danmark, og hvordan har det påvirket regeringens håndtering af krisen?
4: Den danske regering ville ikke undskylde, og med en sådan handling er 1,3 mia. muslimer blevet krænket, og det har påvirket Danmarks image negativt. Set i det lys, hvilket alternative tiltag vil I foretage for at tilfredsstille kravet om en undskyldning?
5: Selvom en opposition hjemme og globalt er imod krigen i Irak er Danmark stadig en del af USA's koalition. Hvorfor, og hvad er fremtidsudsigterne for de danske styrker i Irak?
6: Hvis du skulle give et referat af krisens forløb i en tegneserie, hvad er det første billede, du tænker på at tegne?
|