Valgfavorit med lig i lasten

Eduardo Montealegre bliver måske alligevel ikke Nicaraguas næste præsident. MS-partneren Coordinadora Civil og dagbladet El Nuevo Diario afslører den liberal-konservative præsidentkandidats dybe indblanding i landets største svindelnummer gennem tiderne.

Meningsmålinger og analyser et par måneder inden nicaraguanerne går til valgurnerne den femte november peger i én retning: Sandinistpampen Daniel Ortega ser ud til at få de fleste stemmer, men ikke nok til at indtage præsidentposten i første omgang. For ikke at få en sandinist som præsident, giver nicaraguanerne så deres stemme til den liberale dissident, Eduardo Montealegre (ALN-PC, en koalition mellem Nicaraguas Liberale Alliance og Det Konservative Parti), i anden valgrunde. Måske. For hver dag der går, daler hans popularitet. Og det sker i takt med at folk bliver mere og mere bevidste om hans dybe indblanding i det, der bliver kaldt ”Historiens største svindelnummer”.

Fra reporter til undersøgende journalist. Eloísa Ibarra undersøger  p.t. sagen om de tusinder af kaffeproducenter, der mistede deres jord i forbindelse med skandalen. Foto: Erika Brenner

Svindelen handler om ulovlige bankkrak, om fup med værdipairer, om at sætte staten i dyb gæld til enkelte banker, en gæld som alle nicaraguanere betaler af på alt i mens der ikke bliver investeret i sundhed og uddannelse. Hele magtetablissementet er involveret, listen på kendte ansigter er uendelig: fra den tidligere præsident Arnoldo Alemán, den nuværende præsident Bolanos til andre toppolitikere, bankfolk og erhervsliv. Og i centrum af skandalen står præsidentkandidat Eduardo Montealegre.

Folk bliver mere og mere chokerede i takt med at især Coordinadora Civil og dagbladet El Nuevo Diario bringer sandheden frem i lyset.

”Hun lyver”
Afsløringerne starter i 2001, da den unge reporter Eloísa Ibarra fra El Nuevo Diario taler med en advokat. Han siger: ”Hør her, alt er ikke som det skal være med bankkrakket”. Han henviser til en af i alt fire bankkonkurser, som foregår i perioden 2000-2001.

Eloísa graver i sagen og rigtigt nok, der er noget galt: Den krakkede bank er blevet overtaget af en anden bank til en latterligt lav pris, selvom dens økonomi er sund. Hun finder ud af, at konkursbankens værdipapirer er blevet massivt nedvurderet og at sunde klienter er blevet erklæret risikofyldte klienter. Staten træder så ind gennem Centralbanken og giver erstatning til banken der overtager konkursboet gennem værdipapirer, de såkaldte ”Cenis”.

De ansvarlige er Centralbanken, bankernes overtilsyn – og handelsministeren. Hans navn er Eduardo Montealegre. Eloísa er dybt rystet. ”I egenskab af handelsminister var han bestyrelsesmedlem både i Nationalbanken og i bankernes overtilsyn. Han må have haft kendskab til sagen”, mener Eloísa.

Hun sætter sig ved computeren og begynder at skrive, El Nuevo Diario publicerer artiklerne. Hun husker fra den gang:
”Ingen vidste noget om sagen og ingen andre medier skrev om det. Men bankfolket begyndte at tale om mig og købte hele sider i aviserne hvor de anklagede mig for at lyve”.

Men Eloísa fortsætter uanfægtet. Som hun selv siger:

”Det jeg har skrevet er sandt. Jeg har dokumentation for hver eneste linje jeg har skrevet”, forsikrer hun.

Staten taber millioner
I 2003 sælger Centralbanken de krakkede bankers tilbageværende goder på auktion. Det handler om kreditter og ejendomme til en værdi af 400 mio. dollars. Ifølge loven skal goderne sælges til markedspris og præsident Enrique Bolanos udpeger Montealegre til at  sørge for, at auktionen foregår lovmæssigt. Men det selskab, som Centralbanken hyrer til at foretage auktionen, fastsætter ikke en gang en minimumpris og i alt henter auktionen bare 24 mio. dollars hjem. Staten mister 375 mio. dollars.

Og hvem deltager i auktionen? Først og fremmest de banker, der har overtaget konkursbankerne. De har godt kendskab til de krakkede bankers goder og ejendomme.

En af disse banker er Bancentro som overtager goderne fra Banic, den rigeste af de krakkede banker. Banken køber ejendomme i Managua, vurderet til 17 mio dollars - for fem mio. dollars. Desuden overtager Bancentro kaffeproducenternes kreditter. De er vurderet til 20 mio. dollars, men banken giver to mio. dollars. Kaffeproducenterne forsøger forgæves at genkøbe deres kreditter men får et blankt nej. Tusindvis af kaffeproducenter mister deres jord og ejendomme og havner på gaden.

