Intern udtalelse om MS og fremtidens forening
NGO’ernes rolle har det seneste år været til diskussion i presses, i DANIDA og blandt NGO’erne selv. I sidste ende står og falder NGO’ernes legitimitet med deres evne til at organisere og involvere civilsamfundet.
25. juni 2000Den nedsatte tænketank konkluderer, at emnet kræver opmærksomhed og handling i de enkelte organisationer. Det påpeges, at organisationerne har udviklet sig til at minde mere og mere om hinanden – og undertiden også om de statslige institutioner. Det er derfor vigtigt at styrke MS som medlemsorganisation for derigennem at bevise, at der stadig er rum for folkeligt engagement i nord.
Tænketanken når blandt andet frem til, at 1) organisationerne har flere forskellige typer af medlemmer, der hver har deres interesser og formål med deres medlemsskab, 2) at aktivister og medlemmer i takt med formaliseringen af organisationerne er blevet sværere at integrere, 3) at det er vigtigt at skabe gennemsigtighed, dialog og forståelse mellem medlemmer, ansatte og partnere i Syd.
Det er vigtigt, at MS konkret følger op på tænketankens arbejde. I debatten i MS støder man ofte på begrebet "lille MS" og "store MS". I virkeligheden er det skræmmende, at vi opdeler vores organisation i "det professionelle MS" og "det frivillige MS", eller endnu værre: "dem" og "os". Vores force burde netop ligge i kombinationen af disse og ikke i deres adskillelse.
Vi foreslår derfor følgende procedure, der i særlig grad lægger vægt på at inddrage medlemmer, aktivister og ansatte. Med det formål at igangsætte en bred og opbyggelig debat nedsættes en gruppe, der...
Består af de medlemmer, aktivister og ansatte, der til enhver tid ønsker at deltage. Fra sekretariatet prioriteres deltagelse af relevante medarbejdere.
fastlægger og indstiller en procedure til Foreningsudvalg og Styrelse, der sikrer de nødvendige ressourcer til at lade gruppen mødes. Dette kunne fx være i forbindelse med det landsdækkende medlemsseminar i efteråret.
Vi glæder os allerede til at komme i gang – og håber så mange som muligt vil være med.
Vedtaget af MS’ repræsentantskab 25. juni 2000



