Nicaragua og Honduras med i handelsaftale

Handelsaftalen DR-CAFTA mellem USA, Mellemamerika og Den Dominikanske Republik er blevet modtaget med alt fra tåregas og gummikugler til tavshed og apati i regionen. Nicaragua og Honduras tiltrædte 1. april i år. I Nicaragua var der stille, i Honduras lavede civilsamfundet en kombi-demonstration

Felix Vásquez: ”I Honduras er civilsamfundsorganisationerne uafhængige af politiske partier. Sådan er det ikke i Nicaragua og El Salvador.” Foto: Eva Rasmussen.

De første dage af marts lignede El Salvadors hovedstad San Salvador en slagmark. Politiet brugte tåregas og gummikugler mod tusindvis af demonstranter, der sagde nej  til handelsaftalen mellem USA, Mellemamerika og Den Dominikanske Republik, DR-CAFTA, som El Salvador som det første land ”kvalificerede” sig til. Sådan var det ikke i Nicaragua og heller ikke tilnærmelsesvist i Honduras, da de to lande 1. april fulgte efter. I Nicaragua holdt civilsamfundet ikke engang et pressemøde. I Honduras indgik protesten mod handelsaftalen i en kombi – demonstration mod den nytiltrådte liberale regering.

Partipolitik
”De folkelige bevægelser i Honduras har ingen partipolitisk tilknytning. Derfor er vi i modsætning til nicaraguanerne på gaden for at demonstrere, og vi fortsætter mobiliseringen”, kommenterer Felix Vásquez, ansvarlig for juridiske spørgsmål i det honduranske bondenetværk COCOCH, og næstformand for MSs politiske råd i Mellemamerika. ”Manuel Zelayas liberale regering tog over 27. januar. Vi har givet den 70 dage til at imødekomme vores krav på en række områder. Blandt andet et nej til privatiseringer, hvilket er tæt forbundet med DR-CAFTA. I første omgang har vi valgt at demonstrere i hovedstaden Tegucigalpa. Hvis regeringen ikke giver sig, spærrer vi hovedlandevejene.”

Apatien i Nicaragua og den massive protest i El Salvador skyldes efter Felix Vásquezs mening civilsafundsorganisationernes tætte tilknytning til FMLN og FSLN, Farabundo Marti Fronten til National Befrielsen, og Sandinistfronten til National Befrielse. ”Mens salvadoranske FMLN har haft en klar linje mod handlesaftalen og den følgelovgivning, som USA krævede, har de nicaraguanske sandinister zigzagget”, vurderer Felix Vásquez. ”Først sagde de nej til traktaten og bagefter ja til følgelovgivningen. Det har den sandinistiske base utvivlsomt taget som en accept af handelsaftalen.”

Tania Venegas: ”Vi koncentrerer os om at følge op på DR-CAFTA.” Foto: Eva Rasmussen.

Ingen interesse
I Nicaragua overvejede MSs samarbejdspartner Center Humboldt at holde et pressemøde, men opgav i erkendelse af, at de nicaraguanske medier har taget DR-CAFTA af dagsordenen.

”Vi har lige holdt et seminar om handlesaftelens kvotefordeling. Der var masser af journalister, men der kom kun to artikler ud af det”, fortæller Tania Vanegas, informationsmedarbejder i Center Humboldt. ”I slutningen af februar indkaldte vi til et pressemøde om de seneste beslutninger om traktatens indhold. Det kom der ikke noget ud af. Derfor besluttede vi os til at koncentrere kræfterne om at følge op på konsekvenserne af CAFTA.”

”Gennem det mellemamerikanske netvæk CID-initiativet vil vi følge virkningerne sektor for sektor, og vi kommer blandt andet med et forslag om at strømline arbejdstagerrettighederne, så alle de lande, der er med i CAFTA, ratificerer og følger ILOs otte grundlæggende konventioner om arbejdstagerrettigheder. Det lover CAFTA, men f.eks. USA har kun ratificeret to.”

Differentierede lønninger
Det forslag vil ikke blive godt modtaget af frizonevirksomhederne. Tvært imod arbejder de for at kunne lave lønforskelle inden for landegrænserne for at ”tiltrække udenlandske investeringer”.

Formanden for den honduranske sammenslutning af frizonevirksomhede Jesús Canahuati sagde på handelsaftalens dag et, at ”Frizonevirsomhederne vil skabe omkring 15.000 arbejdspladser i det nordlige Honduras. Hertil skal vi lægge, de arbejdspladser, der kan skabes i andre dele af landet, hvis vi kan forhandle os frem til differentierede lønninger, hvilket utvivlsom vil tiltrække udenlandsk investering.”

Guatemala ventes at være klar til at gå ind i DR-CAFTA 1. maj. Den Dominikanske Republik har ratificeret traktaten, men endnu ikke fået følgelovgivningen til at falde i hak. Costa Rica ratificerer formentlig traktaten inden for den nærmeste fremtid. Først derefter begynder diskussionen om følgelovgivningen, der først og fremmest handler om intelektuelle rettigheder og patenter.