Mor er i fængsel

En række eksempler på barfodsjuristerne arbejde i Nairobis slum

Saidi Mwangi med sin søn, mens hans kone sidder fængslet ved en fejltagelse.

Saidi Mwangi må leve af hjælp fra venner, mens han passer familiens et-årige. Hans kone sidder i fængsel og venter på sin dom. Han anede ikke uråd, da hans kone, Jima Saidi, og parrets et-årige søn den 5. maj tog med 77 andre til begravelse tre timer med bus fra slumkvarteret Pumwani i Nairobi. Han vidste ikke, at politiet lå i baghold og arresterede hele gruppen, da ceremonien var færdig. Politiet beskylder dem for at tilhøre en illegal sekt.

Alle gæsterne, voksne og børn, blev sat i fængsel. Der kan gå op til et år, inden de bliver dømt eller frikendt. Indtil da skal de sidde bag tremmer. De kan kun komme ud ved at betale en kaution på 18.000 kr., svarende til tre typiske årslønninger, hvis man er så heldig at have job.

Saidi Mwangi opsøgte barfodsjuristerne i slummen og bad dem om hjælp. De bad i første omgang en række større menneskerettighedsorganisationer om hjælp til at få frigivet børnene. Efter nogle uger med voksende kritik gav fængselsledelsen efter, så Saidi Mwangi kunne hente sit barn ved fængselsporten.

Ud over at lægge pres på fængselsledelsen kan barfodsjuristerne ikke gøre meget, fortæller en af dem, Charles Owino. “Vi prøver på at skaffe gruppen en advokat. Vi har kontaktet forskellige menneskerettighedsgrupper og bedt om hjælp, men det er ikke lykkedes endnu.” Men han er ikke i tvivl om, at gruppen bliver frifundet. Han mener, at politiet har forvekslet beboerne fra Pumwani med den illegale sekt, som var til begravelse samme sted dagen før.

Indtil retten har talt, må Saidi Mwani klare dagligdagen med sin søn. Han har ingen slægtninge i slummen og tør ikke lade andre passe barnet, så han har måttet kvitte sit arbejde som sko-sælger og lever nu på gode venners hjælp. For hver gang han besøger sin kone i fængslet, kan han se, at hun bliver mere afkræftet. Derfor giver han fængselspersonalet penge til at købe ekstra mad til hende.

”Jeg glæder mig virkelig til at få hende hjem, men jeg kan ikke gøre andet end at vente”, siger han.

Margareth Mothori mistede et ufødt barn pga. politivold, mens hun sad fængslet.

Politivold kostede abort

Takket være barfodsjuristerne slap Margareth Mothori for at blive fængslet, efter at betjente på den lokale station havde tæsket hende så voldsomt, at hun mistede sit ufødte barn Hun smiler til fotografen, mens hun holder sin et-årige søn i armene, men hendes historie giver anledning til alt andet end smil.

Margareth Mothoris bor i slumområdet Pumwani i en jordhytte på under ti kvadratmeter med bliktag og et stykke vinyl bredt ud over den bare jord. Barnet, som ligger på hendes hullede kjole, blev født et år efter, at hun mistede sit ufødte barn på politistationen.

Hun blev arresteret i 2004 – anklaget for at have stjålet en guldkæde hos en dame, hvor hun gjorde rent. Hun tilbragte natten på stationen, og kl. 10 næste dag kom en betjent ind i cellen og slog hende i hovedet med knytnæveslag og kastede hende mod væggen. Ud på eftermiddagen fik politimændene mistanke om, at noget alvorligt var galt og tog hende til hospitalet. Efter en scanning kunne lægerne konstatere, at hendes barn var dødt. Barnet blev fjernet og kørt til lighuset, og hun blev kort efter udskrevet.

Trods det smertelige tab fik Magareth Mothori ikke lov at komme hjem til sin mand og familiens ældste barn, men måtte overnatte på stationen igen. Først næste morgen kunne hun gå – med besked om at komme tilbage næste dag. Derhjemme fik hun stærke smerter og magtede ikke at tage på stationen. Derfor ventede hun til dagen efter. Da hun mødte op, blev hun arresteret igen, denne gang for ikke at være mødt op som aftalt dagen før.

Var det ikke for barfodsjuristerne, skulle hun have siddet i cellen i månedsvis og ventet på, at hendes sag kom for en dommer. Hun slap for fængslet, fordi barfodsjuristerne fik sat hende i kontakt med Amnesty International, som betalte en kaution på 1350 kr. Pengene fik de igen, da hun senere blev frikendt i retten. Selv om Amnesty gik ind i sagen, er det dog aldrig lykkedes at få retsforfulgt de betjente, som mishandlede hende.

Et kig i barfodsjuristernes sagsmappe

Politivold
En mand på 55 blev arresteret under påstand om, at han havde ødelagt sidespejlet på en bil. Han fortalte, at anklagerne var ubegrundede, og han fortalte om sine rettigheder. Politiet svarede ved at tage ham med på stationen og gennemtæve ham. Barfodsjuristerne hjalp ham med at kontakte den øverste politiledelse for at få betjenten identificeret. Efter pres beordrede politiledelsen stationen til at oplyse navnene. Betjenten står til at blive arresteret, når han kommer tilbage fra ferie. Barfodsjuristerne vil følge sagen og sikre, at betjenten bliver retsforfulgt.

Jordejere udnytter lejere i slummen
En kvinde i 30’erne blev truet af den mand, som ejede det jordstykke i slummen, hendes hytte er bygget på. Manden ville uden nærmere begrundelse hæve den månedlige husleje fra 300 shilling til 500 shilling, svarende til 45 kr. Barfodsjuristerne hjalp hende med at finde en advokat, som kunne rejse sag mod jordejeren. Hun vandt sagen og er nu sikret mod at blive sagt op, selv om hun nægter at betale den ekstra leje.

Politi-korruption
En ung enlig mor var blevet overfaldet af en somalisk kvinde. Barfodsjuristerne hjalp hende med at melde sagen til politiet, men da somaliere i Kenya er kendt for at være velhavende, bad politiet den somaliske kvinde om 5000 shilling, ca. 450 kr., i bestikkelse mod at slippe for tiltale. Politiet foreslog også, at den unge kvinde fik en erstatning på 2700 shilling, ca. 245 kr. Hun accepterede beløbet, men har siden fortrudt det. Barfodsjurister kan dog intet gøre, da hun har skrevet under på, at hun frafalder sin anmeldelse.

Vold i familien
En 22-årig kvinde fortalte, at hendes kæreste havde tævet hende, fordi hun nægtede at have sex med ham. Overfaldet skete, da han prøvede at rive tøjet af hende for at tvinge hende til sex. Barfodsjuristerne hjalp hende med at melde sagen til politiet, og de fulgte med hende til embedslægen og derefter til et kvindehospital I Nairobi. Siden har de ikke hørt fra hende og antager, at hun har valgt at lade sagen ligge, som det ofte sker med vold i hjemmet.