dansk english Facebook Twitter
Magasinet nr. 2/2006

Global Contact: Ledertræningsseminar for fuld damp

Traditionen tro blev der afholdt den superintense årlige ledertræning i påsken op til sæsonens internationale workcamps.

Af Nils Brøgger, næstformand i Mellemfolkeligt Samvirke

Traditionen tro afholdt Global Contact sit årlige ”ledertræningsseminar” i påsken for bl.a. at uddanne lejrledere til denne sæsons års internationale workcamps. Et seminar som gennem årene har fået ry for at være en superintens oplevelse. Seminaret rummer workshops om projektplanlægning, kulturforståelse, konfliktløsning og kommunikation og er altid sat sammen med en god blanding af danske og internationale deltagere.

En af de udenlandske deltagere i år var 24-årige Ivan Mpagi, der arbejder med information og udveksling i ”Uganda Pioneer Association” (UPA), som hvert år modtager danske frivillige, der er sendt ud gennem Global Contact. UPA har arbejdet sammen med MS-Uganda siden 1998.

For Ivan Mpagi var seminaret en meget positiv og koncentreret oplevelse – og hans første rejse uden for Afrika.

”Selv om jeg gennem mit arbejde i UPA møder mange fra andre kulturer, gav seminaret mig større indsigt i andre kulturer, og hvordan man kan samarbejde – også når der er konflikter. Jeg forstår også bedre, hvorfor jeg nogle gange har syntes, at de besøgende i Uganda har været for krævende”, siger han med et skævt smil.

Han er ikke i tvivl om, at udveksling bygger bro mellem kulturer, og at han selv har lært meget om den danske kultur, mad og livsstil.

”Det har fået mig til at tænke over, hvordan Danmark har udviklet sig forskelligt fra Uganda, og hvad jeg kan lære af det for at bidrage til udviklingen af mit hjemland. Folk var også meget interesserede i vores kultur. Det allervigtigste er, at udveksling skaber nye venskaber. Min mailboks er nu så fyldt med mails, at jeg har svært ved at svare dem alle, slutter Ivan Mpagi.

Der er længe til næste ledertræningsseminar, men du kan få en påmindelse ved at maile til Morten Sigsgaard msi@ms.dk 

Se videoklip med Uganda Pioneer Association her

Send til en ven   Print siden  
Magasinet nr. 2/2006
<a href="sw40390.asp" target=_top>Retur til oversigten</a>
Videoklip
Se videoklip med UPA i Uganda her