Unge flytter grænser

Honduranske og salvadoranske unge går sammen i kampen mod Hiv, Aids og de voksnes fordomme.

Kirsten Madsen var med til at guide de unge gennem træffet i Santa Marta.

Sex, det er ikke noget man snakker om i Mellemamerika. I hvert fald ikke i de områder, hvor den katolske og de evangeliske kirker dominerer hverdagen. Det er en klods om benet i forsøget på at bremse den voksnede HIV AIDS epidemi, og det har fået unge honduranere og salvadoranere til sammen at tage kampen op mod HIV, AIDS og de voksnes fordomme.

I slutningen af juli mødtes 80 af dem i den salvadoranske grænseby Santa Marta for at lære af hinandens erfaringer og gøre et forsøg på at etablere en fast forbindelse mellem ungdomsarbejdet i den sydøstlige del af Lempira-departementet i Honduras og Santa Marta. MS' AIDS rådgiver Kirsten Madsen var med til at guide dem gennem tre dages diskussioner, træning, leg og glæde. Ungdomstræffet var organisaret af MS' samarbejdspartnere, honduranske ASONOG, Sammenslutningen af Civilsamfundsorganisationer, og salvadoranske ADES, Sammenslutningen for udvikling i El Salvador.

Honduras er det mellemamerikanske land, der er hårdest ramt. Af en befolkning på 6.781.000 er 19.254 HIV smittede, mens statistikken for El Salvador fortæller om 10.114 smittede ud af en befolkning på 6.396.000. Tallene er hentede i FNs AIDS statistik, der understreger, at man regner med en underrapportering på 40–50 procent.

Kondom uddeler

Angela Ramos og Jaime Sánchez.

”I starten blev vi betragtede som kondomuddelende monstre, men der er sket fremskridt”, fortæller 18-årige Jaime Sánchez, der arbejder i den lokale Komité mod AIDS i Santa Marta, CoCosi.

”I Honduras er det bedst at undgå at snakke om sex”, kommenterer 22 årige Angela Ramos, der er med i ASONOGs ungdomsgruppe i Lempira. Både hun og Jaime Sánchez arbejder med AIDS oplysning, og de er begge stødt på en mur af fordomme.

”Vi bliver beskyldt for at opfordre unge til sex, hvad vi selvfølgelig ikke gør”, fortæller Angela. Det kritiske punkt i oplysningsarbejdet både i El Salvador og Honduras er det øjeblik, hvor der skal fortælles om, hvordan man bruger et kondom. ”Engang, hvor jeg underviste en gruppe fra 12 til 25 år, var der en, der forsøgte at standse mig, da jeg nåede til kondomet. Det må du ikke, råbte han. Her er børn til stede. Det er en farlig holdning. Selvfølgelig er 12-årige på mange måder børn, men de er tit børn, der har et seksualliv. Derfor skal de også vide, hvordan de beskytter sig mod AIDS.” I følge Den Panamerikanske Sundhedsorganization er mindst 20 procent af de 13-20-årige seksuelt aktive.

Jaime havde aftalt en serie af workshops i en landsby, men fik efter den første at vide, at han ikke skulle komme igen. ”Siden har vi været mere forsigtige. Nu undersøger vi grundigt, hvad det er for en landsby, vi skal ud i, og tilrettelægger undervisningen efter det. Tager vi ikke hensyn til, hvor folk er henne religiøst og politisk, risikerer vi, at de lukker helt af og dermed bliver ved med at være uvidende om AIDS”, kommenterer Jaime.

Deltagerne i træffet er ledende skikkelser i ungdomsarbejdet i deres lokalområde, og alle har i kortere eller længere tid arbejdet med AIDS oplysning. Ikke desto mindre mente 33 procent af dem ikke, at der burde deles kondomer ud til unge under 18 år, fremgår det af en undersøgelse, Kirsten Madsen lavede under træffet. Undersøgelsen, der beskriver en række problematikker, giver køns- og nationalspecifikke tal, og der er store forskelle. Ikke mellem kønnene, men mellem nationaliteterne. Kirsten Madsen understreger, at undersøgelsen er et redskab til at afdække, hvordan de to grupper kan støtte hinanden fremover. F.eks. har CoCosi arbejdet meget med køn og seksualitet, mens det er nyere for de unge fra ASONOG, der til gengæld har mere organisatorisk erfaring.

Jaime Sánchez og Angela Ramos er en del af den historie, murmaleriet fortæller.

Andet end AIDS

Flere af de salvadoranske deltagere er født i Honduras. Under 80ernes borgerkrig flygtede mange salvadoranere over grænsen til Lempira, hvor den fattige befolkning åbnede deres hjem. Midt i krigens rædsler blev der knyttet tætte bånd, som er gået i arv til dem, der var børn under krigen. Både det og de fælles kulturelle rødder blev der snakket meget om blandt de unge, der ser træffet i Santa Marta som begyndelsen til et permanent samarbejde om forebyggelsen af HIV-AIDS og om en række andre emner, som blev listet op på træffets sidste dag. Øverst på listen står CAFTA, frihandelsaftalen mellem USA og Mellemameria, der er underskrevet, men stadig ikke ratificeret af landenes parlamenter, og neoliberalismen. 

”AIDS-arbejdet vil blive fortsat, men det vigtigste formål med mødet mellem de unge er at træne dem til at blive gode ledere”, kommenterer Gilma Melare, der er promotor i ADES.