Soppexcca inviterer på kaffe

Dansk kaffeimportør får sig en slurk kvalitetskaffe hos kaffekooperativet Soppexcca. Denne slags kaffe burde danskerne lære at sætte mere pris på i stedet for at nøjes med tre pakker Gevalia for en hund. MS er gået sammen med en række organisationer og virksomheder i "Kaffeklubben", som skal gøre danskerne bedre til at drikke god kaffe og samtidig styrke små kaffeproducenter i Syd.

Torben tager en slurk kaffe, spytter den ud og siger: 
- Det er sgu noget af det bedste kaffe, jeg har smagt! De øvrige omkring kaffebordet nikker anerkendende uden at forstå, hvad Torben siger på sit gode danske. 

Vi befinder os i Jinotega, Nicaragua. Soppexcca, kaffekooperativet, som for nylig vandt MS prisen, har inviteret på kaffe. Omkring bordet sidder en nicaraguansk kaffeproducent, to professionelle kaffesmagere, Torben Malykke, dansk kaffeimportør og jeg, uvidende danske kaffedrikker. 

Torben deltager i en dansk erhvervsdelegation til Nicaragua og har i bogstaveligste forstand sat næsen op efter noget god kaffe.

Og så spytter vi! Billedet er fra en anden situation, hvor MS-kooperant John Daza (ikke artikelforfattereren) øver sig udi kaffesmagningens kunst.

Kaffe er ikke bare kaffe

Bordet er dækket med 16 forskellige slags kaffer, der er skeer – og spytglas. Professionel kaffesmagning, eller cupping, som det hedder på fagsprog, er en avanceret proces: Først skal der snuses til de friskmalede bønner. Så hældes der kogende vand på, så snuser man igen. Bagefter ”breaker” man kaffen, dvs. fjerner skumdannelse i overfladen med en ske for at frigøre kaffearomaen. Og så skal der snuses igen. 

Selve smagningen af kaffen foregår med ske. Man suger nærmest kaffen op af skeen og slubrer for at kunne identificere de forskellige smagsnuancer. Så spytter man kaffen ud.

Lokalet dufter af den lækreste kaffearoma, og jeg, uvidende dansk kaffedrikker, kan godt fornemme, at der er noget eksklusivt over det hele. Jeg ved godt, at kaffe ikke bare er kaffe, men jeg har ikke ord til at beskrive mine smagsoplevelser og slet ikke til at give karakter.

Hver kaffeprøve bedømmes på aroma, smag, syrlighed, krop, balance. 

- Kan du ikke smage chokoladen i nummer 8? spørger Torben mig. Jeg smager på nummer 8 igen og kan til min egen selvtilfredsstillelse give mine professionelle bordherrer og damer ret: man kan faktisk identificere toner af chokolade og syrlige nuancer. Fantastisk!

Hvordan Torben er havnet i Jinotega, er en længere historie. Den startede med at, Soppexxca vandt MS-Prisen 2004, og at en repræsentant for kooperativet rejste til Danmark for at modtage præmien. 

På opfordring af MS-Mellemamerika var også den kaffe-entusiastiske nicaraguanske ambassadør i Danmark, Ricardo Alvarado, til stede under overrækkelsen. Udover at han sørgede for, at begivenheden blev forsidestof i Nicaraguas største avis La Prensa, faciliterede han kontakten til en dansk erhvervsdelegation på vej til Nicaragua. 

I samarbejde med paraplyorganisationen for små kaffekooperativer i Nicaragua, Cafenica, sørgede MS-Mellemamerika efterfølgende for, at delegationens kaffeimportører mødtes med en række små kaffekooperativer under sit program, herunder Soppexxca. 

Kvalitet og konkurrence

Nicaraguanske kaffekooperativer har i de seneste år forsøgt at tage fat om roden på kaffekrisen: overproduktionen, de faldende verdensmarkedspriser og de skæve magtforhold i kaffefværdikæden. Lad os konkurrere os ud af krisen, er devisen. Ikke noget med ”køb denne kaffe, fordi det er synd for den lille bonde”, men snarere gennem systematisk forbedring af kaffekvaliteten og gennem etablering af direkte relationer mellem producent og kvalitetsbevidste kaffeimportører. 

Dette betyder nemlig, at kaffen kan sælges som såkaldt specialty coffee, hvorved både kaffeproducenten og importøren kan tage en bedre pris for varen uden om kaffebørsen i New York. 

