Milliarden der blev væk

MS partneren Coordinadora Civil afslører, at den nicaraguanske regering skjuler over én milliard Cordobas, eller godt en halv milliard danske kroner, i skatteindtæger. Pengene skal finansiere Nicaraguas Centralbanks ulovlige gæld og bliver derfor ikke registreret i finansloven, siger civilsamfundsorganisationen.

Erika Brenner

28. april 2004

Afsløringen danner fede overskrifter på avisernes forsider, mange politikere har taget sagen til sig, og nu arbejder Coordinadora Civil for, at milliarden bliver registreret i finansloven. Pengene kunne f.eks. bruges på undervisning til næsten en million nicaraguanske børn, som ikke går i skole.
Det hele startede en varm novemberaften sidste år. Adolfo Acevedo sidder som sædvanlig over sine tal i endeløse kolonner. Denne gang er det Nicaraguas forslag til finanslov for 2004, han har under sin kritiske lup. Sveden drypper fra panden ned i øjnene, og Adolfo har svært ved at tyde resultatet: En milliard?

Han tæller igen: Den er god nok. Adolfo, økonom og medlem af Coordinadora Civil, tæller sjældent forkert.
Hvis han har ret, betyder det, at regeringen skjuler skatteindtægter svarende til én milliard Cordobas, ca. en halv milliard kroner, i finansloven.

Adolfo begynder at taste løs. Han har en lang mailingliste med journalister og politikere, civilsamfundsorganisationer og donorer, venner og kollegaer. Dem sender han op imod en tusind mails om året: "Bankerne snyder", "Regeringen er utroværdig" og "Nye overvejelser om statsrevisoren" er overskrifter på mails, som Adolfo fyrer af sted.
Denne aften i november 2003 sender Adolfo en mail ud med følgende overskrift: "Regeringen skjuler én milliard Cordobas i finansloven".

Men ingen reagerer. Heller ikke kollegaerne fra Coordinadora Civil. De er måske de vigtigste modtagere; de hører til det nicaraguanske
folks skrappeste forsvarere og har gennemsigtighed i finansloven og kampen mod korruption blandt deres mærkesager.

- Folk kunne simpelthen ikke forstå, at regeringen kunne svindle med en hel milliard, forklarer Adolfo.

Regnestykket som ikke passede

Han gensender mailen, med nye analyser og argumenter. Han forklarer endnu en gang, at regeringen i finansloven har sat de forventede skatteindtægter alt for lavt i forhold til, hvad staten kunne indkassere.

Sidste år var skatteprocenten i forhold til bruttonationalproduktet sat til 16 procent; i finansloven år 2004 er den under 15 procent.

Og det kan ikke passe, forklarer Adolfo. Ifølge regeringen ville landets økonomi vokse med 10 procent. Og skatteindtægter vokser som regel mere end bruttonationalproduktet.

Hvis bruttonationalproduktet er en spand vand, er skatteindtægterne plasticanden, forklarer Adolfo i sin mail. Du kommer mere vand i spanden, og plasticanden flyder højere op. