Formandens mundtlige beretning
Christian Friis Bachs mundtlige beretning til MS' repræsentantskabsmøde den 25.
25. juni 2000Det var lidt hårdt at komme op i morges. Både fordi det har været en hård uge, men også fordi vi i går havde en af de bedste MS fester i mands minde. I den forbindelse vil jeg godt sige en ting til Danida og de politikere, som er bekymret for den folkelige forankring: De skulle være kigget indenfor på Cafe Salonen klokken tre i morges, hvor omkring 50 mennesker fra Nord og Syd, Øst og Vest, Nepal og Nicaragua, Serbien og Sverige dansede på et tætpakket dansegulv så sveden sprang i flere timer. Det var folkelig forankring.
Det har på alle måder været et usædvanligt år – et år med forandring og fremskridt, med diversitet og samarbejde. Og ikke mindst et år som har haft en flot kulmination i form af den sidste uges Solidaritet2000.
Det bliver derfor også en lidt usædvanlig mundtlig beretning fordi jeg samtidig vil forsøge at sammenfatte, hvad der er sket i den sidste uge. Og det er i hvert fald ikke politiske budskaber, vi mangler:
Fra et livligt møde på Politiken blev det tydeligt, at indførelsen af en global skat på valutatransaktioner, den såkaldte Tobin skat, vil kunne begrænse skaderne fra flygtige internationale valutaoverførsler og give en solid og stabil indtægt til det internationale udviklingssamarbejde. Det blev også klart, at Tobin skatten er teknisk mulig, og at det derfor kun er et spørgsmål om politisk vilje. Den vilje mangler desværre – også i den danske regering.
Fra konferencen om våbenkontrol på Aktuelt blev det klart, at Danmarks rolle og indsats er for lille når det gælder indsatsen mod våbenhandel til områder med konflikt og undertrykkelse, og at Danmark faktisk hører til et af de mest lukkede lande i Norden, når det gælder oplysninger om den danske våbeneksport. Det blev også klart, at Danmark kunne gøre mere for at modvirke handel med våben på dansk jord og på danske skibe.
Fra konferencen om feminisering af fattigdommen blev det understreget, at kvinder ofte rammest hårdest af de negative effekter af den økonomiske globalisering, og at det nu er afgørende, at beslutningerne fra Beijing topmødet følges op og implementeres.
Fra seminaret om Unge i konflikt kom der et budskab om, at unge og udveksling kan og skal spille en central rolle i en forsonings og genopbygningsindsats i post-konflikt samfund.
Fra mødet om diskrimination af etniske minoriteter i Norden blev det klart, at diskriminationen er et problem, at Danmark er bagefter de andre nordiske lande, og at nye EU-direktiver tilsammen vil gøre det svært, for ikke at sige umuligt, for Danmark at undgå at oprette et særligt klageorgan for etnisk diskrimination. MS har hele tiden kæmpet for det brede klageorgan som både omfattede køn, etnicitet, seksuel overbevisning m.v., men det forslag ser ud til at strande – blandt andet fordi de danske kvindebevægelser, på ganske usolidarisk vis - vil have deres eget klageorgan. Det er ærgerligt, da et særligt etnisk klageorgan kan føre til mere polarisering og blive et konstant angrebsmål for de ubehagelige strømninger på den danske højrefløj.
Fra solidaritetsfodbold-turningen blev der sendt et klart budskab om, at det var ganske usolidarisk, at Danmark røg ud af EM allerede i første runde. I turneringen blev der derfor, med succes, testet et sæt nye solidariske fodboldregler. De nye fodboldregler vil nu blive sendt til UEFA, og vi satser på, at de kan træde i kraft allerede ved Europamesterskaberne i år 2004.
På et arrangement om solidaritet som konflikt forebyggelse blev der afprøvet nye metoder til at ændre vores fordomme, vaner og måder at reagere på, og det blev demonstreret at solidariteten kan bruges til at forebygge konflikter - men at det tager tid.
Fra et arrangement om gældsslaverne i Nepal, som beskrev de uhyrlige forhold for op mod 50.000 gældsslaver i det sydvestlige Nepal, blev der sendt en stærk appel til regeringen og kongen i Nepal og til det internationale samfund om at sikre gældslaverne frihed, minimumslønninger og kompensation for de mange års udnyttelse.
Fra gældsarrangementet med Jubilee2000 lød der en kraftig opfordring til grundlæggende ændringer i de internationale monetære institutioner, Verdensbanken og ikke mindst den Internationale Valutafond, og en opfordring til total gældseftergivelse til verdens fattigste lande. På begge områder bør Danmark gå foran an.
Fra arrangementet om fremtidens forening blev der sendt en række signaler om den folkelige forankring. Det blev klart, at en selvfinansieringsgrad på 10 procent er et forslag, der hverken vil øge den folkelige forankring eller forbedre kvaliteten af udviklingsbistanden. Det blev også klart, at de folkelige foreninger må arbejde stærkere på både at øge og at dokumentere deres folkelige forankring. Det førte til overvejelser om hvorvidt vi kan og skal skabe en foreningsstruktur, der er mere fleksibel, og som bedre kan give plads til de projektmagere, der brænder for en bestemt sag. Det førte også til en ny debat om vores forhold til erhvervslivet, da rapporten anbefaler et langt tættere samarbejde. Her kan jeg godt nogle gange blive lidt gammeldags og sige, at der er noget, der hedder erhvervslivet, som fokuserer på bundlinien og noget, der hedder civilsamfundet, som har en anden rolle. Jeg ser en risiko for, at vi bliver så infiltrerede i hinanden, at folk til sidst siger at det er ligegyldigt, om jeg køber et produkt hos Novo Nordisk eller giver penge til Røde Kors. Det er det ikke.
På konferencen om personelbistand blev det klart, at der er en fremtid for et stærkt personelprogram, men også at det skal forankres stærkere i foreningen og i forhold til de nye tendenser – ikke mindst globaliseringen.
Endelig var der de to aktiviteter som fokuserede på de internationale topmøder.
Opfølgningen på det Sociale Topmøde+5, sendte et stærkt budskab, om, at det er skamfuldt, så lidt der er blevet gjort for at indfri de mange løfter fra 1995 - både nationalt og internationalt, og pegede på, at manglen på resultater både skyldes globaliseringen i dens nuværende form, men i lige så høj grad manglen på politisk vilje i de enkelte lande. I det lys er det skuffende - ja endda pinligt - at så få af verdens statsledere, den danske undtaget, tager til den officielle opfølgningskonference i Geneve i næste uge.
En NGO-forberedelseskonference Rio+8 sendte et klart signal om, at udvikling skal stå øverst på dagsordenen ved Rio+10 topmødet i år 2002, og der blev taget de første vigtige skridt i en målrettet NGO indsats på områder som vand, klima, skov, fødevaresikkerhed, institutioner, demokrati og deltagelse. Samtidig blev det erkendt, at civilsamfundet har mistet den føring, der førte til selve Rio-mødet. NGO'erne har måske interesseret sig for meget for det tekniske forhandlinger på regeringsplan, og har ikke formået at skabe det fornødne folkelige pres på politikerne. Det bliver afgørende, at organisationerne i fremtiden bliver bedre til at bygge bro mellem det lokale, det nationale og det globale niveau, og at de kan forbinde idealer og visioner med tekniske forhandlinger og politiske studehandler.
Det var konklusioner fra en række af ugens aktiviteter. Det har været en uge med diversitet - men det endte i går i enighed og sammenhold, da vi på Manifestkonferencen vedtog et fælles solidaritetsmanifest og endelig - efter en lang og god proces - vedtog både et Solidaritetsmanifest og globaliseringspapiret, Folkestyret Globalisering. Det var en flot markering af det nye årtusinde i MS, og det er sket efter en solid proces med høring af partnere, medlemmer og aktivister i både Nord og Syd.
Manifestkonferencen blev samtidig en flot demonstration af, at vi kan udvikle demokratiet i MS så vi i højere grad inddrager vores partnere i Syd – og at det giver både dynamik, humor og kvalitet når vi gør det. Som jeg sagde i går, er jeg sikker på at vores formelle repræsentantskabsmøde i dag, vil føles lidt tomt uden deltagelsen fra Syd.
Der er rigtig mange ting, der er gået godt. Men der er også ting, der ikke er lykkedes. Jeg synes ikke, vi i tilstrækkelig grad har formået at få vores passive medlemmer til at møde op. En engageret flok aktivister fra hele landet har sat kulør og dynamik på ugen, men fra København lykkedes det ikke godt nok, at få de "almindelige" medlemmer til at deltage. Det lykkedes heller ikke altid, at skabe den nødvendige sammenhæng mellem de mange arrangementer.
Men de ting kan ikke forstyrre billedet af en succes. Solidaritet2000 blev den største internationale satsning for MS nogensinde. Og det har for alvor placeret MS som en international NGO, det har givet os ny politisk dynamik, det har udviklet vores demokrati, det har styrket vores partnerskab med organisationerne i Syd, det har ført til nye brudflader og koblinger mellem Syd og Nord, mellem aktivister, sekretariat, MS politikere.
At det lykkedes kan, når sandheden skal frem, stadig overraske mig. Ikke mindst da arrangementet er blevet planlagt i løbet af:
* Et år hvor vi har haft fokus på Demokratisering og civilsamfund med stribevis af aktiviteter i Nord og Syd, herunder Grundlovskampagnen og Demokratibussen.
