Demokratiets tilstand
Mellemfolkeligt Samvirke er i fuld gang med at udvikle en kvalitativ temperaturmåling af demokratiets tilstand i en række udvalgte lande.
Tekst og foto: Peter Bischoff
|
|
Lars Anderskouv og Lars Peter Koch. |
Som led i arbejdet med demokrati er Mellemfolkeligt Samvirke i fuld gang med at udvikle et årligt eftersyn af demokratiets tilstand – først og fremmest i de lande, hvor foreningen arbejder. Den årlige tilstandrapport vil få form af en journalistisk sammenfatning af kvalitative undersøgelser foretaget i forskellige lande og grupper. Disse undersøgelser vil blive analyseret, og konklusionerne vil blive samlet for at skabe et mere præcist billede af, hvor demokratiets største udfordringer ligger.
”Det er ikke nogen nem sag at måle demokratiets tilstand, for der eksisterer ikke nogen entydig definition af demokrati, og derfor er det svært at sammenligne og sammenfatte forskellige forsøg på at måle demokratiets tilstand”, fortæller politikmedarbejderne Lars Peter Koch og Lars Anderskouv, som er hovedkræfterne bag det nye initiativ.
Hermed hentyder de til, at bl.a. FN’s udviklingsorganisation UNDP, Verdensbanken og amerikanske Freedom House har forsøgt at tage temperaturen på demokratiets tilstand. UNDP opgav at fortsætte et kvantitativt indeks, mens Freedom House udgiver årligt rapporten ”Freedom in the World”, der især fokuserer på det enkelte menneskes frihed som udgangspunkt for demokratiet – på de borgerlige frihedsrettigheder.
Mellemfolkeligt Samvirkes demokratiforståelse
”I vores undersøgelser tager vi afsæt i denne tilgang til demokrati som en minimumsdefinition, men det er nødvendigt at udvide disse indikatorer med Mellemfolkeligt Samvirkes egen forståelse af demokrati”, fortæller Lars Peter Koch og Lars Anderskouv.
”Hvor Freedom House udspringer af en amerikansk tradition, bygger vores forståelse af demokrati mere på en skandinavisk model med fokus på lighed og muligheder for alle. Vi lægger vægt på et virkeligt demokrati, der går længere end frihedsrettighederne og de politiske institutioner. Med fokus på hverdagsdemokratiet – på de fattiges muligheder for at få indflydelse og kæmpe sig ud af fattigdom og få et værdigt liv.”
Som eksempler på denne tilgang nævner de et ”inkluderende” demokrati for alle, som sikrer fattiges muligheder for i praksis at kunne bruge de demokratiske rettigheder og institutioner. Demokratisk deltagelse i beslutningsprocesserne også mellem valgene gennem dialog med de berørte. Respekt for etniske, religiøse, kulturelle, sociale og andre mindretal. At magthavere kan stilles til regnskab over for befolkningen gennem fri adgang til information og mulighed for at klage. Og gennem bekæmpelse af korruption, der udhuler demokratiet, fordi beslutninger kan købes.
Kvalitativ dataindsamling
Vanskelighederne med at måle og veje de demokratiske indikatorer har ført til, at Mellemfolkeligt Samvirke satser på kvalitative interviews og undersøgelser med udgangspunkt i et spørgeskema, der er udarbejdet af et britisk center for menneskerettigheder på Essex Universitetet. Skemaet rummer en bred vurdering af demokrati med vægt også på deltagelse og sociale forhold.
”Vi vil udarbejde en særlig version af deres skema og bruge det på forskellige måder. Folk skal både kunne udfylde det individuelt – f.eks. online på nettet – og kunne diskutere og udfylde det i fællesskab – f.eks. skoleklasser eller folk fra vores samarbejdspartnere i andre lande. Tanken er så at sammenfatte alle disse interviews i en journalistisk form i en årlig rapport om demokratiets tilstand, der præsenteres på en konference sidst på året”, fortæller Lars Peter Koch og Lars Anderskouv.
I tilknytning hertil arbejdes der med flere ideer – bl.a. forsøger man at indarbejde et kig på de demokratiske processer i de lande, som Mellemfolkeligt Samvirke gennem Global Contact arrangerer rejser til.
