Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter

Præsident Bolaños red stormen af - for en stund

Statsrevisoren anklager Nicaraguas præsident Bolaños for svindel med valgpenge, men inden Nationalforsamlingen når at nedsætte en kommission herom, får Bolaños lokket OAS, Organisationen af Amerikanske Stater, til landet. Samtidig leverer Bolaños en tilsyneladende pletfri forklaring om de forsvundne penge til befolkningen. Han red stormen af - i hvert fald indtil videre.

Af Erika Brenner

20. oktober 2004

Anklagen om svindel under valgkampen i 2001 er gammel, men indtil videre har præsident Bolaños enten undgået at besvare spørgsmålene eller har givet mangelfulde oplysninger. Statsrevisoren har heller aldrig før sat kniven på hans strube. Statsrevisoren er kontrolleret af de liberale og sandinisterne, som gennem en indbyrdes pagter har sat sig på størstedelen af den politiske magt i landet - hele retssystemet, 80 pct. af Nationalforsamlingen - og dermed frataget Bolaños næsten alle muligheder for at kunne handle i Nicaragua. Bolaños var nødt til at finde hjælp andre steder. 

I sidste uge indkaldte han sine mellemamerikanske præsidentkollegaer til hastemøde. De blev enige om at bede OAS, Foreningen af Amerikanske Stater, om at sende en delegation til landet med henvisning til demokraticharteret, som blev ratificeret af de 34 amerikanske medlemslande i 2001. Dette charter skal bruges, hvis demokratiet i et medlemsland virkelig er truet, hvis der er alvorlige brud på grundloven, eller hvis der er risiko for statskup. Et besøg i charterets navn kan i værste tilfælde blive startskuddet til væbnet invasion fra medlemslandenes side - herunder USA. Indtil videre er den kun blevet brugt én gang før, nemlig da Venezuelas præsident Chávez blev udsat for et statskup.

OAS reagerede prompte, og den 18. oktober ankom en højtstående delegation til Nicaragua for at ”skaffe sig førstehåndsinformation om situationen i landet”. Dette omfatter møde med præsidenten selv, med statsrevisionen, de politiske partier, Nationalforsamlingens formand og med erhvervslivet. I slutningen af oktober aflægger delegationen rapport til OAS' Permanente Råd. 

Samme dag henvendte Bolaños sig til den samlede nicaraguanske befolkning i en direkte tv-udsendelse: I planche efter planche serverede han tal i pæne rækker og kolonner og slagtede elegant – i hvert fald tilsyneladende – hver eneste af statsrevisorens anklager. Hans hovedargumentet er, at han slet ikke har brugt af statskassens penge til valgkampagnen – de bestod af private midler – og at pengene kom ind, mens han stadig var en ”mand fra gaden” og ikke en statslig funktionær. ”De, som egentlig skulle have svaret på spørgsmålene, gjorde det ikke, de blev ikke en gang spurgt”, udtalte han og sluttede med at sende stafetten videre til sandinisternes leder, Daniel Ortega: ”Jeg gad godt se ham præstere det samme som mig!"

”Antikorruptionspræsidenten”, som siger, at han har konsolideret donorpengene, og at man med ham i spidsen ikke længere kan stjæle i fred og ro, havde leveret varen. 

Donorernes ven

Under sine år som præsident har Bolaños opbygget et tæt og tillidsfuldt forhold til donorlandene, især til USA. Barbara Moore, USA's ambassadør i Nicaragua, var da også tydeligt lettet efter Bolaños præsentation: ”Det var den mest transparente redegørelse, jeg har hørt. Hvis Bolaños var blevet afsat, ville vi have stillet spørgsmålstegn ved vores tilstedeværelse i landet”, sagde hun.

Donorlandene, især USA, vil ikke have Bolaños afsat. Kritiske tunger siger, at det var årsagen til, at OAS (der har USA som største bidragyder) reagerede så hurtigt – som om det handlede om et statskup.

Flere har også påpeget, at korruptionssager uden for OAS kan være med til at lægge en dæmper på OAS' egne korruptionsskandaler. OAS' tidligere præsident Miguel Ángel Rodriguez, forhenværende præsident i Costa Rica, er for nylig blevet afsat anklaget for korruption og er pt. fængslet i Costa Rica.

Ifølge Ricardo Zambrana fra MS' partner Coordinadora Civil har OAS slet ikke mandat til at løse situationer som den, Nicaragua oplever; landet har selv institutioner og lovgivning til at klare sagen. "I stedet for at alliere sig med sig eget folk har vores præsident søgt efter hjælp udefra", siger Zambrana, "Og dét er med til at svække vores institutioner".

Points hos befolkningen

Men Bolaños, der er bundet på hænder og fødder, har ikke mange at alliere sig med i Nicaragua. Med sin forklaring til nicaraguanerne vandt han dog mange veltiltrængte points både hos medierne og i befolkningen. I en spørgeundersøgelse efter tv-talen sagde 63 pct. af de adspurgte, at de troede på Bolaños forklaring. Endnu flere mente, at talen var tillidsvækkende for donorerne.

Mario Quintana fra Coordinadora Civil, som altid har afkrævet Bolaños klare tal, er dog ikke helt overbevist:

"Uanset om hans redegørelse er rigtig eller ej, er der mange ting, han aldrig har forklaret, siger Quintana og henviser bl.a. til den milliard i skatteindtægter, som Coordinadora Civil tidligere opdagede, at Bolaños' regering ikke havde gjort rede for.

Bolaños' ærkefjender er endnu mindre overbeviste. En funktionær fra Det Højeste Valgråd har meldt ud, at Bolaños præsenterede forfalskede dokumenter og viser originalerne frem. Daniel Ortega kalder Bolaños for ”Korruptionspagtens søn” med henvisning til, at denne var vicepræsident under Arnoldo Alemán, som nu er fængslet for korruption. Desuden mener statsadvokaten, at Bolaños under sin fremstilling lavede ulovlig valgpropaganda. 

Og Nationalforsamlingen planlægger fortsat at nedsætte en kommission, som skal arbejde med Bolaños' afsættelse. Daniel Ortega lægger op til, at det sker efter kommunevalgene den 7. november.

I kulden derhjemme – i varmen derude: Donorer og OAS skal nok sørge for, at Bolaños' nattesøvn bliver roligere. Fjenderne vil gøre alt for at ødelægge den og i værste tilfælde sørge for hans afgang, inden mandatperioden udløber om to år.

OAS, Organisationen af Amerikanske Stater opstod i 1948 og omfatter alle stater med demokratisk styre på det amerikanske kontinent, i dag 34 lande. Cuba blev ekskluderet i 1962. OAS opgave er at styrke det gensidige samarbejde og forsvare medlemmernes fælles interesser. Organisationens kerne er arbejdet for demokrati som udtrykt i demokraticharteret, ratificeret af medlemslandene i 2001. Ifølge charteret har medlemslandene pligt til at fremme og forsvare demokratiet, ellers kan de blive ekskluderet. Hvis et medlemslands demokrati er alvorligt truet, kan en medlemsstat eller generalsekretæren bede det Permanente Råd om at vurdere situationen og træffe de nødvendige beslutninger. Organisationens øverste myndighed er generalforsamlingen, der består af landenes udenrigsministre. Desuden har hvert land en ambassadør i det Permanente Råd, som holder jævnlige møder i hovedsædet i Washington. Rådets formandskab går på skift mellem medlemslandene, og hvert land har en stemme.