Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Virtuel debat med Politikens læsere:

Hvad mener en ung syrier om Muhammedkrisen?

Fredag den 24. marts er den tidlige eftermiddag afsat til sight seeing og diverse indkøb for de 42 unge gæster fra Mellemøsten og Afrika og deres nye danske venner fra Krogerup Højskole. Alle undtagen Maher Samaan, en 24 årig journalist fra Syrien, der har indvilliget i at stille op til virtuel debat med Politikens læsere.

Af Anne Mette Nordfalk

28. marts 2006

Denne fredag kommer Mahers sight seeing derfor til at bestå af Københavns Hovedbanegård og en tur skråt over Rådhuspladsen til Politikens Hus. Hér bliver han modtaget af udenrigsredaktør Michael Jarlner, der senere på eftermiddagen skal være ordstyrer i en høring, hvor alle vores gæster deltager sammen med en række danske politikere og andre tilhørere.

Michael afleverer Maher til Mette, der er tolk og skal sørge for at bringe Maher gennem spørgsmål og svar.

Der har været stor interesse fra læserne, cirka 70 spørgsmål, hvoraf Politiken har forsøgt at vælge nogle ud for at få størst mulig variation.

”Danskere er meget direkte, så jeg håber ikke, du er let at fornærme”, advarer Michael Jarlner, og så går Mette og Maher i gang.

De når dog ikke mere end et enkelt spørgsmål, før Mette engageret vender sig mod Maher: ”Jeg har faktisk selv et spørgsmål: Må I gerne se på billeder af profeten Muhammed?” Det mener Maher er ok, selvom der har været en del til diskussion om det hjemme i Syrien.

Arbejdet fortsætter, og tonen er god, selvom nogle af spørgsmålene ganske rigtigt er provokerende. Mette og Maher bliver enig om at sende en lidt ignorant spørger en tur til Syrien, så han kan se, at ikke alt er demonstrationer og flagafbrænding. ”Folk er da ikke så optagede af det i hverdagen”, siger Maher og mener, at også folk i Syrien kan skelne.

”Jeg kan da godt sidde på kontoret og sige, at amerikanere er for dumme, og så møde en amerikansk bekendt udenfor og hilse pænt på ham”, siger Maher og ryster på hovedet.

Efter omkring 15 spørgsmål og svar mener Mette, det må være nok, men Maher er lidt bekymret over ikke at svare alle, så de bliver enige om at fortsætte lidt endnu.

En spørger, hvorfor Maher har farvet sit hår gult ”Det behøver du ikke svare på”, griner Mette. Men det vil Maher gerne, det er vigtigt for ham at forklare, at arabere er forskellige: ”Det er ikke alle, der går rundt i lange hvide gevandter og turban”. Efter 20 svar er de nød til at stoppe, for at nå at deltage i paneldebatten med fire af de unge muslimer og en række danske politikere i salen nedenunder.

Uddrag fra den virtuelle debat:

(se alle på Politikens hjemmeside)

Hanan Ali: Hvorfor har du farvet dit hår blond, det ser jo helt absurd ud! 

Maher Samaan: Som et normalt menneske gør jeg, hvad jeg har lyst til.

Malene Busk: A progressive segment of your citizens must feel as much need as some of us progressives in Europe to critisize religions, de-criminalize blasphemy, insist on minority rights, women rights etc.. Do you see a possibility for further contact and coorporation between secular human rights movements in your country and secular human rights movements in Europe?

Maher Samaan: Vi har allerede et sådant samarbejde med bevægelser i Europa, og vi arbejder på at forbedre situationen i vores land. Måske bør europæere også møde flere mennesker med arabisk baggrund, for så vil de opdage, at arabere elsker at diskutere og kritisere. Det er næsten lige så nødvendigt som mad.

Rune Toudahl: Hvordan mener du Danmark bør reagere når store menneskemængder i mellemøsten og andre muslimsk dominerede områder, går på gaden og råber om død og ødelæggelse over alle danskere? Disse demonstrationer er naturligvis lovlige, men de mange trusler går fuldstændigt uanfægtet hen over hovedet på regeringerne i disse lande.

Maher Samaan: Jeg mener, at alle lande først skal forholde sig til de interne problemer, og derefter til problemerne med omverdenen. Og jeg mener, problemet primært findes mellem danske muslimer og kristne.

Søren Riis: Mange ugerninger er gjort i Islams navn. Hundrede børn blev murdet i Baslan og freds aktivister er taget som gisler of halshugget i Islams navn. Hvorfor var der ingen flag eller ambasade afbrændinger i den forbindelse?

Maher Samaan: Der er tale om religioner, ikke nationer. Mange sorte mennesker er blevet dræbt i USA i kristendommens navn. Det hører heldigvis historien til. Jeg tror, den samme udvikling vil gælde for islam, og så vil ting som Beslan også hører historien til. Vi må derfor se fremad og arbejde sammen.
Nogle siger, de taler på vegne af islam, men det gør de jo ikke, og jeg vil til hver en tid gerne gå i rette med de folk.

Peter:Hvorfor er det lige, at mange muslimer ikke kan fatte, at de ikke kan påtvinge deres religion og samfundsforhold på lande med en anden religion?. Hvis islam (og sharia) virkelig er så gode tro/styreformer, hvorfor høre islamiske lande så konsekvent til blandt de fattigste, mest tilbagestående og mindst udviklede i verden?

Maher Samaan: Jamen tak. Syrien er ikke et land med én religion. Vi havde kristendom, før den kom til Danmark. Vi havde også ekstremister før de kom til Danmark. Vi arbejder på vores problemer.
Med hensyn til at påtvinge religionen, kom kristendommen jo fra Mellemøsten og nu kommer islam, men man kan jo sige nej. Det er jo ikke generelt. Jeg forsøger jo ikke at påtvinge nogen noget.

Jan Erik Schousboe: As a Syrian citizen did you get the impression that a lot of Danes actually found the cartoons incredibly stupid and totally without understanding of other people's religious feelings?
Or did you get the feeling that the cartoons represented the general Danish attitude toward Islam?

Maher Samaan: Det er ikke mit indtryk, at det er en generel dansk holdning. Det er et spørgsmål om ytringsfrihed, men der sker også misforståelser mellem muslimer og kristne i Danmark.