Nuanceret paneldebat hos Politiken

Politikens nye debatsal var stuvende fuld af nysgerrige og debatlystne unge, da Politiken og Next Stop Danmark fredag den 24. marts holdt offentlig høring om Muhammedtegningerne. I dagens anledning stillede 6 politikere spørgsmål til 4 af de unge muslimske gæster.

Over 200 var samlet til debat hos Politiken.

I en globaliseret verden, hvor muslimer og kristne bliver dæmoniseret i medierne, og hvor Muhammedkrisen bør ses mere som en politisk end som en religiøs krise, er dialog vigtigere end nogensinde. Det er den dialog Mellemfolkeligt Samvirke og Krogerup Højskole har ønsket at sætte fokus på ved at invitere 42 unge til Danmark i den forgangne uge og ved over 1001 dag, at sende 1001 danskere til Mellemøsten med initiativet Next Stop Mellemøsten.

Det er essensen i Trine Pertou Machs åbningstale ved høringen. Trine Mach, der er programkoordinator i Mellemfolkeligt Samvirke fortæller også, at både danskerne og de muslimske gæster har vist åbenhed og evne til at indgå i dialog på trods af forskelle i livssyn og religion.

”Vi har diskuteret livsværdier, demokrati, kærlighed, deltagelse i samfundsudviklingen, musik, religion, ytringsfrihed og alle andre friheder”, fortæller Trine den tætpakkede sal. Inden hun giver ordet videre til paneldebatten, understreger Trine desuden, at dialog ikke er nok:

”Vores langtidsstrategi er at udvikle demokratiprogrammer, deltagelse og menneskerettigheder gennem civilsamfundets organisationer og aktører – kun på den måde kan magtstrukturer ændres”.

Danske politikere som Mogens Camre, Skatteminister Kristian Jensen og Mogens Lykketoft stillede spørgsmål til 4 unge muslimer: Hinan Akthai fra Pakistan, Esam Hassan fra Egypten, Aboud fra Syrien og Yara Obeyat fra Palæstina.

Nuancerede unge debatdeltagere

Så går paneldebatten i gang: Skatteminister Kristian Jensen (V) fokuserer på, hvordan de unge har opfattet danskerne og indskyder, at krisen netop har været svær i Danmark, fordi vi opfatter os som meget tolerante.

Hina Akthai, der har boet i Danmark som barn, siger, at hun var overrasket over hele sagen, da hun først hørte om den, og nu da hun er tilbage i Danmark, kan hun se at Muhammedkrisen intet har med den brede offentlighed at gøre. ”De ved ikke meget om Islam”, siger hun. De andre unge er enige, de har heller ikke haft et generaliseret billede af danskerne.

De fire unge er også nuancerede i deres analyse af behovet for ytringsfrihed og demokrati i deres hjemlande ”Vi er sociale aktivister ikke religiøse prædikanter”, siger Essam Hassan fra Egypten, og Hina supplerer: ”Demokrati er påkrævet i dagens verden”. Samtidig er de unge vedholdende i deres holdning til det unødige og oprørende i at inddrage profeten Muhammed.

”Ytringsfrihed er vigtig, men derfor kan man jo godt overveje, hvordan man bruger den. Hvorfor skrev Jyllandsposten ikke bare en artikel? Så havde den jo handlet om almindelige arabere og ikke om profeten”, spørger Hina.

Kan Islam lære noget af Galilæi? 

Mogens Camre (DF) kommer med et længere indlæg om Galilæis kamp for anerkendelsen af, at jorden er rund, stillet op som analogi til Muhammedkrisen. Budskabet er klart: Man skal turde ytre sig trods modvind for at kunne udvikle sig. ”Hvorfor er netop de muslimske lande verdens fattigste?”, spørger han herefter retorisk, men vinder ikke meget forståelse fra de øvrige paneldeltagere.

”Jeres ytringsfrihed var i opposition til jeres religion”, forklarer Essam, ”sådan er det ikke hos os”.

Hina fortsætter: ”I islam er det første, man skal, at tænke selv, lære og udvikle sig” i de lande, hvor disse ting undertrykkes, er det altså ifølge Hina ikke på grund af Islam: ”Du er nød til at skelne mellem politik, kultur og religion”, forklarer hun, og får stort bifald fra salen.

Kristian Jensen kommenterer på sammenstillingen af Islam og fattigdom: ”De to ting har ikke noget med hinanden at gøre”, slår han fast.

Dialogen er vigtigere end enighed 

Debatten fortsætter indtil udenrigsredaktør Michael Jarlner runder af: ”Jeg beklager, men om få minutter starter der et rockband inde ved siden af, så vi må slutte dialogen her”, siger han og understreger, at det ikke er nødvendigt at blive enige.

Inden musikken begynder, når en del af de unge tilhørere at få en lille ekstra snak med Mogens Camre – om de bliver klogere af det, er svært at sige. Men at det er interessant at mødes er tydeligt, selvom det sandsynligvis er et eksempel på en dialog, hvor man ikke bliver enige.