Demokrati på skoleskemaet

Demokrati i skolerne vil skabe mere demokratiske borgere, siger Rita Popo

Børns skolegang er en hjørnesten i udviklingen af et demokratisk samfund, men det er lige så vigtigt, hvad børnene faktisk lærer i skolen, mener den ugandiske skolelærer Rita Popo, som arbejder for at få demokrati på skoleskemaet.

”Det handler ikke bare om at lære at læse og skrive og om eksamener. Vi må lægge mere vægt på at forstå demokratiet i skolesystemet”, siger Rita Popo. Det fandt hun ud af efter at have deltaget i ”Demokratibussen” – et projekt, hvor Mellemfolkeligt Samvirke i 1999 bragte folk sammen for at undersøge, hvordan det danske demokrati fungerer i praksis.

”Demokrati er meget mere end politik. Det er en livsstil, som påvirker dit forhold til andre mennesker, og hvordan du træffer beslutninger.”

”Jeg erkendte, at demokrati er meget mere end politik. Det er en livsstil, som påvirker dit forhold til andre mennesker, og hvordan du træffer beslutninger. Derfor er det så vigtigt at få demokrati på skoleskemaet. For som alle ved, er det er svært at få et krumt træ til at vokse lige, men hvis vi kan få de nye træer til at vokse lige, er der håb”, siger hun.

Rita Popos forslag rummer gennemtænkte og detaljerede retningslinjer for hvert skoletrin med det formål at øge elevernes selvværd og gøre dem uafhængige. Det handler om, hvad demokrati er i praksis. De starter med at se på relationerne i familien, derefter i klassen og i lokalsamfundet, og til sidst ser de på landet som helhed. Samtidig lærer de at deltage og handle.

”Det er meget vigtigt at få eleverne til at erkende, hvad de selv er i stand til at gøre. Vi lærer dem om forsoning, at stille spørgsmål og at lytte til andres meninger. Vi starter med at se på, hvordan små problemer i familien kan løses på en fredelig måde.”

”Det er selvfølgelig en stor udfordring i klasser med op til 200 elever, hvor der ikke er tid til at lytte til alle. Men det er alligevel en vigtig målsætning. Det handler om din holdning til tingene. Det er vigtigt, at lærerne tager sig tid til at lytte til børnenes synspunkter,” siger hun.

Demokratitegninger inddraget i Ugandas valgkamp

De fire år gamle demokrati-tegninger, produceret af Mellemfolkeligt Samvirke i Uganda sammen med over 100 lokale partnere, blev ufrivilligt inddraget i Ugandas valgkamp i februar 2006. Nogle af tegningerne var blevet genoptrykt som fire plakater, men på vej fra trykkeriet i Tanzania blev de kort før valget beslaglagt på grænsen til Uganda og beskyldt for at være et partisk indlæg imod den siddende regering. Robert Kabushenga, direktøren for Ugandas Mediecenter, udtalte på en pressekonference, at tegningerne underminerede regeringens institutioner og skabte unødig mistillid og fjendtlighed mod regeringen.

Lederen af MS-Uganda, Ulla Strøbeck, forklarede efterfølgende, at det drejede sig om fire år gamle tegninger, som ingen hidtil havde sat spørgsmålstegn ved, og som siden 2002 har hængt på mange kontorer. De blev i sin tid lanceret sammen med repræsentanter for Musevenis regering. Hun forklarede, at formålet med plakaterne var at vise folk, hvordan de kan få medbestemmelse over deres eget liv, og understregede, at plakaternes sine steder lidt provokerende tilsnit var et led i at illustrere demokratisk og udemokratisk handlemåde og praksis.

Hun beklagede den dårlige timing, men understregede også, at eventuelle ligheder mellem tegningerne og valgets kandidater var helt tilfældige, og at plakaternes budskab på ingen måde var udtryk for en bestemt parti-politisk holdning. Plakaterne var – og er – ikke valgmateriale: De indgår som et led i et materiale til brug for demokratiundervisning i Uganda.

Den pludselige reaktion på de gamle tegninger må ses i lyset af den spændte stemning, der herskede forud for det første flerpartivalg i Uganda i over 20 år.