Eduardo Montealegre har grund til at være bekymret. Han risikerer at miste andenpladsen med udsigt til 29 procent af stemmerne. Daniel Ortega fra det Saninistiske Parti er på førstepladsen med udsigt til at 31 procent stemmer på ham. Edmundo Jarquin (det sandinistiske dissidentparti MRS) og Jose Rizo (det liberale parti PLC) er på en delt tredjeplads med udsigt til ca. 15 procent af stemmerne. Foto: Erika Brenner

To kasketter på hovedet
Hvem har gavn af dette, hvem er bankens aktionærer? En af dem er Eduardo Montealegre, finder Eloísa dybt rystet ud af.

Endnu mere chokeret bliver når hun undersøger listen på de andre købere. Hun finder et selskab, der hedder ”Inversiones Zun”

”Jeg troede, at det var et eller andet kinesisk selskab, men bagmanden viser sig at være Eduardo Montealegre”, fortæller hun. ”Gennem selskabet købte han bl.a. et hotel vurderet til 1,3 mio. dollars for 240 000 dollars”. Hun fortsætter:
”Montealegre havde to kasketter på hovedet, han var dommer og part på én gang. I egenskab af offentlig funktionær lod han som intet, på den anden side var han som aktionær en af dem, der fik størst gavn af auktionen” , forklarer Eloísa.

Han var også medlem af det økonomiske kabinet, som kaffeproducenterne henvendte sig til for at tilbagekøbe deres gæld, men i stedet for at finde en løsning for kaffeproducenterne, satte Montealegre sine egne interesser højere, med tragiske konsekvenser for tusindvis af nicaraguanere og landets økonomi i det hele taget, som Eloísa formulerer det.

Bortforklaringerne
Men Montealegre afviser alle anklagelser: ”Jeg var ikke minister under bankkrakkene” ”Jeg var i udlandet under auktionen”,  ”Jeg solgte mine aktier i Bancentro”.

”Det passer ikke”, parerer Eloísa. ” Det passer godt nok at han ikke var i regeringen under selve konkurserne, men han var med til at godkende statens erstatning og garanti gennem værdipapirer. Han var måske i udlandet den dag auktionen startede, men den forløb over en længere tidsperiode. Med hensyn til aktierne, fremgår det sort på hvidt i hans vitterlighedserklæring overfor statsrevisoren at han modtog 50 000 dollars i dividender fra Bancentro.

Montealgres seneste modargument er, at alt handler om politisk mudderkastning op til valgene:
”Det passer ikke, jeg har undersøgt sagen siden 2001 hvor han var langt fra at være præsidentkandidat”, forklarer journalisten.

Alliance mellem El Nuevo Diario og Coordinadora Civil
MS-partneren Coordinadora Civil har boret i sagen siden 2002; paraplyorganisationen har bl.a. lavet en dybdegående undersøgelse som den har leveret til statsrevisoren, Nationalforsamlingen og andre offentlige institutioner, Coordinadora Civil kræver, at ingen penge skal betales til bankerne inden man er kommet til bunds i sagen og sat navn på alle de skyldige. Under sloganet: ”Hvorfor betale til bankirerne når der ikke er penge til sundhed og uddannelse?” har organisationen gået på gaden og krævet retfærdighed. I et offentligt brev til præsidenten kræver de, han han nedsætter en uvildig kommission til  at undersøge sagen.

Med tiden er skandalen  forsidestof ikke bare i El Nuevo Diario, men også i de andre aviser. En af de store TV-kanaler – Canl 8 - har taget sagen til sig og viger den bedste sendetid til interviews med Coordinadora Civil  og har sat  Eduardo Montealegre på forhørsbænken gentagne gange.

”Vi (El Nuevo Diario og Coordinadora Civil, red)  havde ikke i vores  vildeste fantasti forestillet os, at sagen ville blive så stor, at vores arbejde ville få så drastiske konsekvenser”, indrømmer den spinkle journalist. ”Men det er takket være os, at sandheden er kommet frem i lyset”, tilføjer hun.

Samarbejdet mellem Coordinadora Civil og El Nuevo Diario har været tæt. Det sidste tiltag er et tillæg til El Nuevo Diario om skandalen som organisationen og Eloísa Ibarra har udarbejdet sammen. Coordinadora Civil vil bl.a. bruge tillægget som undervisningsmateriale blandt dens 600 medlemsorganisationer, spredt over hele Nicaragua.

“Alliancen har været meget frugtbar,” siger Eloísa:” El Nuevo Diario har informeret, men Coordinadora Civil går et skridt videre: de prøver at bevidstgøre befolkningen om økonomiske temaer som berører dem, med henblik på ændring”.

Eloísa mener, at nicaraguanerne er blevet bevidste, at de forstår, at svindelnummeret påvirker dem dybt, at det er dem, der i den sidste ende betaler prisen.

”Man må ikke lyve overfor folket. Især optil valgene har vælgerne ret til at få sandheden at vide,  at få kendskab til hvad deres kandidater står for. Det er deres og landets fremtid det handler om”, afslutter Eloísa.