Magasinet nr. 1/2006

Tegneserier for hverdagsdemokrati

De gør det, som karikaturtegninger gør bedst. De er på én gang sjove og alvorlige, og de går lige ind – både i skoler og ministerier. Det handler om demokrati-tegneserier, udgivet af Mellemfolkeligt Samvirke i Uganda.

Af Vibeke Quaade, informationsarbejder MS-Uganda

Det hele startede med, at Mellemfolkeligt Samvirke på sit årsmøde i Uganda i 1999 satte fokus på demokrati. På mødet opstod en ide om at lave en lille håndbog, der kunne bruges til at undervise folk i deres rettigheder og pligter som samfundsborgere.

Og det begyndte for alvor at udvikle sig, da den ugandiske skolelærer Rita Popo senere samme år tog til Danmark for at deltage i Demokratibussen – et projekt, hvor Mellemfolkeligt Samvirke bragte folk fra forskellige lande sammen for at undersøge, hvordan det danske demokrati fungerede i praksis. I to måneder oplevede gruppen dansk demokrati på tæt hold. De besøgte folkeskoler, plejehjem, fodboldforeninger, højskoler, sygehuse, kommuner og Folketinget – alle steder med fokus på, hvordan man opnår enighed og kan samarbejde og få en hverdag til at fungere ud fra demokratiske principper. Hvor meningerne brydes, men hvor alle holdninger har en berettigelse.

Da Rita Popo vendte tilbage til Uganda, fortalte hun om sine oplevelser på Mellemfolkeligt Samvirkes årsmøde i 2000. Hun sammenfattede det i udtrykket ”hverdagsdemokrati” og understregede, at for hende handlede demokrati ikke længere kun om politiske strukturer og frie valg, men lige så meget om, hvordan mennesker er sammen i hverdagen.

Alt dette satte gang i et projekt, der fortsat vokser. Først udkom en Demokratihåndbog. Reaktionerne på den var positive, men alle var også enige om, at hverdagsdemokrati var en helt ny indgangsvinkel til demokrati, som krævede en mere tilgængelig formidlingsform end en almindelig lærebog. Derfor blev karikaturtegneren Sammy Mwangomba fra Tanzania kontaktet, og i 2002 udkom den første demokrati-tegneserie Democracy - your handbook.

Den var til at forstå, og tegneserierne blev revet væk. Nyheden om de på én gang sjove og alvorlige demokratitegninger spredte sig, og samtidig blev materialet revideret og udbygget til også at omfatte kalendere og plakater, der begyndte at dukke op på forskellige kontorer rundt omkring i Uganda.

Demokrati på skoleskemaet

På årsmødet i 2000 sagde Rita Popo, at hun ville ønske, at hverdagsdemokrati blev en del af alle uganderes hverdag. Hun tilføjede, at det nok ville kræve et mirakel.

Men noget tyder på, at miraklernes tid ikke er forbi. For her seks år senere er Rita i fuld gang med at udarbejde lærervejledninger, så tegneserierne og det øvrige materiale kan bruges i den ugandiske grundskole – og så hverdagsdemokrati kan blive en del af metoder og pensum. Hun arbejder sammen med sin danske lærerkollega Mie Hersted, der er udsendt som udviklingsarbejder, og med den ugandiske politiker Alex Jurua, der bl.a. har været med til at udarbejde Ugandas Grundlov.

De laver ikke vejledningerne på eget initiativ ud i den blå luft, men efter aftale med The National Curriculum Development Centre. Centret ønsker at justere metoder og fagligt indhold i undervisningen, så den bliver mere tematisk og tager mere udgangspunkt i børnenes hverdag. Desuden samarbejder de med lærere og med repræsentanter for mellemskolen, kommuner, foreninger og voksenundervisning – for på længere sigt ønsker de, at materialet skal bruges også i andre sammenhænge. I første omgang ligger de første lærervejledninger og demokratitegneserier dog klar til brug i grundskolen her i februar 2006.

