Præsident med dobbelt bogføring

I begyndelsen af året skabte MS-partneren Coordinadora Civil fra Nicaragua fede overskrifter i aviserne: "Regeringen skjuler en milliard i skatteindtægter", "Præsidenten fører dobbelt bogføring". Nu viser det sig, at milliarden er vokset til halvanden milliard.

Coordinadora Civils medlemsorganisationer demonstrerer mod korruption. Præsident Bolaños er kommet i selskab med de største tyveknægte.

Coordinadora Civil spørger præsident Bolaños, som er i Danmark på statsbesøg 30. august-2. september: Hvad blev der af pengene, og hvorfor er de forsvundet? "Svarer han os ikke, overvejer vi at anmelde ham for skattesvig og falsk vidneudsagn", siger talskvinden for Coordinadora Civil, Vidaluz Meneses.

I slutningen af sidste år opdagede Coordinadora Civil, som følger Nicaraguas finanslov grundigt, at noget var rivende galt: til trods for at bruttonationalproduktet var for opadgående, og at flere betalte skat, var den forventede skatteindtægt ikke vokset tilsvarende, fremgik det af finansloven. Skatteprocenten var gået ned til trods for en skattereform. 

Der manglede ikke mindre én milliard córdobas – ca. en halv milliard danske kroner - i skatteindtægter, skønnede Coordinadora Civil og råbte vagt i gevær, men forgæves. Finansloven blev godkendt af Nationalforsamlingen

Det dobbelte regnskab

Beviset for, at Coordinadora Civil har ret, kom dog snart: Organisationen fik fat på en aftale mellem regeringen og IMF (Den Internationale Valutafond), hvor der klart og tydeligt stod, at regeringen forventede 11.350 milliarder i skatteindtægter. Det var 1.154 milliarder mere, end regeringen havde opgivet i finansloven over for Nationalforsamlingen, over for befolkningen.

- Aftalerne over for IMF er uomstødelige, og hvis der er rod i regnskabet, får regeringen ikke de forventede lån og gældslettelser, forklarer Vidaluz Meneses. Tallene overfor IMF var de rigtige.

Regeringen førte dobbelt regnskab: ét over for Nationalforsamlingen og befolkningen, et andet over for IMF. Befolkningen betalte skattepenge, som ikke blev registreret, og som de ikke vidste, hvad regeringen ville bruge til.

Coordinadora Civil rykkede ud til alle hjørner af Nicaragua for at fortælle om den skjulte milliard.

Coordinadora Civil holdt pressekonferencer, de rykkede ud til alle hjørner af landet for at fortælle om ”Den skjulte milliard”. Medierne tog historien til sig, og nicaraguanerne begyndte at forstå.

Civilsamfundsorganisationen besøgte Statsadvokaten, Statsombudsmanden, Nationalforsamlingens økonomiske kommission, donororganisationer, Verdensbanken og IMF. 

De fleste lyttede og var alarmerede; IMF sagde bare, at ”tingene var som de skulle være”. I en privat samtale med Coordinadora Civil indrømmede IMF dog, at de havde lagt mærke til forskellen, men at de ”ikke ville blande sig i statens interne anliggender”.

Coordinadora ringede også dørklokker hos statsrevisionen og regeringen:

- Hvorfor bliver der skjult så mange penge, og hvad skal de bruges til?

Statsrevisoren kunne ikke gøre noget; instansen kan kun kontrollere bagud og var i gang med regnskabet for år 2003. Bolaños’ regering, repræsenteret af finansministeren, forklarede sig med, at en finanslov altid er et skøn. Ministeren sagde også, at eventuelt overskud ville gå til Centralbanken for at dække uforudsete udgifter såsom naturkatastrofer. 

- Enhver centavo kan ikke registreres i en finanslov, indrømmer Vidaluz Meneses, men en forskel på en milliard kan ikke bortforklares. Og det er imod grundloven, understreger talskvinden; ifølge denne skal alle statens indtægter og udgifter fremgå i finansloven, også de uforudsete udgifter.

Hvad gik pengene så til? Coordinadora Civils bud er: til betaling af statens interne underskud, som fortrinsvis består af gæld til private banker. Seks private banker er krakket siden 1997 og i mindst to tilfælde pga. ulovlige transaktioner. Med tiden er gælden vokset, og Coordinadora Civil fandt ud af, at den i 2004 år var 1.155 milliarder córdobas større end sidste år. Dét beløb svarer til de forsvundne skatteindtægter, siger Coordinadora Civil. 

