140.000 biblioteksbrugere

Mellemfolkeligt Samvirkes partnerorganisation Education Access Africa driver syv biblioteker i Norduganda, og havde 140.000 brugere i 2005. Tallene taler deres klare sprog om behov. Noget sværere er det at pege på hvilken blivende forskel, bibliotekerne skaber for brugerne og lokalsamfundene, fortæller udviklingsarbejder Pernille Bærendtsen.

19. april 2006

I løbet af 2005 gik ca. 140.000 unge ind på et af Education Acces Africa's (EAA) biblioteker. Tallet er fordoblet siden 2003, og giver således udtryk for et stigende behov.

EAA har registreret sine brugere siden 2001, og inkluderer heri fordelingen på køn og nationalitet, hvilket er yderst relevant i et område, hvor piger og flygtninge har sværere adgang til uddannelse end drenge og personer med ugandisk nationalitet. Derudover afslører statistikken også, at både sudanesere og ugandere fordelt på alle bibliotekerne er stort set lige repræsenteret.

Det målbare og den langsigtede effekt

Desværre viser statistikkerne også, at drengene gennem alle årene har været i klart overtal med ca. 80%, og at der ikke kan registreres en markant udvikling mod flere kvindelige brugere. Det er en ringe trøst, at en sammenligning af kønsfordelingen i bibliotekerne med nogle udvalgte omkringliggende skoler fra 2004 viser et tilsvarende billede.

140.000 brugere og en fordobling på få år lyder umiddelbart som en succes, men tallene fortæller også, at den samlede kønsfordeling er alarmerende skæv.

Vi har imidlertid svært ved kæde tallene sammen med en beskrivelse af den langtsigtede effekt – den vedvarende forskel. Det der ændrer sig inde i folks hoveder, og som giver motivation og redskaber til at deltage i udviklingen af samfundet.

Vi er heller ikke gode til at anvende monitorering som et refleksivt redskab, fordi det ofte ses som tidskrævende og abstrakt. Som noget donoren har opfundet for at kontrollere os. Men det er nødvendigt – også for en lille MS partner - at skabe sammenhæng mellem de målbare resultater og de svært målbare.

Barske omstændigheder

Det kræver ikke en større analyse af samfundsforholdene i Norduganda for at konkludere, at uddannelsessystemet er utilstrækkeligt – primært pga. den årelange konflikt i Norduganda og det store antal flygtninge fra Sudan. Skolerne og de offentlige biblioteker i Norduganda tilbyder ikke tidssvarende bøger, selvom pensum kræver det. Klasselokalerne er overfyldte, der er mangel på lærere og undervisningsmetoderne er forældede. Ingen har råd til at købe bøgerne selv. Derhjemme er eleverne tit forhindret i at studere, pga. arbejde eller fordi pladsen er trang og de konstant bliver forstyrret af yngre søskende. Derudover er der tradition for at bruge pigerne som arbejdskraft og til at indbringe brudepris – som kan betale for drengenes uddannelse.

En sådan beskrivelse skal stadig knyttes op på statistik og interviews, og det vil kræve en del af en mindre organisation som EAA løbende at registrere fx hvad brugerne læser, om hvor mange unge, der gennemfører deres uddannelse, om flere vælger at blive aktive i lokale råd, om oplysning af forældre giver flere piger en uddannelse - og i så fald, om det skyldes, at de har brugt EAAs biblioteker.

Som udviklingsarbejder stikker jeg ind imellem hovedet ind på et af de syv biblioteker, og har gjort det til en vane, at udspørge brugerne om, hvad de ville gøre uden biblioteket. Deres udsagn underbygger til dels statistikkerne, men giver også værdiladede udtryk for at støtte til bygninger, bøger, inventar og bemanding har betydet, at et antal unge har fået mulighed for at bruge tiden fornuftigt.

Brugerne

Gavril Fansul, 18 år, flygtning fra Sudan

”Det største problem med biblioteket er, at der ikke er bøger nok, og at her simpelthen er for mange brugere. Hvis der ikke var noget bibliotek, ville det være en kamp at få fat i de bøger, som min skole kræver. Jeg ville være afhængig af andre og ville skulle låne mig frem. Biblioteket er det eneste sted i Koboko, hvor jeg har adgang til bøger og viden.”

Margret Awate, 17 år, flygtning fra Sudan

”Jeg kommer på biblioteket hver fredag og lørdag, når jeg ikke har undervisning. Det er umuligt at studerere derhjemme. De små børn forstyrrer, og der er alt for meget larm. Hvis jeg ikke kunne komme her, så skulle jeg for det første til at tigge om at låne bøger af de rigere elever, og så skulle jeg gå ud og sætte mig ud under et træ i bushen for at få ro.”

Margret Tutua, 17 år, fra Uganda.

”Jeg kommer på biblioteket to gange om ugen, når jeg har fri fra skole. Jeg går på kostskole, og det er svært at finde ro til at læse mellem så mange mennesker. På skolen har de heller ikke  bøger nok til os allesammen. Her er et bredt udvalg, og her er et godt miljø for at læse. Her er ro.”

Udfordringerne

Når man læser tallene, lytter til de unges udsagn, og kobler det med baggrundsviden om Norduganda, er der ikke tvivl om at MS’ støtte gør en forskel i Norduganda.

På den anden side, er der heller ikke tvivl om at denne forskel kunne vokse, hvis EAA – og MS - reflekterer mere progressivt over sine successer til at opnå nye mål, samt lærer af sine fejl for at forbedre aktiviteter til at nå de fastsatte mål. Det kræver mod at erkende, hvorfor man ikke nåede sine mål og det kræver kreativitet at finde nye veje. Dels skal man finde en metode til at omsætte statistikkerne, brugernes lovprisninger og de faktuelle omstændigheder, der vidner om at støtten virker, til noget som folk forstår. Men organisationen skal også kunne se det som en fordel at bruge monitorering som et redskab til hhv. programudvikling, fund-raising, fortalervirksomhed og information.

For det er vigtigt at kunne dokumentere den forskel man gør, dels for at nå målene, der retfærdiggør støtten og organisationens mission, dels fordi EAA’s fremtid og bæredygtighed afhænger af, at organisationen kan påvise at gøre en forskel, både når der skal skal fortales for retten til pigers uddannelse, når donorer skal fastholdes, når lokale samarbejdspartnere skal lobby’es - og når organisationen skal evaluere sin støtte fra MS.

Ikke mindst fordi at udvikling ikke kun handler om flotte tal og successer – det handler også om at lære af det, der ikke virker.

Mellemfolkeligt Samvirke har siden 2000 støttet EAA. MS’ støtte går til driften af bibliotekerne, til kapacitetsopbygning og organisationsudvikling, samt til aktiviteter, der skal fremme deltagelse af flere piger.