Magasinet nr. 1/2006

Hvis kvinder kunne bestemme

Hvad vil kvinder lave om, hvis de kunne bestemme? Vi har spurgt en række kvinder, der alle er tilknyttet organisationer, som Mellemfolkeligt Samvirke arbejder sammen med.

Eksemplerne er produceret og redigeret af Lisbeth Jensen, Claudia Juhl, Per Bergholdt Jensen, Line W. Nielsen, Alexandra Strand Holm, Eva Rasmussen, Jan Kjær, Anne Mette Nordfalk og Peter Bischoff.

Upendo Kibiki, Tanzania:
”Jeg ville få alle børn væk fra gaden og sørge for, at de boede i et ordentligt hjem og fik skolegang og uddannelse. Og jeg ville sikre kvinder et bedre liv ved at stoppe volden mod kvinder i hjemmene – og ved at de selv kan disponere over deres egen indtægt og har indflydelse på familiens økonomi.”
Upendo er 25 år, ugift og programassistent i Youth Action Volounteers.

 

Margaret Chinowaita, Zimbabwe:
”Hvis kvinder havde kontrol over deres egen seksualitet, ville mange liv kunne reddes fra hiv og aids. Men det har de færreste kvinder i Zimbabwe. Manden bestemmer, hvornår man dyrker sex, og om der bruges kondom. Desuden tvinger kulturelle normer kvinder til at gifte sig tidligt og ofte med ældre mænd. Jeg arbejder for, at kvinder kan beskytte sig mod hiv”.
Margaret er 28 år og arbejder i Women and Aids Support Network.

 

Launrinda Samuel Jalumana, Mozambique:
”Alle kvinder skulle have bedre adgang til jobs og mulighed for at udtrykke, hvad de føler og er i stand til. Man kunne også lave en kampagne for at bevidstgøre hjemmegående kvinder om, hvad der sker i deres land. Jeg ønsker mig også flere kvindelige ledere i Mozambique. Lovene sikrer lige rettigheder, men i det virkelige liv er mændene bedre stillet."
Launrinda er 26 år, mor til tre og skuespiller i en teatertrup, der oplyser om hiv/aids.

 

Saraswati Subedi, Nepal:  
"Jeg ville stoppe børneægteskaber. Hvor jeg bor, gifter mange deres piger bort, når de er omkring fem år. Pigerne flytter så ind hos mandens familie, når de er 14-15 år. Nogle skal arbejde meget hårdt, selv om de er ni måneder henne i en graviditet. Jeg ville fortælle pigerne, at de har ret til selv at bestemme – og sørge for, at alle piger kom i skole."
Saraswati Subedi er 20 år, og formand for en lyttergruppe tilknyttet Radio Lumbini.

 

Mariam Alimi, Afghanistan:
”Jeg ville bygge skoler i afsides områder og sørge for fred og sikkerhed, så folk holdt op med at ødelægge skoler. Jeg ville prøve at lære de mennesker, der gør den slags ting, hvor vigtig uddannelse er for deres sønner og døtre. Jeg ville også kæmpe for at forbedre kvinder og børns rettigheder og sørge for, at ingen dør af fattigdom.”
Mariam er 26 år og arbejder hos organisationen DACAAR.

 

Cecilia Sales Geronia, Guatemala:
”Jeg ville gennemføre det, som foreningen Mama Maquien arbejder for, nemlig at kvinder – og især maya-kvinder – får et stykke jord, så de kan sikre sig mad på bordet og måske endda sælge noget. Det kræver en ændret lovgivning og en bevidstgørelse af mænd.”
Cecilia er 19 år og koordinator i Mama Maquien, en organisation for maya-kvinder.

 

Edith Villanueva, Honduras:
”Jeg ville ønske, at mange flere kvinder fik samme chance som jeg for at lære at læse og skrive. Som 54-årig går jeg nu i tredje klasse. Jeg underviser i en forening af kvindelige bønder, men har ofte haft problemer, fordi jeg ikke kunne læse og skrive. Det går fremad nu, og jeg vil gerne lære mere!”
Edith er 54 år og arbejder i COMUCAP, en sammenslutning af kvindelige bønder.

 

Cristina García Cachón, Nicaragua:
”Jeg ville udforme love, der beskytter kvinder mod vold og sikrer dem adgang til uddannelse og indflydelse. Jeg ville udforme love, som forbyder, at kvinders fysiske og følelsesmæssige integritet krænkes, og som forsvarer minoriteternes rettigheder”.
Cristina er 32 år og arbejder i Nicaraguas største bondeorganisation UNAG.

Se mere på vor temaside om 8. marts 2006 her