Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Pressemeddelelse fra Mellemfolkeligt Samvirke

Geneve 2000 præget af mistillid

Ved afslutningen på Geneve 2000 som opfølgning på det Sociale Topmøde i København 1995 udtaler Mellemfolkeligt Samvirkes Generalsekretær Bjørn Førde og Social Summit koordinator Helle Døssing følgende:

30. juni 2000

"MS forudsagde inden mødet, at dette kunne blive et skammens topmøde snarere end et fremskridtets og ansvarlighedens topmøde. Denne forudsigelse viste sig desværre ikke at være helt forkert. Ansvarlighed og fremskridt er i hvert fald ikke de to ord, der vil stå som overskrifter i historiebøgerne. De står fortsat i skarpe parenteser, sådan som mange af paragafferne gjorde det i dokumentet, der blev forhandlet op til og i Geneve 2000.

Den nødvendige dialog mellem verdens rige og fattige nationer, som er forudsætningen for social udvikling for alle i en globaliseret verden, blev ikke afgørende fremmet. Dialogen har deriomd været præget af mistillid. Det globale partnerskab, som vi ser som en del af det ideologiske fundament fra København i 1995 er ikke blevet realiseret i den mellemliggende periode. Det er fortsat en vision, vi tror på, men som vi ikke er tættere på at realisere i den globaliseringsproces, som er accelereret siden 95 med alvorlige konsekvenser for de mindst udviklede lande.

Rapporten "A Better World for All" som FN, OECD, Verdensbanken og Valutafonden lancerede i tirsdags bidrog heller ikke til at styrke FN-systemets troværdighed og legitimitet som det globale forum, hvor fattige mennesker og nationer kan finde klare svar på de udfordringer, de står over for. Rapporten afspejler en udemokratisk proces, hvor der fokuseres på makroøkonomiske strategier, og hvor de riges landes ansvar nedtones. "A Better World for All" sætter FN's legitimitet på spil i især udviklingslandene, og den afspejler samtidig en verdensorden, hvor verdens magtfulde lande finder det mindre besværligt at forhandle med sig selv en med "de andre".

En nøgtern vurdering af slutdokumentet fra Geneve 2000 viser, at især de mindst udviklede lande rejser tomhændede hjem. En række regeringsrepræsentanter vil fastholde, at retorikken om social udvikling nu er en del af den globale ordbog. Men de strategier, som skal føre til konkrete forbedringer for de fattige mangler stadig kød og blod. Det bærer regeringerne i Syd naturligvis en del af ansvaret for. Men det forhold kan regeringerne i verdens rige lande ikke tillade sig at bruge som dække for deres egen manglende ansvarlighed og vilje til at leve op til de løfter, de afgav i 1995.

Forhandlingerne i Geneve har desværre ikke bidraget til at styrke den legitimitet, som FN-systemet i lyset af globaliseringen har mere brug for end nogensinde. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at Danmark som et af de få lande faktisk har levet op til de forpligtigelse de afgav om ressourcer i 1995, og at Danmark traditionelt tillægger FN institutionen stor betydning. Kritik og behovet for reformer af FN bør ikke føre til en ændring af denne holdning.

For faktum er stadigvæk - uanset udfaldet af Geneve 2000 - at FN er det eneste sted, hvor medlemmerne af det globale samfund kan forhandle ligeværdigt. Det, der bidrog til fremskridtene i København i 1995 var, at det i vid udstrækning var et møde mellem statschefer. Processen op til og i Geneve har derimod har været præget af forhandlinger mellem bureaukrater. Kun 19 stats- og regeringschefer var tilstede til de afsluttende forhandlingerne. Geneve 2000 viser, at bureaukrater kan flytte kommaer, men ikke den globale dagsorden, og hvis FN fortsat vil fungere som et effektivt forum for politik- og strategiudvikling, må regeringsledere igen tage føringen.

Det er ligeledes vigtigt, at det civile samfund fortsat følger implementeringen af forpligtelserne fra København, både på nationalt og globalt plan. Geneve 2000 viser nemlig også, at den opgave ikke alene kan overlades til regeringer og parlamenter. Organisationerne i det civile samfund har selv sagt ikke samme form som legitimitet, som politiske partier og regeringer har, men spiller netop en vigtig rolle i at overvåge, at de afgivede løfter bliver overholdt. Civilsamfundet kan og skal være kritiske og fungere som vagthunde."

For yderligere kommentarer:
Bjørn Førde: 20280844
Helle Døssing: 26876704