600 glade piger i Nordvestkvarteret

Luften er tyk af tøsehvinen og et hav af hænder, løftet i vejret. Outlandish, tidens hotte navn; tre danske fyre med forskellig etnisk baggrund, er på scenen. Stedet er den store sal, Kvartercentret i Nordvestkøbenhavn. Vi er til pigefestival 2000 – den første, største og eneste nogensinde. Pigerne er væltet ind fra klokken 10 formiddag. Scenen byder på modeshows, talentkonkurrence, Back Street Boys Jam (det er de få drenge, som får pigerne til at hvine) og masser af anden optræden – mest af piger. Ms Mukupa slutter af med koncert og Verdens Længste Pigerap, som hun og festivalens piger har produceret andetsteds i huset i løbet af dagen.

Pigerne har også kunnet se fotoudstilling fra forskellige pigeklubber, de har kunnet få råd og vejledning ved forskellige informationsboder, de har lyttet til foredrag af Tine Bryld, Sille Lundquist og Fatima Habbou, og de har været i Alladins Hule og fået fodbad, massage, spådomme og danset mavedans og streetfunk.

I løbet af dagen deltog omkring 600 piger, hvoraf kun nogle få var lyshårede. Bagefter blev 150 til pigedisko, inden vi meget trætte lukkede og slukkede.

"Tænk, at nogen har gjort alt det her for os", ringede en pige dagen efter og sagde til en af de klubledere, der har været med til at arrangere festivalen. Det var det hele værd. En stor dag med glade og vilde piger, der fik nogle oplevelser, de ellers ikke er bevendt med.

Vi havde en fotograf med på festivalen, og nogle af billederne vil om kort tid kunne ses på www.pigeliv.dk

Mandag og tirsdag stod i konferencen "Ikke uden min søster"’s tegn. Med gode oplæg, caféseminar og debat, og ikke mindst udveksling af erfaringer mellem de 120 deltagere, der på forskellig vis arbejder med etniske minoritetspiger i hverdagen. Vi havde måttet sige nej til ca. 50, som gerne ville have været med – vi håber snart at kunne råde bod på afslagene med nogle temadage i "Pigeprojektnetværket".

Interessen for både festival og konference viser, hvor vigtigt pigearbejdet er; at pigerne er der, at de er til at nå – og at de har noget at byde på.

Mange hilsner fra MS' Minoritetsafdeling