Bølge af vold mod guatemalanske NGOer

Gerningsmændene er tæt på regeringen og den økonomiske magt i det mellemamerikanske land, mener Ana Gladys Ollas fra Den Nationale Menneskerettighedsbevægelse.

Af Eva Rasmussen

10. juli 2005

Den 8. marts var der indbrud på Koordineringen af Bondeorganisationer, CNOCs kontor i Guatemala by. Det blev starten på en voldsbølge rettet mod organisationer, der arbejder sammen med CNOC.

”Overgrebene er så ens, at det ikke kan være tilfældigt”, mener Ana Gladys Ollas fra Den Nationale Menneskerettighedsbevægelse, en privat institution, der systematiserer angreb på menneskerettighedsforkæmpere og hjælper ofrene med at anmelde dem.

”Alle indbrud har været rettet mod organisatoner, der aktionerer for en retfærdig jordfordeling, mod minedriftens sociale og miljømæssige ødelæggelser og mod DR-CAFTA, frihandelsaftalen mellem Mellemamerika, Den Dominikanske Republik og USA, som Guatemala ratificerede i marts”, fortæller Ana Gladys Ollas.

To modeller

At der skulle være tale om almindelig kriminalitet, er udelukket. Der er to modeller. Den mest udbredte er, at alt er gennemrodet, mens det eneste, der er fjernet, er computernes harddiske, handlingsplaner, regnskaber og fotos. Nogle organisationer har desuden fået stjålet deres biler. Den anden model er, at døre står på vid gab, der er tydelige tegn på, at der har været ubudte gæster, men intet er fjernet.

”Der er flere mål med indbruddene: De skal gøre os så bange, at vi standser aktionerne. De skal lamme os ved at fjerne væsentlige arbejdsredskaber. De skal skaffe navne på aktivister og endelig give brikker til et billede af vores svagheder, hvorfor skulle gerningsmændene ellers interessere sig for vores regnskaber?” spørger Daniel Pascual, medlem af CNOCs bestyrelse og koordinator for MS' samarbejdspartner CUC, Comité de Unidad Campesina, Bondeenheds Komiteen.

Indbrud og biltyverier suppleres med en kriminalisering af aktivister. Sidste år blev der rejst over 100 sigtelser mod ledende medlemmer af CUC. I øjeblikket er der udstedt arrestordrer mod 56, blandt andre Daniel Pascual.

”Jeg er sigtet for at anspore til forbrydelse”, fortæller han. ”Påstanden er, at vi med vores aktioner for at skaffe jord og skøder til jordløse bønder har opfordret til besættelser. Min forbrydelse er altså, at jeg har brugt min grundlovssikrede ytringsfrihed. Med udstedelsen af arrestordren kriminaliserer myndighederne ytringsriheden i et forsøg på at lamme os.”

Strafferammen for at anspore til forbrydelser er fra fire til seks års fængsel, men det lukker ikke munden på CNOC: ”De fleste af os har oplevet borgerkrigen i Guatemala, og ærligt talt: vi har allesammen været udsat for det der var værre end at sidde i fængsel. De erfaringer får os til at blive ved med at insistere på vores rettigheder, også når vi står ved fængselsporten.”

Foruroligende budskab

Amnesty International mener, at voldsbølgen mod det guatemalanske civilsamfund er et ”forurolingende budskab om, at organisationernes arbejde ikke vil blive tolereret”. Bagmændene er, skriver Amnesty i en pressemeddelse, ”hemmelige grupper”, der søger at skaffe sig information om civilsamfundsaktivisterne og bremse deres politiske arbejde. Ana Gladys Ollas mener imidlertid ikke, at grupperne er specielt hemmelige: ”Der er tale om folk, der er tæt på regeringen og den økonomiske magt. Husk på, at der er stærke økonomiske interesser på spil både inden for jord, miner og frihandelsaftale”, siger hun.

Det er et stort apparat, der er sat i gang for at lukke munden på de guatemalanske aktivister. I løbet af årets første fem måneder registrerede Den Nationale Menneskerettighedsbevægelse således 75 sager. Er civilsamfundsorganisationerne så stærke, at det kan forklare magtopbudet?

Ja, mener både Ana Gladys Ollas og Daniel Pascual. ”I marts viste vi vores styrke med en kæmpemarch mod ratificeringen af DR-CAFTA. Politiet satte hårdt ind. En blev dræbt, og mange blev sårede og en af CUCs ledere så hårdt, at hans ben måtte amputeres. Alligevel fortsatte kampen med CNOC i spidsen, og så begyndte de systematiske indbrud”, siger Ana Gladys Ollas.

”Ifølge en undersøgelse fra meningsmålingsinstituttet Vox Latina er 75 pct. af guatemalanerne imod frihandelsaftalen med USA og Den Dominikanske Republik, fordi det kun er en lille magtfuld gruppe, der får en økonomisk gevinst ud af den, mens de fattige kommer til at betale gildet. Jo. Vi har magt”, mener Daniel Pascual.

Skader effektiviteten

”Overgrebene skader organisationernes effektivitet”, kommenterer Anabella Sibrian, MS' programmedarbejder i Guatemala. ”Indbruddene gør folk deprimerede, og hvordan skulle de kunne følge deres strategier, overholde deres arbejdsplaner, når alle kontorets harddiske er forsvundet?”, spørger hun.

Det første MS og andre internationale NGOer gør, når de guatemalanske organisationer bliver overfaldet, er at komme på besøg. ”Vi prøver på at fylde meget, når vi kommer, for at fortælle den eller de personer, der helt sikkert holder øje med stedet, at os skal de ikke skræmme væk fra at samarbejde”, siger Anabella Sibrian. ”Efter besøget forsøger vi at skabe international opbakning. Vi skriver bl.a. til ambassaderne, og samtidig holder vi en aktiv kantakt med de ramte organisationer. 

”MS arbejder sammen med CEIBA, CUC og gennem dem med CNOC, og det bliver vi ved med. Om ikke så længe placerer vi danske kooperanter både i CEIBA og i CUC. Selv om situationen er alvorlig, kan vi ikke sidde med hænderne i skødet. Men, det er klart, at kooperanten skal informeres grundigt om forholdene, allerede inden afrejsen fra Danmark.”

Eva Rasmussen er informationsmdarbejder for MS i Mellemamerika.