Retssagen i Sydafrika: Next Stop Qatar

MS' formand Christian Friis Bach udtaler:

"Det er godt, at retssagen i Sydafrika nu er slut. Tabet for virksomhederne er minimalt. Gevinsten for verdens fattigeste lande og fattigste patienter kan blive markant.

Derfor er det godt, medicinalvirksomhederne har sluttet retssagen. Men det var i virkeligheden også godt, de startede den. Ellers havde vi aldrig fået så stor fokus på de markante sundhedsproblemer i u-landene og på de helt urimelige internationale patentregler. De næste skridt bliver nu at få øget den offentlige og internationale støtte til at løse sundhedsproblemerne i verdens fattigste lande og at få revideret TRIPS-aftalen, når en ny WTO-forhandlingsrunde forhåbentligt starter til november i Qatar.

Denne sejr var derfor kun første skridt. Når det gælder TRIPS-aftalen, skal de fattigste lande have bedre muligheder for at kopiere viden og opfindelser fra de rige lande for at skabe udvikling. Der må indføres længere overgangsperioder for u-landene og en generel undtagelse for de fattigste u-lande, så landenes sikres adgang til ny teknologi - og til medicin. Alle rige lande har haft fleksible patentregler i den periode, hvor de er blevet rige. Den mulighed skal verdens fattigste lande også have.

Men sejren i Sydafrika giver håb for fremtiden. Sagen har vist, at det globale civilsamfund kan og vil spille en afgørende rolle i fremtidens politik. De store transnationale selskaber har fået en nødvendig modspiller i de stærke NGO-netværker på tværs af grænser og kontinenter. Derfor er sejren i dag en sejr for en folkestyret globalisering."

Yderligere information om retssagen på www.ms.dk  og ved henvendelse til:
Christian Friis Bach, tlf. 3528 2275, mobil 2533 7711

FAKTA:

Selv hvis u-landene får lov til at kopiere den livsvigtige medicin, vil det ikke ødelægge medicinalvirksomhedernes muligheder for forskning.

Det globale lægemiddelmarked voksede med 10 pct. i år 2000 til det højeste niveau nogensinde - over US$ 350 milliarder. Latinamerika udgjorde kun 6 pct. og Afrika og hele Asien, bortset fra Japan, udgjorde kun 5,9 pct. af det samlede lægemiddelmarked. Mulighederne for at indtjene forsknings- og udviklingsomkostninger er større end nogensinde – selv uden markedet i de fattigste lande. Verdens lægemiddelindustri kunne da også i år 2000 fremvise rekordoverskud og er med et gennemsnitligt aktieudbytte på 35 pct. verdens mest profitable industri. Det er ikke økonomiske incitamenter, som medicinalindustrien mangler.

At retssagen er slut, betyder dog bestemt ikke, at sundhedsproblemerne i verdens fattigste lande er løst.

For det første kræves der markant offentlig støtte for at sikre velfungerende sundhedssystemer.

For det andet er forskningen i de sygdomme, som rammer verdens fattigste mennesker, alt for lav. Ikke fordi der mangler patenter, men fordi de fattige ikke kan betale. I 1994 var det kun 0,2 pct. af de samlede forsknings- og udviklingsomkostninger, der blev brugt på sygdommene diarre, tuberkulose og lungebetændelse, selv om de udgør 18 pct. af de globale sygdomstilfælde. Der bruges kun omkring 80 millioner dollar på forskning i malaria, selv om malaria skønnes hvert år at koste 1,1 millioner mennesker livet. Den forskning kan ikke sikres gennem markedet eller patenter, men kun gennem en markant større offentlig indsats. Desværre går udviklingen den modsatte vej - mod mindre fri offentlig forskning og mere privat og patenteret forskning.