Next Stop i blodet

Når dette nummer er på vej ud til modtagerne, tager det første hold danskere under Next Stop Mellemøsten af sted til Jordan, Syrien og Iran. Magasinet har mødt to af dem: 27-årige Morten Hansen, der skal til Iran, og 52-årige Marianne Hilton, der skal til Syrien.

Foto: Jan Kjær

Morten Hansen er 27 år og studerende og rejser ud for at møde den almindelige iraner. Han er arveligt belastet, for hans forældre havde en russer boende dengang i 80erne, da Next Stop gik til Sovjet. Og da han og kæresten Mia så plakaterne for Next Stop Mellemøsten, var sagen klar. De ville af sted. Morten og Mia valgte Iran, da turen til Israel og Palæstina gik i vasken pga. sikkerhedssituationen.

Det er ikke for at møde muslimer som sådan, at Morten tager til Iran. ”Hvis man vil møde muslimer, kan man lige så godt gå ned at Nørrebrogade,” siger han. Han rejser for at få noget at vide.

”Next Stop er en god måde at opleve et andet land og kultur på – det giver mulighed for at kunne komme ud på en spændende måde og se ting, som ikke kunne lade sig gøre, hvis jeg rejste alene”.

Han har rejst i Guatemala, Mexico, Cuba, USA, Nepal og Europa, men det er den første tur til dén region, bortset fra en badeferie i Tyrkiet.

”Vi kender alle de blodige begivenheder i området. Men der må findes mennesker med en ganske almindelig hverdag. Dem vil jeg gerne møde, så jeg kan få det hele afdramatiseret. Hvad betyder det for almindelige mennesker at bo i et diktatur som Iran – eller for den sags skyld under en besættelse som i Palæstina?”

”Jeg har mødt de andre, der skal med til Iran. Vi er så forskellige, og det vil helt sikkert give spændende diskussioner, når vi skal fordøje oplevelserne, "slutter Morten.

Vi lever i en kulturboble

Foto: Peter Bischoff

Marianne Hilton er 52 år og seniorkonsulent. Hun har rejst meget, men aldrig i Mellemøsten. Det nærmeste har været Tunesien og Marokko. Nu skal hun til Syrien.

Hun mener, der er et enormt behov for at lære om hinandens kultur. Mellemøsten har givet Europa så meget litterært, arkitektonisk og videnskabeligt. Og selv inden for vesterlandsk kultur er det svært at slå bro over forskellene. Hendes egen hverdag som ansat i en international virksomhed er global. Alligevel oplever hun, at selv små kulturelle forskelle kan føre til misforståelser – inden for Europa.

”Hver gang jeg rejser, glemmer jeg, hvor mange fordomme vi har. Vi lever i en vesterlandsk kulturel boble,” siger hun og husker en episode i Marokko med en beduin på det lokale marked.

”Jeg spurgte, hvad han lavede i ferien, men det var et ukendt begreb for ham, fordi han havde så mange konkrete udfordringer hver dag. Han var et helt andet sted på Maslovs behovspyramide, hvor det gjaldt om at få mad. Jeg blev helt flov, for det kunne jeg have sagt mig selv.” Hun synes, vi er håbløse til at tackle forskelle:

”Vi er slet ikke multikulturelle, men meget homogene, og det har lært os at gå i små sko. Den mindste forskel gør os bekymrede – andre lande har meget mere erfaring med det multikulturelle. Syrien har mindst fire religioner og flere etniske grupper end os. Jeg tror, vi kan lære noget af dem.”

Marianne Hilton kan ikke forstå, at hun med sine 52 år er alderspræsident på turen.

”Når ungerne er fløjet fra reden, har vi jo energien til det. I stedet for at tage på den 20. charterferie eller den 10. vandretur i Norge kan man gøre noget, der giver mening og rækker ud over en selv. Next Stop går ind de steder, hvor det gør ondt. I stedet for at grave grøfter, bygger Next Stop broer,” slutter hun.