Befolkningens skattepenge går altså til at betale af på en ulovlig gæld, er Coordinadora Civils konklusion.

I alliance med Bolaños 

Her havde vi en regering, ledet af den såkaldte ”antikorruptionspræsident” Enrique Bolaños, som var i færd med at bryde med grundloven. Den førte dobbelt regnskab. Den var i gang med skattemæssigt underslæb og ”afgav falskt vidneudsagn”, med Coordinadora Civils ord. Desuden blev pengene brugt til at betale af på en illegal gæld. 

Alligevel ville Coordinadora Civil ikke anklage præsidenten eller erklære ham korrupt, men bad om klarhed i regnskaberne. Vidaluz Meneses forklarer hvorfor:

- Coordinadora Civil er en autonom organisation uden partipolitisk tilhørsforhold, som til enhver tid vil støtte den siddende præsident, så længe denne opfører sig ”korrekte” og ”retfærdigt” og ”varetager befolkningens vigtigste krav”. Præsidenten må ikke gentage fortidens synder såsom underslæb, magtmisbrug og korruption. 

Her henviser Vidaluz Meneses først og fremmest til Bolaños’ forgænger, Arnoldo Alemán, ifølge Transparency International en af verdens ti mest korrupte præsidenter, der lod 700 millioner kroner flyde ind på sine bankkonti i Panamá under hans fem år som præsident. Det beløb er større end, hvad det lykkedes for Somoza-dynastiet at stjæle fra befolkningen under diktaturet, som varede i mere end 40 år.

Under sin kampagne til præsidentembedet var Bolaños’ hovedtema netop kampen mod korruption, og da han kom til magten i 2002, arbejdede Coordinadora Civil tæt sammen med ham for at få Alemán smidt i fængsel og frataget sin parlamentariske immunitet. 

Kampen foregik i en bred koalition bestående af dele af erhvervslivet, politiske partier og civilsamfundet, i høj grad repræsenteret af Coordinadora Civil, som er en paraplyorganisation for 300 organisationer. 

- Det var en sejr uden fortilfælde i Latinamerika og dannede en god præcedens for fremtidigt samarbejde mellem os og præsidenten, fortæller Meneses.

Men i et land, hvor der er ringe tillid til den politiske elite, blev Coordinadora Civil mistænkeliggjort for at være blevet købt af Bolaños: 

- Det er snæversynet tænkning, understreger Meneses. Vores arbejde handler nemlig om at give landets politiske institutioner legitimitet og institutionalitet.

Bolaños' svigt 

Ikke desto mindre har Bolaños og hans regering skuffet Coordinadora Civil. Organisationen forventede, at hans kamp mod korruption ville være bred og dyb. Men ”alt handlede om én mand, Alemán, og ikke om hans store netværk af medsammensvorne, der enten går fri eller er flygtet landet”, som Meneses siger. 

Coordinadora Civil håbede endvidere, at Bolaños ville rense ud blandt korrupte dommere, at han ville sætte en stopper for falske konkurser og for, at penge forsvandt i forbindelse med privatisering af statslige selskaber. Allermest tillid til Bolaños havde Coordinadora Civil dog i forbindelse med den ”Den store Korruptionspagt”, indgået mellem Alemán og Sandinist-partiet.

Under devisen ”noget for noget” holdt sandinisterne deres hånd over Alemán, da han som borgmester og præsident svindlede med milliarder. Samtidig beskyttede Alemán Daniel Ortega, sandinisternes legendariske leder, da denne blev anklaget for seksuelt misbrug af steddatteren. ”Den Store Korruptionspagt” resulterede i love og foranstaltninger, som effektivt holdt andre partier og stemmer ude. Inklusive Bolaños’. Alemán lagde ikke skjul på, at han - selv uden immunitet og fra fængslet - ville styre landet med Bolaños som marionetfigur. 

Det løfte har han holdt. Inden han blev frataget sin immunitet, var Alemán formand for Nationalforsamlingen, bagefter har han fra bag tremmerne holdt sine faste tråde ved lige til den trofaste økonomiske og politiske elite, som støtter ham. Hans kabinet i Nationalforsamlingen har 45 pladser ud af 90, Bolaños' falange har bare 8.

Præsidenten, som i folkemunde noget nedladende bliver kaldt ”Den Lille Gamle”, anses hverken for at være folkelig eller karismatisk. Ifølge en meningsmåling fortaget af det nicaraguanske firma CID Gallup, er befolkningens støtte til Bolaños gået ned fra 79 pct. i 2002, da han kom til magten, til 42 pct. i dag.