* Et år hvor vi har lavet en handlingsplan for hele udvekslingsområdet. En plan der har skabt bedre sammenhæng og øget dynamik i det vigtige program, blandt andet med en fælles lancering under overskriften MS-Travels, men som dog endnu ikke har løst vores økonomiske problemer på området. Samtidig spiller vi fortsat en ledende rolle i det internationale udvekslingssamarbejde i Alliancen og CCIVS.
* Et år hvor vi har lanceret et nyt, og meget ambitiøst, Balkanprogram med udveksling af unge, træning, og arbejdslejre. De første unge frivillige er allerede sted – udsendt både fra Danmark men også fra regionen selv, hvilket gør programmet nyskabende og fremadrettet.
* Et år hvor vi har startet revisionen af MSiSyd strategien - en proces som allerede har peget på en række centrale temaer i det videre forløb: Fattigdomsorientering og kulturmøde; fleksibilitet i partnerskabsstrategien, styrkelsen af vores rådgivende bestyrelser, en ny balance mellem lokale langtids- og kortids-udviklingsarbejdere.
* Et år hvor vi har skullet spille ind i Danidas revision af NGO strategien og den overordnede Danida Strategi 2000. Et spørgsmål som vi senere vender tilbage til i form af et forslag til udtalelse.
* Et år hvor vi har været igennem dramatiske omvæltninger i flere af vores samarbejdslande i Syd – ikke mindst eftervirkningerne fra Mitch i Mellemamerika, oversvømmelserne i Mozambique og urolighederne i Zimbabwe.
* Et år hvor vi har været udfarende på minoritetsområdet, og hvor årets store politiske sejr blev afskaffelsen af den helt urimelige introduktionsydelse og hvor MS nu har placeret sig som en aktiv medspiller i den nye integrationsindsats - ikke mindst når det gælder dokumentation og demokratisering.
* Et år hvor vi har kørt store oplysningsprojekter som den meget vellykkede Demokratibus, og hvor vi har set en markant udvikling af vores kontaktlærernetværk.
* Et år hvor vi har lavet ny struktur på sekretariatet i en tidskrævende proces som desværre også indebar nedskæringer og afskedigelser. En proces som – desværre – endnu ikke er helt overstået. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi desværre stadig har problemer på privatområdet, både når det gælder udvekslingsprogrammet og medlemssiden, og at vi på det regionale område er for ambitiøse i forhold til vores ressourcer.
* Et år hvor vi har spillet en ledende rolle i det europæiske samarbejde mellem udviklingsorganisationer i kraft af Bjørn Førdes formandskab for Eurostep.
* Et år hvor vi har haft fuld fart på lobbyarbejdet omkring Verdenshandelsorganisationen WTO, med et samarbejde mellem 13 danske organisationer i 92-gruppen, en workshop med NGOere fra Syd afholdt i Tanzania og deltagelse i Seattle - også fra vores partnere i Syd.
* Et år hvor MS har været sekretariat for 92-gruppen - et stadigt mere omfattende og perspektivrigt samarbejde mellem 18 danske miljø og udviklingsorganisationer.
Og, som det sidste eksempel, et år hvor vi har haft spørgsmålet om Sudan højt på dagsordenen - både i vores politiske arbejde - men især i det praktiske samarbejde med Operation Dagsværk som kørte en flot kampagne der gav over fem millioner kroner. Her vil jeg gerne komme med en personlig kommentar da jeg i foråret besøgte Sydsudan. Det var en tur, der både var deprimerende på grund af frygten, usikkerheden, arbejdsløsheden, de mange spor af krigen og de hundredvis af unge mennesker vi så og mødte og hvis liv, uddannelse, karriere er spildt i borgerkrigens meningsløshed. Men også en tur der var opmuntrende, da der nu er områder, hvor freden bider sig fast, hvor udviklingen langsomt går i gang og hvor uddannelsen af de unge er begyndt. MS er kommet meget flot fra start når det gælder arbejdet i Sydsudan, og skal i de næste år gå stærkere ind i området. Det er skuffende, at Danida ikke tør følge efter - både i det praktiske udviklingssamarbejde og i klare politiske meldinger når det gælder Sudan.
Der var mange flere ting som fortjente at komme med i denne gennemgang. Men gennemgangen illustrerer forhåbentligt, at det har været et sprudlende år. Og det hele er kun lykkedes på grund af en helt enestående indsats fra sekretariat og aktivister. Vi har haft aktivister, der har knoklet som var de betalt for det, vi har haft et sekretariat som har knoklet også i perioder og på tidspunkter hvor de bestemt ikke var betalt for det. Til jer alle vil jeg gerne sige mange, mange tak for indsatsen. Vi kan ikke belønne den tilstrækkeligt, men det håber vi, resultaterne vil. De små og store ændringer som jeres indsats vil efterlade på vores egen verden, på vores egen politik, på den danske politik og på det internationale samfund.
Så jeg kan berette til Repræsentantskabet, at MS er kommet godt ind i det nye årtusinde, med både stil, engagement og visioner.
Mange tak!
Christian Friis Bach