I Cup of Excellence-konkurrencen, som bliver gennemført i en række kaffeproducerende lande, udvælges et lands allerbedste specialty coffee. Soppexcca klarede sig pænt i den for nylig overståede konkurrence i Nicaragua og kan nu se frem til, at de bedste bønner vil blive solgt på en auktion over nettet til højestbydende indkøbere af kvalitetskaffe.

Vinderne i den seneste konkurrence, foto: Erika Brenner

Mange fluer i ét smæk

For Torben er det ikke kun vigtigt, at kaffen har den rigtige smag. Det er også vigtigt, at der er andre faktorer med - sociale, økologiske. Kooperativer som Soppexxca tager et socialt ansvar i lokalmiljøet og bidrager til at løse fattigdomsproblemerne i landområderne. De prøver bl.a. at imødekomme problemer med, hvordan de næste generationer skal kunne leve ved at integrere kaffebøndernes børn i aktiviteter omkring kaffeindustrien. 

Med et gennemsnit på 5 børn pr. familie på landet og med et gennemsnitsareal på 1,75 hektar pr. kaffefamilie i Soppexxca er der behov for at finde løsninger på, hvordan de næste generationer skal kunne brødføde deres familier. Nogle uddannes som kaffesmagere, andre som kvalitets-kontrollører og -rådgivere. 

Småproducenter er entreprenører og derfor også vigtige økonomiske aktører i lokaløkonomien. Modsat plantagearbejdere og stordriftsproducenter dyrker den lille kaffebonde også andre afgrøder, som er med til sikre det daglige behov, og som eventuelt fungerer som alternativ indtægtskilde. 

Kaffedyrkningen i det nordlige Nicaragua er desuden såkaldt "skyggekaffe" hvilket vil sige, at kaffeplanten har de bedste vilkår i skygge af andre træer. Det gør, at kaffedyrkningen samtidig er med til at beskytte biodiversiteten. 

De gode, dårlige kaffedrikkere

Alt imens kaffekrisen har fået mange store producenter til at dreje nøglen om, vidner ovenstående om, at det måske er på tide at lægge låg på myterne om, at småproducenter ikke kan være konkurrencedygtige, og at kooperativer er ineffektive.

Men det alene løser ikke kaffekrisen, og trods spredte solstrålehistorier er kaffekrisen langt fra en myte. Noget af det hænger sammen med, at det i sidste ende er forbrugeren, som skal betale for kaffen. 

Danskerne hører til det mest kaffedrikkende folk i verden – men vi er også samtidig dårlige kaffedrikkere. Tre pakker Gevalia for en hund og vi er glade. Derfor er det ikke nok, hvis kaffebonden lærer at dyrke kvalitetskaffe. Det er heller ikke nok, at han lærer forholdet mellem pris og kvalitet – den danske kaffedrikker skal også lære det.

Kaffeklubben – flere aktører ved samme bord

Min kaffeoplevelse med Torben, et par lokale kaffesmagere og småproducenter er eksempel på, hvad det er, der er behov for: At sætte de forskellige aktører i kaffekæden fra producent til forbruger ved samme bord. Ikke nødvendigvis fysisk, men det er vigtigt at skabe en gensidig forståelse mellem parterne. 

En konkurrencedygtig kaffe afhænger naturligvis af det direkte arbejde med forbedringer af dyrkning, transport og kvalitetskontrol. Men det er også vigtigt, at kaffeproducenterne forstår markedskræfterne, herunder hvad det er, der får en og samme dansker til at købe et pund billig-kaffe til under 30 kroner i et supermarked og samtidig er villig til at betale samme pris for en enkelt Café Latte på en café. 

U-landsorganisationerne taler kaffebøndernes sag, men danskerne skal også lære at drikke ordentlig kaffe. Derfor er der behov for at private danske kaffeaktører og u-landsorganisationer tager hinanden i hænderne for at tage den udfordring op. 

De første skridt er allerede blevet taget. "Kaffeklubben" er et initiativ under opsejling i Danmark, hvor MS sammen med en række andre danske u-landsorganisationer i fællesskab med private kaffeaktører - importører og restaurationsbranchen - er gået sammen for at styrke danskernes smag for kvalitetskaffe. Og for at styrke fattige kaffebønder i Syd.