89 spørgsmål om demokrati

I Nepal er demokrati ikke en selvfølge. Til gengæld er debaten fri – og det blev udnyttet blandt deltagerne i Mellemfolkeligt Samvirkes demokratiundersøgelse.

Tekst og foto: Line Wolf Nielsen

16. august 2006

En koncentreret stilhed fylder rummet, hvor 13 mennesker sidder bøjet over hver deres spørgeskema. Gardinerne skærmer for solen og air condition anlæg og faner i loftet gør hvad de kan for at holde heden ude. I juli er der ofte 35-40 grader varmt i Nepalgunj, Nepals tredjestørste by, der ligger tre kilometer fra den indiske grænse i den sydvestlige del af landet.

Pludselig ringer en mobiltelefon og beskeden til personen i den anden ende lyder: ”Jeg er midt i en skriftlig eksamen.” 

At dømme efter deltagernes koncentration kunne det godt have været tilfældet. Der bliver bidt i blyanterne og rynkede pandebryn kan anes hos flere af de i alt ni mænd og tre kvinder, der er i fuld gang med at besvare MS Nepals spørgeskema om demokrati. 17 forskellige overordnede grupper af spørgsmål om alt fra statsborgerskab til medier og adgang til politikere skal besvares. Det tager cirka tre timer at udfylde skemaet. Derefter skal gruppen diskutere hvert enkelt spørgsmål og sammen nå frem til en fælles stillingtagen. Nogle gange kan det gøres ved simplet flertal, andre gange kræver det hård debat og kompromiser at nå til enighed. 

Diskriminerer staten?

I Nepals lavland, hvor Nepalgunj ligger, er der godt 4,5 millioner borgere uden statsborgerskab. Uden statsborgerskab ingen rettigheder. Derfor er det ikke underligt at specielt spørgsmål nummer et; der overordnet handler om retten til statsborgerskab, får folk op fra stolene og debatten op i gear. Diskriminerer den nepalesiske stat, når det gælder retten til statsborgerskab? Nogle deltagere siger staten ikke gør forskel på folks kaster og etniske baggrund, andre mener staten ikke kan sige sig fri for at diskriminiere – men siger samtidig at systemet gør hvad man kan for at inkludere alle borgere - selv om det ikke er nok. Andre vurderer at det nepalesiske statsapperat er endog meget ekskluderende. For eksempel ved ikke at have andet end hinduistiske offentlige fridage. En kvindelig deltager påpeger at der først hverken var kvinder eller repræsentanter fra Nepals Dalitter - de lavest placerede i kastesystemet – i det udvalg der skulle udarbejde et udkast til en ny – og efter hensigten – mindre diskriminerende forfatning.

De mange forskellige synspunkter til trods, lyder den overordnede konklusion at statsborgerskab og den nepalesiske nation er meget lidt inkluderende og at– trods bred accept af kulturelle forskelle – kun få offentlige initiativer aktivt modarbejder denne tendens til forskelsbehandling. Konklusionen fra deltagerne er, at det nepalesiske statsapperat trænger til at blive reformeret!

 

Store huller i retssystemet

Hvor der var stor uenighed omkring statens rolle i tildelingen af statsborgerskab, så var der til gengæld bred enighed om, at Nepals lovgivning på papiret er helt fair, men i praksis fyldt med smuthuller. Alle var enige om, at det juridiske system er svært korrupt og at almindelige borgere ofte ikke har adgang til en fri og fair sagsbehandling. Magtfulde, velhavende og indflydelsesrige mennesker står i praksis over loven. Deltagerne kunne også blive enige om at retssystemet er dyrt, kompliceret og ineffektivt -og i høj grad medvirkende til at reducere almindelige borgeres mulighed for at tage loven i hånden og søge retfærdighed. 

Demokrati ingen hemmelighed

Mohan Rai, der er informations assistent på Mellemfolkeligt Samvirkes hovedkontor i Kathmandu, har æren af at skulle sammenfatte de i alt 69 deltageres besvarelser. Allerede efter det første møde i bjergbyen Doti, der ligger tre dagskørsler fra hovedstaden, måtte han revurdere sine forvetninger til, hvor meget folk fra fattige og underudviklede egne egentlig vidste om deres egne rettigheder – og hvor meget de turde sige.

”Vi stod hele tiden klar til at forklare de mere komplicerede emner, men rent teknisk er de fleste nu helt med på, hvad demokrati egentlig er for noget. De seneste års politiske begivenheder har betydet, at folk er blevet mere bevidste om deres egne rettigheder og har hørt om generelle demokratiske principper,” siger Mohan Rai og hentyder til Nepals ti år lange væbnede konflikt, samt kongens kup 1. februar 2005 og den efterfølgende kamp for demokrati og fred.