Mennesker og udvikling
Seks argumenter for fortsat personelstøtte og fire principper for fleksible alternativer
Af Lars Engberg-Pedersen01. december 2003
Artiklen er baseret på et udkast til evaluering, som MS har modtaget, ikke den endelige evaluering, som offentliggøres i januar 2004.
Hvor stor en rolle skal udviklingsarbejderne spille i MS’ arbejde i Syd? Det spørgsmål står helt centralt efter, at MS er blevet evalueret af Danida, og efter at det er blevet klart, at evalueringen udtrykker stor skepsis over for udviklingsarbejderne og deres rolle.
Diskussionen dækker ikke blot over tekniske finurligheder, men berører nok så meget, hvad udvikling overhovedet er og kræver. For lige at sætte scenen kan man notere sig følgende lidt firkantede synspunkter:
* Udvikling handler om mennesker, deres tanker og synspunkter og deres handlinger, og der findes nu engang ingen bedre måde at stimulere udvikling på end ved at møde et fremmed menneske med nye ideer og andre handlinger.
* Udvikling skal styres af folket! Derfor skal den eksterne indblanding i udvikling reduceres til et minimum.
* Udvikling handler om at bruge lokale og billige ressourcer frem for at importere eksterne og dyre. Tiderne er for længst forbi, hvor der ikke er kvalificeret arbejdskraft at finde i Syd.
* Udvikling er ’gone global’. Der findes ikke den udviklingsproces, der ikke er syltet ind i begivenheder i alle hjørner af kloden. Derfor fremmer et input fra en specielt afgrænset kulturkreds ikke særligt udviklingsprocesser.
Evalueringen af MS
Grundlæggende var evalueringsholdet i en eller anden forstand fortørnet over, at MS kører videre med personelstøtte efter at den form for arbejde er blevet kritiseret sønder og sammen de seneste 10-15 år. Evalueringen konstaterer direkte, at der er tale om en gammeldags form for udviklingssamarbejde. Derudover peger den på en række mere præcise kritikpunkter.
Evalueringsrapporten mener ikke, at princippet om, at udviklingsarbejderne skal være danskere, kan opretholdes. Gør MS det, svarer det til at fastholde et billede af vesterlændinge som bedre, dygtigere og finere end andre. Udviklingsarbejdere er desuden dyre. De kører i store biler og får en relativt høj løn, og de skiller sig derved meget ud fra omgivelserne.
Evalueringen mener også, at udviklingsarbejderne i alt for høj grad begrundes med henvisning til målet om interkulturelt samarbejde. MS burde interessere sig meget mere for Syd-Syd samarbejde og netværksdannelse i bestræbelserne på at skabe interkulturelt samarbejde. Endelig forekommer det næsten at være en ’konditionalitet’ (betingelse) for samarbejde med MS, at en partner tager en udviklingsarbejder med i købet. Det undergraver partnerens kontrol over udviklingsprocessen.
Man kan være mere eller mindre enig i disse kritikpunkter, men der er næppe tvivl om, at udsendelsen af udviklingsarbejdere i brede (udviklings-)kredse opfattes som noget gammeldags noget. Evalueringens kritik er parallel med den kritik, der er blevet rettet mod de store donororganisationers brug af rådgivere, og som mange steder har ført til en voldsom reduktion af dem.
Argumenter for udviklingsarbejdere
Skal MS på den baggrund stikke piben ind og acceptere kritikken? I hvert fald ikke før en række argumenter for udviklingsarbejderne er blevet diskuteret. Her er seks argumenter:
1) Udvikling handler om mennesker, og et udviklingssamarbejde må nødvendigvis involvere mennesker. Læreprocesser i bred forstand er afgørende for udvikling, som aldrig vil blive bæredygtig, hvis den udelukkende fokuserer på de konkrete, fysiske resultater, som mange donorer og politikere er meget optaget af. Skulle MS gå over til blot at sende en check, er der stor risiko for, at det egentlige udviklingsperspektiv tabes af syne.
2) Penge skaber konflikter af en karakter, der sjældent er særligt konstruktiv. Muligheden for at få adgang til donorers righoldige ressourcer skaber ofte konflikter, som kan have negative effekter på de fattige. Udviklingsarbejdere kan også skabe konflikter omkring sig, men enten er de personlige og dermed forbigående, eller også handler de om synspunkter og holdninger og er dermed af den karakter, som en udviklingsproces nødvendigvis må omfatte.
