Et lille plaster på et stort betændt sår

Den salvadoranske regering erkender for første gang, at der er fattige i det mellemamerikanske land, men den snakker ikke om, at de er modpolen til en lille gruppe ekstremt rige

Eva Rasmussen

18. april 2005

Mellemamerikas loppe El Salvador er på størrelse med Jylland, men inden for landets grænser er forskellen mellem rig og fattig lige så stor som mellem en dansker og en somalier. Som resten af Latinamerika er El Salvador havnet i den forkrøblede trekant: formelt demokrati, ekstrem fattigdom og ekstrem og voksende forskel på rig og fattig. De rigeste 20 pct. af befolkningen sætter sig på 58,3 pct. af indtægterne, mens de fattigste 20 pct. kæmper for at overleve med 2,4 pct. 42 pct. af salvadoranerne lever i fattigdom, og 17 pct. af dem er så fattige, at de ikke har råd til at spise selv et sparsomt måltid tre gange om dagen. Gennemsnitligt er El Salvador imidlertid ikke længere et fattigt land. Derfor har DANIDA og en lang række andre europæiske donorer trukket sig.

Fattigdomskort

Præsidenter fra det aktuelle regeringsparti ARENA har den ene efter den anden forsikret om, at det går ufatteligt godt. Ingen har villet snakke fattigdom. Indtil forleden, hvor Elias Antonio Saca præsenterede et fattigdomskort, lavet af det progressive latinamerikanske forskningsinstitut FLACSO og en plan for at dulme fattigdommen.

”De seneste 15 år har skiftende ARENA regeringer konsekvent fordrejet billedet af landets makroøkonomiske situation for at give indtryk af et stabilt land, hvor man kan investere risikofrit. Sacas fattigdomskort erkender, at fattigdommen er udbredt i El Salvador, og det er et første skridt i den rigtige retning”, kommenterer Jorge Urbina, direktør for Mellemfolkeligt Samvirkes samarbejdspartner, paraplyorganisationen CoCivica.

Fattigdomskortet, der til forveksling ligner dem, som Verdensbanken har lavet i f.eks. Nicaragua og Honduras, er imidlertid en symptomanalyse. ”Regeringen konstaterer, at der er fattige, og det er godt, men den beskæftiger sig ikke med årsagen til fattigdommen og dens modpol, den ekstreme rigdom for nogle få, og det er skidt”, konstaterer Jorge Urbina.

Tilbud til 200.000 familier

Sammen med fattigdomskortet præsenterede Saca et program for fattigdomsbekæmpelse. Men, det er et lille plaster på et stort betændt sår. I årets løb vil 20.000 familier, der lever i ekstrem fattigdom hver måned få udbetalt fra 15 til 20 dollar, hvis de skriver under på, at de sender deres børn i skole. I 2009 deltager 100.000 familier, og i 2015 omkring 200.000. Hver familie er med i programmet i tre år.

”For folk, der ikke eller næsten ikke har en pengeøkonomi gør 20 dollar om måneden selvfølgelig en forskel”, mener Jorge Urbina. ”Men fattige har mange børn, og 20 dollar er ikke nok til at sikre f.eks. seks børns skolegang. De månedlige udgifter til mad, tøj og skolegang er 400 dollar, så der vil stadig være mange børn, der bliver nødt til at arbejde. Og hvad sker der, når de tre år er gået?”

ARENA har siddet på magten de seneste 15 år, og i den tid er der intet gjort for at dæmme op mod fattigdommen. Det har tvunget en fjerdedel af landets befolkning til legalt og ofte illegalt at emigrere til USA.

”Man bekæmper ikke fattigdommen ved at kortlægge den. Der skal tages fat om årsagerne, og der skal være vilje til at gøre op med de sociale og økonomiske forskelle”, slår Jorge Urbina fast.