Magasinet nr. 1/2006

Jagten på den forsvundne dialog

42 unge muslimer gjorde deres for at genfinde dialogen under Next Stop Danmark besøget en uge i slutningen af marts.

Af Anne Mette Nordfalk, Jan Kjær og Peter Bischoff

Jagten på den forsvundne dialog i kølvandet på Mohammed-krisen var omdrejningspunktet, da 42 unge muslimer fra Mellemøsten, Afrika og Asien i slutningen af marts ankom til en uges tætpakket program med hektiske dialogmøder under overskriften Next Stop Danmark. Besøget var arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke og Krogerup Højskole. Blandt højdepunkterne var mødet med udenrigsminister Per Stig Møller, et besøg hos Jyllandsposten og en paneldebat med danske politikere arrangeret af Politiken. Men nok så vigtig den daglige dialog med danske unge og en række spændende workshops.

Trods rejsetræthed kastede de unge sig allerede den første aften ud i den første udfordring: at udarbejde spørgsmål til udenrigsminister Per Stig Møller, som de skulle møde næste morgen. De nåede frem til seks spørgsmål, der bl.a. handlede om højredrejningen i dansk politik, om den danske deltagelse i Irak-krigen, og om hvordan regeringen vil sikre danske muslimers rettigheder.

I sin åbningstale til mødet med udenrigsministeren understregede Mellemfolkeligt Samvirkes internationale chef Bente Topsøe Jensen vigtigheden af at inddrage de unge i dialogen, fordi de udgør 2/3 af befolkningen i Mellemøsten og er morgendagens meningsdannere. ”At investere i forståelse blandt unge nu er derfor en investering langt ud i fremtiden”, sagde hun og tilføjede, at vi ikke nødvendigvis behøver at være enige, men at vi skal være i stand til at skabe en platform for gensidig respekt.

Selve mødet med udenrigsministeren foregik bag lukkede døre uden pressen. Han sagde dog bagefter, at han var blevet bestyrket i, at mødet mellem unge er afgørende for den fremtidige dialog. De unges reaktion var mere blandet: De havde fået større indblik i regeringens syn på ytringsfrihed, men de var fortsat uenige. Flere fandt mødet meget formelt og beklagede, at udenrigsministeren ikke gik i reel dialog. ”F.eks. gav han ikke svar på, hvad der vil ske, hvis nye Muhammed-tegninger bliver offentliggjort”, sagde en deltager.

 

Min frihed må stoppe, hvor din begynder

"Som muslimer ser vi ytringsfrihed som en vital ting for menneskeheden... Hvis ikke et folk har mod til at ytre sig, er der ikke noget håb for det. Men ytringsfriheden skal bruges til at udvikle menneskeheden og menneskeligheden. Ikke til at håne religionen. Vi skal kritisere, men ikke spotte. Min frihed må stoppe, hvor din begynder."

Ahmad Fatehelbab i Information den 24. marts 2006

 

For os arabere er diskussion lige så vigtig som mad

Under besøget stillede den 24-årige journalist Maher Samaan fra Syrien op til virtuel debat med Politikens læsere for at vise, at unge arabere ikke bare er folk, der brænder flag af.

Tonen er god, selv om nogle spørgsmål er provokerende, da Maher og tolken Mette går i gang med den virtuelle dialog hos Politiken. De bliver enige om at sende en spørger en tur til Syrien for at se, at ikke alt er demonstrationer og flagafbrænding. ”Folk er ikke så optagede af det i hverdagen”, siger Maher – og vi kan godt skelne: ”Jeg kan godt sige på kontoret, at amerikanere er for dumme, og så hilse pænt på en amerikaner, jeg møder udenfor”.

En kvinde vil høre, om der findes progressive i det syriske samfund, der sammen med ligesindede europæere vil kritisere religion, afkriminalisere blasfemi og insistere på kvinders rettigheder.

Maher svarer, at disse kontakter allerede findes mange steder, og at europæere bør møde flere mennesker med arabisk baggrund. ”Så vil de opdage, at arabere elsker at diskutere og kritisere. Det er næsten lige så nødvendigt som mad”, skriver han engageret.