3) Et fundamentalt problem ved udviklingsbistand er, at der er en giver og en modtager. I mange tilfælde undergraver denne relation hele målet med udviklingsbistanden, fordi den fratager modtageren sin selvstændighed. Så længe modtageren er svag, må giveren på en eller anden måde også syne svag eller løbe en klar risiko for at skabe en vis ligeværdighed. Ved at sende en check løber giveren praktisk talt ingen risiko. Ved at sende et menneske, der på mange måder er umådeligt sårbart i de fremmede omgivelser, signalerer giveren en konkret risiko samt et ønske om at få noget igen: Et menneske med nye erfaringer.
4) Fremmede personer bærer på nye ideer, og partnerorganisationer gør ofte opmærksom på, at disse ideer er en væsentlig styrke ved personelstøtte. Der er næppe tvivl om, at mange udviklingsarbejdere har efterladt deres spor, hvad angår emner som forholdet mellem kønnene og demokratiske beslutningsprocesser.
5) At have gode netværk er en stadigt mere betydningsfuld ressource i udviklingsprocesser, især når disse indebærer politiske forandringer. Udviklingsarbejdere udvalgt med omhu kan bidrage til at skabe disse netværk. Syd-Syd samarbejde kan således stimuleres gennem rekruttering af udviklingsarbejdere fra Syd, og partnerorganisationer kan få adgang til diskussioner i Nord gennem relevante udviklingsarbejdere derfra.
6) Personelstøtte kan sikre et fagligt input, som nogle organisationer ellers ikke ville erhverve sig. Især hvis disse organisationer har få forestillinger om, hvilket udbytte de kan få af et fagligt input, vil en check næppe føre til anvendelse af konsulenter eller ansættelse af veluddannet personale.
Personelstøttens fremtid
Det lader til – uden at det står helt klart – at det ikke længere vil være en politisk forudsætning for bevillingen til MS i Syd programmet, at det er bygget op omkring personelstøtte. Er det tilfældet, er det en mulighed totalt at afskaffe udviklingsarbejderne. Ihukommende organisationens snart fyrreårige historie med udsendelse af danskere til Afrika må den mulighed beskrives som radikal. Heroverfor står muligheden for at fastholde eller øge antallet af udviklingsarbejdere. Med de seneste års nedskæringer vil dette dog være overordentlig vanskeligt.
Tager man de ovenfor nævnte argumenter for udviklingsarbejderne for gode varer, er der god grund til at bevare personelstøtten i MS-programmet. Det interessante bliver så at diskutere, hvilke principper der skal styre karakteren og omfanget af personelstøtten. I MS i Syd politikken fra 2001, Solidarity through Partnership, understreges ønsket om en mere fleksibel personelstøtte. Med fleksibilitet tænkes der på, hvor længe de udsendte er af sted, hvor lang uddannelse de udsendte har og hvilken nationalitet de har. Der er således lagt op til en væsentligt mere broget skare af udsendte end den erfarne danske langtids-udviklingsarbejder.
De følgende principper for et fleksibelt alternativ er værd at overveje:
* Partnerne skal have meget stor indflydelse på, hvilket input MS bringer til samarbejdet. Et sådant princip vil sikre, at partnerne går fuldt og helt ind for netop det bidrag, som MS leverer, og partnerne vil derfor opleve samarbejdet som vedkommende og væsentligt. Dermed øges sandsynligheden for, at samarbejdet fører til udvikling. En konsekvens af dette er, at MS må acceptere, hvis partnerorganisationen ikke ønsker personelstøtte.
* Partnerne skal have ansvaret for aktiviteterne og udviklingen, og de skal derfor forlade sig på egne beslutningsprocesser og medarbejdere. Eksterne input skal stimulere, provokere m.m., men de må ikke fratage partnerne ansvaret i dagligdagen ved at trække dem i en bestemt retning. Derfor skal man være påpasselig med at placere en udviklingsarbejder i lang tid hos en enkelt partner.
* Udviklingsarbejdere skal udvælges med henblik på at stimulere netværk såvel i Syd som mellem Syd og Nord. Det er således ikke kun på basis af evnen til at levere et afgrænset fagligt input, at udviklingsarbejdere skal udvælges – det skal også være ud fra en evne til eller mulighed for at etablere forbindelser til andre organisationer.
* Danske udviklingsarbejdere vil komme med én bestemt kulturel bagage sammenlignet med udviklingsarbejdere af anden oprindelse. Man kan imidlertid ikke sige, at den ene kulturelle bagage er bedre end den anden. Samtidig vil MS og MS i Syd programmet profitere af en større kulturel mangfoldighed blandt programmets aktører. Derfor er det vigtigt at rekruttere udviklingsarbejdere i Syd såvel som i Nord.
Lars Engberg-Pedersen er leder af International Afdeling