Slut med lovlig korruption

Næste gang tanzanianerne går til valg, bliver det uden lovlig korruption skjult bag det kulturelle begreb gæstfrihed eller vennegaver. Foto: Thorkil Green Nielsen

Højesteret i Tanzania har givet tre NGOer ret i deres anklage mod ”Takrima” som forfatningsstridig. Takrima er swahili for afrikanske kulturelle venskabsgaver. Valgloven af 1985 gjorde det lovligt at give gaver til vælgere og indflydelsesrige opinionsdannere.

MS partner, Legal and Human Rights Center lagde sammen med to andre nationale NGOer, Lawyers´ Environmental Action Team og National Organizaqtion for Legal Assistance, sag an for at få Takrima dømt både forfatningsstridig og i strid med menneskerettighederne.

Og i denne uge gav Højesteret dem ret i begge punkter og krævede paragrafferne i valgloven fjernet.

Dommen kom efter, at den nye præsident Kikwete havde lukket op for diskussionen af valgloven og reglerne for finansiering af valgkamp og partier.

De tre NGO´er lover at holde øje med den nye valglov, så der ikke kommer en ny Takrima ind af bagdøren.

Takrima er blev kaldt lovlig korruption og er blevet brugt til at stoppe mange diskussioner om korruption. Derfor vil dommen ikke kun gøre næste valgkamp mere fair, den vil også hjælpe i den generelle kamp mod korruption.

Maselles eksempel

I Tanzania foregår den reelle valgkamp internt i det store parti CCM. Har man sikret sig en opstilling i en valgkreds der, er man 95 procent sikker på at komme i Parlamentet.

MS programmedarbejder Maselle Maziku havde stor lyst til at gå ind i politik efter flere år arbejde med udviklingsarbejde. Han gik i 2004 ind i opløbet for at blive opstillet. Men han havde ikke pengene til at bestikke de 900 topmedlemmer af CCM i sin valgkreds til at stemme på sig.

”Hvis ikke Takrima-systemet havde været der, så havde jeg nu siddet i Parlamentet. Jeg var den mest populære blandt de menige partimedlemmer, og de kunne lide min politik. Men jeg endte med at blive nummer tre. Jeg havde ikke de 20.000 dollars, eller mere, der skulle have været brugt. Ved hvert besøg hos de lokale underafdelinger i partiet skulle man give penge til de i hvert fald fire vigtigste personer. De blev meget skuffede, hvis man kun havde ord med. Men da det er 900 personer, og man hele tiden risikerer, at den næste besøgende betaler mere, så var de eneste, der havde glæde af systemet, de lokale partifolk. De blev rige. Og det betyder, at kampen om at blive valgt til disse lokale poster i partiet også vil blive meget hård og ikke handle om politik,” siger Maselle Maziku.

Taktik og bestikkelse

Den aften afstemningen om at blive valgkredsens kandidat foregik, sad nummer to kandidats flok ude på toilettet og delte penge ud. Men nummer et havde været mest smart. Han havde købt formanden for partiets distriktsafdeling, og selv om han efter partiets regler skal være upartisk i valgkampen, så gik han ind og talte imod Maselle og truede alle de lokale formænd til at stemme for ”hans” kandidat. Ellers ville valget af dem som lokalformænd ikke blive godkendt af partiet.Og en sådan post er jo ikke kun politisk indflydelse, men også en fast indtægt i et fattigt område.

”Nu kan fattige kandidater, som jeg, også stille op. Og vi kan måske få stoppet de værste levebrødspolitikere. Problemet er jo, at hvis du har investeret så mange penge i at få den plads i Parlamentet, så skal du jo også have dem retur, og det er grobund for korruption af den ulovlige slags”, fortæller Maselle.