En anden lægger hårdt ud: ”Hvorfor er det lige, at mange muslimer ikke kan fatte, at de ikke kan påtvinge deres religion og samfundsforhold på lande med en anden religion?” Han fortsætter med retorisk at spørge, hvorfor de muslimske lande er så tilbagestående, hvis islam og sharia er så godt?

Maher lader sig ikke provokere, men forklarer roligt, at Syrien ikke kun har én religion, og at Syrien har haft både kristendom og ekstremister før Danmark. Han påpeger, at man jo kan sige nej til religionen, og at han ikke selv forsøger at påtvinge nogen noget.

Endelig spørger en fyr med indvandrerbaggrund, hvorfor Maher har farvet sit hår blond: ”Det ser jo helt absurd ud!”. ”Det behøver du ikke svare på”, griner Mette. Men Maher svarer: ”Som et normalt menneske gør jeg, hvad jeg har lyst til”. For Maher er det vigtigt at forklare, at arabere er forskellige, og at der også findes moderne mennesker i vestlig forstand i den arabiske verden.

Se hele debatten hos Politiken her

Er Islam skyld i den arabiske verdens fattigdom?

Der var byttet om på rollerne, da fire fra Next Stop Danmark mødte seks danske politikere under en debat arrangeret af Politiken, hvor politikerne fik lov til at være spørgere.

Politikens debatsal var stuvende fuld af nysgerrige og debatlystne unge, da danske politikere fik lejlighed til at stille spørgsmål til de unge muslimske gæster. Paneldeltagerne finder det oprørende at inddrage profeten Muhammed, sådan som Jyllands-Posten har gjort, men de er samtidig nuancerede i deres analyse af behovet for ytringsfrihed og demokrati i deres hjemlande.

”Vi er sociale aktivister, ikke religiøse prædikanter”, siger Essam Hassan fra Egypten og forklarer, at krisen har gjort det sværere at tale om demokrati og ytringsfrihed, fordi disse begreber nu forbindes med at krænke profeten. Pakistanske Hina Akthai tilføjer, at man godt kan overveje, hvordan man bruger ytringsfriheden: ”Hvorfor skrev Jyllandsposten ikke bare en artikel? Så havde den jo handlet om almindelige arabere og ikke om profeten”.

I et længere indlæg spørger Mogens Camre (DF), hvorfor de muslimske lande er verdens fattigste. Det får salen til at koge, så ordstyrer Michael Jarlner må minde om ytringsfriheden for at få ro. Men Hina svarer, at selvstændig tænkning er grundlæggende i islam og understreger under stort bifald fra salen: ”Du er nødt til at skelne mellem politik, kultur og religion”.

Efter at Michael Jarlner har rundet debatten af, når flere af de unge en lille ekstra snak med Mogens Camre – formentlig et eksempel på en dialog, der ikke endte med enighed.

 

Den svære dialog

Ikke alle dialoger var lige lette - det blev besøget hos Jyllands-Posten et eksempel på.

Det var et af de absolutte højdepunkter – mødet med Jyllands-Posten. Forventningerne var enorme, og ingen er i tvivl om, at det er en svær dialog – både for Jyllands-Posten og for de unge muslimer. De har det underligt med at besøge den avis, der har vanæret profeten og oprørt 1,3 milliarder muslimer verden over.

For at give dialogen de bedst mulige betingelser er mødet aftalt uden presse, og alle må love, at det er et lukket møde. Men mødet udløser stor skuffelse.

”De lyttede ikke, og de svarede ikke, vi har ikke opnået noget som helst”, lyder gæsternes prompte reaktion efter to timers besøg. Der blev aldrig tale om den ønskede ligeværdige dialog. De følte sig talt ned til – som om de skulle belæres og ikke selv havde noget at byde på. Mødet blev ikke historisk, men ligegyldigt og uden indhold.

Det fik nogle af de unge til at stille sig op på fortovet uden for Jyllands-Posten med et lille banner og synge sange til ære for profeten Muhammed. Det gav luft efter det skuffende møde, og i bussen på vej tilbage til Krogerup Højskole afløses stemningen langsomt af latter.

Der fyres jokes af om avisens standardsvar på alle svære spørgsmål: ”Check our website!” Svaret bliver under resten af besøget et symbol på den manglende evne til at ville lytte til den anden part. Hver gang de tre magiske ord nævnes, knækker de unge muslimer sammen af grin.