Bolaños har ikke haft en nem opgave: han er præsident for et fattigt land, hvor de to store partier - de liberale og sandinisterne - er i opposition til ham, og det har gjort det svært for ham at leve op til løfterne om alt fra Internetcafeer, asfalterede landeveje, tusinder af nye boliger og lønforhøjelser til kampen mod korruption. Han er desuden selv blevet anklaget for svindel i sin valgkamp. 

Bolaños lovede også i sin kampagne, at han ville inddrage civilsamfundet i alle beslutninger, som handler om det finansielle, og som har sociale konsekvenser for befolkningen. Han underskrev en aftale med Coordinadora Civil om at informere om alle aftaler med de store finansielle institutioner, herunder IMF. 

Disse løfter har han svigtet, siger Coordinadora Civil.

Den internationale verdens darling

Samtidig har Bolaños det internationale samfunds fulde opbakning. USA, EU, inklusive Danmark, har støttet ham lige fra hans valgkamp, under hans første tumulte år frem til i dag, netop pga. hans anti-korruptions diskurs.

For et par måneder siden lod bistandsorganisationerne publicere en fælles bekendtgørelse i de store dagblade, hvori de gav Bolaños deres fulde opbakning:

- Det gør de, fordi han i deres øjne er den mindst onde, siger Vidaluz Meneses tørt og tilføjer:

- Det er forståeligt, at de støtter ham i respektens og diplomatiets navn. Men de kunne i deres udtalelse have anbefalet regeringen at opfylde vores krav om gennemsigtighed i finansloven. Vi anklager ikke præsidenten for korruption, vi ønsker bare sunde, klare regnskaber.

På besøg hos IMF

Bistandsverdenen, som på den ene side støtter Coordinadora Civil i organisationens kamp for ærlige tal, er tavs i forbindelse med milliarden. Samtidig spørger den Coordinadora Civil om deres næste skridt.

Det var at sende en delegation til IMFs og Verdensbankens højsæder i Washington. Coordinadora Civil ville have svar på, hvorfor IMFs repræsentant i Nicaragua havde udtalt, at IMF ikke ville blande sig i regeringens anliggender, men samtidig krævede så høje skatteindtægter, at regeringen ikke turde informere om det til befolkningen. 

IMF bagatelliserede klagen med at sige, at Coordinadora Civil ”ikke forstod IMFs regnskabsmetoder”, og at det hele var ”en storm i et glas vand”. Verdensbanken tog ikke direkte stilling, men indrømmede, at den ikke altid var enig med IMF. Begge institutioner lovede, at de ville kontakte Coordinadora Civil under deres missioner i Nicaragua.

Da IMF i juni kom til Nicaragua på dens tremånedlige mission, hørte Coordinadora Civil ikke fra delegationen.

En milliard med vokseværk

Men Coordinadora fik opgørelsen for den skat, der var kommet ind, halvvejs inde i finansåret. Der var kommet 600 millioner córdobas mere ind end forventet ifølge finansloven. Også i forhold til IMF var skatteindtægterne 200 millioner córdobas højere end forventet. 

Inden året er gået, forudser Coordinadora Civil, som tager højde for skatteårets konjunktursvingninger, at de skjulte skatteindtægter vil være oppe på mindst halvanden milliard i forhold til det, som Nationalforsamlingen og befolkningen fik besked om.

Coordinadora Civil fortsætter kampen. Organisationen har et forslag til reform af finansloven på tegnebrættet. Hvis loven bliver vedtaget, vil befolkningen få større indsigt i og mulighed for at påvirke statsbudgettet. Organisationen planlægger desuden at gå sammen med andre organisationer, erhvervslivet og politiske partier med et fælles mål i sigte: At hindre at folk går ustraffede for deres forbrydelser.

Vidaluz Meneses fortæller med optimisme i stemmen om organisationens første møde med den nye finansminister Eduardo Montiel:

- Han var meget åben og lovede os al den information, vi ønskede om finansloven og aftalerne over for IMF. Jeg synes, at en moden regering skal anerkende, at vores konstruktive krav ikke skal opfattes som magtudfordring. Tværtimod gør vi regeringen en tjeneste, siger talskvinden. 

Men hvis ikke præsident Bolaños’ finansminister gør rede for, hvad der er sket med milliarden med vokseværk, overvejer Coordinadora Civil en appelsag i Højesteret for brud mod Grundloven.