Nicaragua i klemme mellem to grundlove

Grundlovsreform giver al magten til partilederne Daniel Ortega og den korruptionsdømte ekspræsident Arnoldo Alemán. Ændringerne giver sandinister og liberale kontrollen over retsvæsen, pensionsvæsen, jordfordeling m.m. De gamle myndigheder er mere eller mindre holdt op med at fungere, de nye ikke er kommet i gang.

Af Eva Rasmussen

22. juni 2005

Den mest synlige del af magtkampen i Nicaragua står omkring Telcor, det statslige telekommunikationsselskab, der i øjeblikket har to direktører. 

Den ene direktør er støttet af en dommerkendelse og ”pagten”, som er en samarbejdsaftale mellem de gamle fjender sandinistlederen Daniel Ortega og den liberale ekspræsident Arnolde Alemán. 

Fra sin bekvemme husarrest trækker Arnolde Alemán så hårdt i de politiske tråde, at det fattige mellemamerikanske land er tæt på at blive kvalt. Den anden direktør er præsidentens direktør. Hun støttes indtil videre af politiet.

Nicaragua har også to grundlove. Parlamentet vedtog for nogle måneder siden en grundlovsreform, der giver al magten til de to tæt samarbejdende partiledere, Daniel Ortega, der kæmper for at bevare sin politiske position, og den korruptionsdømte ekspræsident Arnoldo Alemán. 

Grundlovsændringerne giver sandinister og liberale kontrollen over retsvæsenet, rigsrevisionen, pensionsvæsenet og oveni over jordfordeling, telekommunikation, vandvæsen og flere andre statslige institutioner, som tidligere var regeringens domæne. 

Halvhjertet dialog
Der er gjort nogle mindre end halvhjertede forsøg på at skabe en dialog mellem parterne. Sandinisternes gamle fjende kardinal Miguel Obando y Bravo var garant, men valgte så meget side for parlamentarikerne, at han forværrede situationen. 

Så kom chileneren José Miguel Insulza, nyvalgt generalsekretær for Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, på mæglingsbesøg. 

Efter fire dages mislykkede forsøg konkluderede han på en pressekonference, at ”Nicaraguas politiske aktører komplicerer situationen”. ”Jeg har mødt en dyb splittelse, som forværres af, at de stridende parter ikke har haft kontakt med hinanden i lang tid. Ikke engang på uformelt plan.”
Under Isulzas besøg foreslog den partiløse, tidligere liberale, præsident Enrique Bolaños en folkeafsteming om grundlovsændringen. Det afslog sandinisterne og de liberale med et modforslag om at fremskynde det kommende præsidentvalg med et år til november 2005. 

Ved samme lejlighed skulle der holdes folkeafstemning om DR-CAFTA, frihandelsaftalen mellem Mellemamerika, Den Dominikanske Republik og USA. 

Det sagde regeringen nej til i et døgns tid, hvorefter præsidenten erklærede, at han gerne ville rykke valget frem, men på betingelse af, at alle var på valg – også højesterets dommere og medlemmerne af det øverste valgråd – samt at der blev valgt en grundlovgivende forsamling, der skulle lave en opfattende reform, som gjorde op med de hidtidige lapperier. 

Lederen af den sandinistiske parlamentsgruppe Edwin Castro kaldte forslaget en slags statskup, og der er situationen låst fast i øjeblikket.

Modstridende domme
Den mellemamerikanske domstol har kendt grundlovsændringerne ugyldige, men det er ikke noget problem, når partisoldaterne er sat i stilling i det nationale retsvæsen. 

Den nicaraguanske højesteret, der på det tidspunkt havde en sandinistisk formand, skyndte sig at erklære ændringerne for retsgyldige. ”Den mellemamerikanske domstol kan ikke blande sig i Nicaraguas indre anliggende”, lød kommentaren. 

”Jo den kan, for den står over de nationale domstole”, svarede regeringen. Flertallet af juridiske eksperter – og dem er der rigtigt mange af i øjeblikket – mener, at parlamentet har ret. 

Lavt blus
Imens kører Nicaragua på lavt blus. De gamle myndigheder er mere eller mindre holdt op med at fungere, mens de nye ikke er kommet i gang. Det har blandt rigtigt mange andre Mellemamerika Komiteen kunnet mærke, da det ikke har været muligt at finde frem til, hvilke myndigheder foreningen kan træffe aftaler med i forbindelse med et jordlegaliseringsprojekt i den nordlige del af landet.

En meningsmåling offentliggjort i dagbladet La Prensa 20. juni fortæller, at 74,4 pct. af befolkningen mener, at ”landet er taget som gidsel af pagten mellem sandinister og liberale”. 70,2 pct. af de liberale vælgere og 66,5 pct. af de sandinistiske er enige i den vurdering. 

Meningsmålingen afslører desuden en dyb mistillid til statsmagterne: Kun 1,3 pct. har tillid til højesteret, 1,7 pct. til de øverste valgmyndigheder, 3,7 pct. til parlamentet og 4,8 pct. til præsidenten.

MS's samarbejdspartner IPADE, der blandt andet arbejder for en demokratisering af valgsystemet, har opfordret OAS til allerede nu at indlede valgobservationen i forbindelse med præsident- og parlamentsvalget i november 2006. 

Mauricio Zúñiga, direktør for IPADE mener, at valgmyndighederne skal ”neutraliseres” samt, at de poltiske partier skal forpligtes til at holde primærvalg. 64,5 pct. af nicaraguanerne tror, der er risiko for svindel ved det kommende valg.

Eva Rasmussen er journalist og arbejder for MS i Mellemamerika.