Fattigdommen er ikke kønsløs

Danida har sagt ja til at finansiere internationalt kønsnetværk, der skal koordineres af MS' samarbejdspartnere i Nicaragua

”Måske får vi den sidegevinst, at vi selv bliver mere kønsbevidste”, mener José Valdivia, koordinator for det nicaraguanske fattigdomsnetværk, GISN.

Fattigdommen er ikke kønsløs. Sådan ser det ganske vist tit ud, når man læser officielle statistikker og strategier for fattigdomsreduktion. Køn bliver pligtskyldigt nævnt som en tværgående strategisk linje, men det er en linje, der sjældent afspejles i konkrete handlingsplaner.

Derfor vil Nord Syd Koalitionen, som MS er medlem af, i samarbejde med partnerorganisationer i syd forsøge at lave et internationalt kønsnetværk, der fra lergulve til betæppede trapper vil gøre kvinders fattigdom begribelig og komme med forslag om, hvordan den kan bekæmpes, så fattige kvinder kan få frigjort alle de kræfter, de har til at hive sig selv og deres familier ud af fattigdommen.

DANIDA har netop sagt ja til at finansiere eksperimentet i to år, og det bliver den nicaraguanske hybrid GISN, Syd Nord Fortalergruppen, der skal koordinere. GISN er en sammenslutning af landsby-, nationale og internationale organisationer. MS er en af dem. Den er et produkt af Nord Syd Koalitionens såkaldte PRSP-projekt, et forsøg på at påvirke de Verdensbank- og IMF-styrede fattigdomsstrategier, som fattige, stærkt forgældede lande skal lave, hvis de vil have gældseftergivelse og billige lån. Der er seks lande med i forsøget. Foruden Nicaragua er det Nepal, Ghana, Zambia, Honduras og Danmark. Sideløbende med kønsnetværket skal Ghana styre et forsøg på at få et samarbejde i gang omkring fortaler-virksomhed nedefra. 

"Køns-auditering"

”Vi er stadig machoer i Nicaragua”, griner José Valdivia, GISNs koordinator, der alligevel mener, at det mellemamerikanske land har noget at byde på. Som en del af PRSP-projektet er GISN godt i gang med et forsøg på at udvikle instrumenter til "køns-auditering" af lokale, nationale og internationale udviklingsplaner. Milagros Barahona og Isolde Espinosa, begge medlemmer af gruppen Kvinder og Økonomi, koordinerer forsøget, og de regner med at have konkrete resultater engang i oktober.

”Efter at have systematiseret relevante undersøgelser har de formuleret fire redskaber, der den kommende måned skal afprøves af civilsamfundsorganisationer i landkommunen Malpasillo. Når erfaringerne fra det virkelige liv har rettet instrumenterne til, skal de prøves af i andre kommuner, hvor GISNs medlemmer er til stede”, fortæller José Valdivia.

I oktober skal resultatet analyseres af alle GISNs medlemmer, så machotrækkene kan blive fjernet fra sammenslutningens aktionsplan og erstattet af en kønspolitisk linje, der er andet og mere end den obligatoriske parentes til sidst. Samtidig bliver der ansat en koordinator af det nye kønsnetværk. Han eller hun skal i første omgang finde ud af, hvordan det står til med kønnene i de andre lande, og i anden omgang finde ud af, om det så giver mening at introducere den nicaraguanske model.

De fire redskaber er:

• Analyse af program- eller projektkoncept og design. F.eks. kvinders adgang til og kontrol med ressourcer.
   
•  Fattige mænds og kvinders analyse af deres egen situation. En analyse, der sandsynligvis vil afdække et behov for en systematisk indsamling af kønsdifferentieret statistik.
    
• Hvordan påvirker offentlige investeringer uligheden mellem kønnene? Der er mange eksempler på, at programmer og projekter, der er rettet specifikt mod kvinder forstærker den traditionelle rollefordeling.
    
• Sidst en analyse af, hvordan programmer og projekter påvirker kvinders og mænds tidsforbrug. Den vil bl.a. afsløre, hvor meget ulønnet arbejde mænd og kvinder forventes at lave i forløbet. 

”Auditeringen vil give os gode fortalerredskaber”, mener José Valdivia, ”og måske får vi den sidegevinst, at vi selv bliver mere kønsbevidste.”