Mellemfolkeligt Samvirke sætter demokrati i fokus
På sin generalforsamling i januar besluttede Mellemfolkeligt Samvirke at fokusere sit arbejde på demokrati forstået som fattige menneskers indflydelse lokalt og globalt.
Af Peter Bischoff
|
|
Foto: Saskia Bisp
|
På sin ekstraordinære generalforsamling den 28. januar besluttede Mellemfolkeligt Samvirke at fokusere sit arbejde på demokrati. Det skete efter et par år med finansiel modvind og nedskæringer. Foreningens formand Søren Hougaard forklarer det med disse ord:
”Vi må erkende, at med færre midler til rådighed, kan vi ikke sprede os så meget, som vi har gjort tidligere. En smallere og mere fokuseret organisation vil gøre os i stand til klarere og mere præcist at kunne forklare danskerne, hvad vi laver, og hvilken forskel vi gør. Og ved at koncentrere indsatsen, kan vi opbygge en større kompetence på de udvalgte områder.”
Det valgte fokus er demokrati – et bredt begreb, der kan fortolkes på mange måder. Men for Mellemfolkeligt Samvirke er det vigtigt, at det ikke kun forstås som et repræsentativt demokrati, men som en støtte til et hverdagsdemokrati, hvor fattige mennesker sikres indflydelse lokalt og globalt.
”Demokrati kan ikke dikteres ovenfra. Det handler ikke bare om at troppe op ved stemmeurnerne hvert fjerde år. Demokrati er almindelige menneskers deltagelse og indflydelse hver dag hele året rundt,” siger Søren Hougaard.
Demokrati: en mand, en stemme
Demokrati kommer fra græsk: demokratia (δημοκρατία), sammensat af démos (folk) og kratía (styre). Altså folkestyre – et politisk system, hvor folket har magten. Demokrati blev først brugt om styreformen i bystaten Athen, hvor alle frie mænd over 30 år kunne stemme om væsentlige beslutninger. Det islandske Alting var et eksempel på samme styreform. Demokrati er siden blevet fortolket på mange måder – ikke mindst hvad ”folket” og ”styre” betyder. Til forskel fra direkte demokrati bruges det i dag ofte om et repræsentativt demokrati med flertalsstyre gennem frie valg og suppleret med procedurer for en retsstat.
Demokrati som mellemfolkeligt samvirke
Han understreger, at demokrati ikke kun skal forstås som folks selvstyre, men også som et samarbejde mellem folk – et mellemfolkeligt samvirke. Derfor arbejdes der med flere tilgange til demokratisk udvikling, som hænger sammen – nemlig både partnerskaber i de fattige lande, udsendte udviklingsarbejdere og udveksling på tværs af grænser. Og derfor skal der sættes ind på både lokalt og globalt plan:
”På fire kontinenter arbejder vi sammen med en række folkelige organisationer, fordi vi tror på, at fattige og underprivilegerede menneskers egne organisationer er det eneste, der kan sikre en reel demokratisk indflydelse på en udvikling, som sikrer et værdigt liv uden fattigdom. Vi støtter dem i at få en stemme, så de kan tale deres egen sag og påvirke deres eget liv – både når det gælder nære beslutninger om livet i lokalområdet, og når det gælder globale beslutninger om handel, bistand og konfliktløsning.”
Fællesnævneren for arbejdet er at give det enkelte menneske indflydelse på sit eget liv ved at udvikle demokrati nedefra – at give de fattige handlemuligheder, så de kan virkeliggøre deres egen vision om et værdigt liv.
”Det er et langsigtet og svært projekt. Men også et nødvendigt projekt, hvis fattige mennesker skal stå i centrum af udviklingsarbejdet, og hvis adgang til indflydelse ikke skal være forbeholdt de få. Visionen om et værdigt liv får mening og indhold, når mennesker i fællesskab kæmper for en bedre tilværelse i tillid til, at demokrati også er for de fattige,” slutter Søren Hougaard.
