Afrikas fattige og revolutionen i Nepal
|
|
Foto: Pernille Bærendtsen
|
Velkommen til Mellemfolkeligt Samvirkes kvartårlige magasin, der sendes til medlemmer, bidragsydere og andre interesserede. I dette nummer tager vi forskud på vores kommende landsindsamling sidst på året med indsamlingsartikler om Kenya og Zimbabwe. I Kenya arbejder vi i et af Nairobis største slumkvarterer med at sikre hjælp fra barfodsjurister, når der er brug for det i slummens barske hverdag. I Zimbabwe gælder det hjælpen til de mange børn, der er blevet forældreløse pga. aids, og som skal klare sig helt alene som alt for tidligt voksne.
Vi bringer også et minitema om revolutionen i Nepal. Meget er stadig uafklaret, men der er måske grund til forsigtig optimisme. Ud over den politiske situation bringer vi artikler om vores arbejde til støtte for landets handikappede, der alt for ofte ikke regnes som lige borgere i samfundet. Eksemplet illustrerer samtidig vores metode med altid at arbejde sammen med lokale partnerorganisationer på forskellige niveauer. Vi bringer også artikler om Next Stop Mellemøsten og følger op på vores nye demokratifokus med artikler om det traditionelle afrikanske demokrati.
Magasinet udgives af Mellemfolkeligt Samvirke fire gange om året. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens synspunkter.
Redaktion: Peter Bischoff (redaktør), Peter Christiansen (ansv.), Jan Kjær, Lars Anderskouv, Søren Hougaard og Nils Brøgger Jakobsen.
Layout: Kurt Lukowski, Tryk: Handy-Print A/S på svanemærket papir.
Adresse: Borgergade 14, 1300 København K, tlf. 7731 0000, email: pb@ms.dk, web: www.ms.dk
Magasinet 2/2006 er trykt i 8.500 eksemplarer. Forsidefoto: Morten Bonde Pedersen. ISSN: 1901-6115