Kommunal undervisning i materialet

Men der har også været efterspørgsel fra kredse ud over undervisningssektoren. ULGA – Ugandas udgave af Kommunernes Landsforening – ønsker at bruge materialet, så Rita og kompagni retter det nu til, så det passer til det kommunale embedsværk. Gennem kommunerne har også Ministry of Local Governance fået øje på demokratitegneserierne. Ministeriet er i gang med en massiv undervisning på alle niveauer for at få distriktsstyret til at fungere, og det er aftalt, at materialet skal indgå som et af modulerne. Simon Aluma, der er underviser hos ULGA, fortæller, at materialet adskiller sig positivt fra alt, hvad der tidligere er blevet brugt, ved at være så praktisk anlagt og fyldt med aktiviteter.

For at det ikke skal være løgn, så indgår ideer fra materialet også i et pilotprojekt for Ugandas hidtil største kampagne for borgeroplysning. Den blev lanceret i november 2005 med radiospots på ni sprog udsendt over hele landet. Radiospottene er blevet fulgt op med en massiv kampagne, hvor borgerne i distrikt efter distrikt bliver gjort bekendt med landets grundlov, samfundsopbygning, politiske omstrukturering fra et- til flerpartisystem og ikke mindst deres egne borgerrettigheder. Mellemfolkeligt Samvirke i Uganda er sammen med fire andre ikke-statslige foreninger med til at udvikle materialet og skal være med til at iværksætte og føre tilsyn med undervisningen ude i distrikterne.

Demokrati hjemme hos Rita Popo

Tilbage sidder Rita Popo og er glad for, at hun i sin tid rejste til Danmark og lod sig inspirere af vores hverdagsdemokrati på godt og ondt. Ikke bare fordi hun snart kan lægge sidste hånd på materialet til grundskolen, og fordi hendes ideer om hverdagsdemokrati bliver ved med at udvikle sig. Men også fordi hverdagsdemokrati i dén grad er blevet en del af hendes egen families virkelighed. Hjemme hos Rita hænger et udvalg af Sammi Mwamkingas plakater. Og når den yngste datter på 11 ikke synes, at forældrene helt lever op til deres egne idealer om medbestemmelse og indflydelse, så stiller hun sig op i stuen og kigger sigende over på plakaterne. Så ved forældrene godt, hvad klokken har slået.

 

Muslimsk lærerseminarium praktiserer demokrati

Af Mie Hersted

Klassen i det muslimske lærerseminarium i Kibuli er delt skarpt op med to rækker drenge og to rækker piger iført tørklæder. Der er to lærere i klassen – den ene er i gang med at fortælle om demokrati. Pludselig går døren op, og den anden lærer farer ind og beder uden varsel om at få tre elever med sig. Eleverne stivner – de var jo lige midt i noget! Så begynder begge lærere at grine, og eleverne hujer. Derefter diskuterer de oplevelsen – hvad var forkert, og hvordan skulle det have foregået? Forinden har eleverne læst demokrati-tegneserien, og nu følger en systematisk diskussion om demokrati med gruppearbejde og fremlæggelser. Både piger og drenge er aktive, og svarene er ikke kun opremsninger, men refleksioner fyldt med dybde. Det er tydeligt, at de er vant til denne arbejdsform. Undervejs griber lærerne ind og stiller nye spørgsmål. Klassen lærer ikke bare om demokrati – den praktiserer demokrati!

 

Tegneserierne testes på kommunale workshops

Af Mie Hersted

En ny version af demokratimaterialet til brug i kommuner og foreninger er ved at blive testet i fire byer – hér på en workshop i den nordøstlige by Mbale. Test-teamet har fået mange positive reaktioner. Det er nyt for de fleste, at demokrati også handler om, hvordan almindelige borgere behandler hinanden. Et sted spurgte en gammel mand, hvor alt dét demokrati havde været henne i hele hans liv – for han kunne jo have udrettet noget med det! Et andet sted udløste tegneserierne et højlydt skænderi blandt en gruppe amtsrådspolitikere. Og et tredje sted startede en mand med at sige, at demokrati var for de rige lande og spild af tid, men sidst på dagen sagde han, at han aldrig havde opfattet demokrati på denne måde før, og at han nu ville tage tilbage og forsøge at praktisere det i sit hjem og sin landsby!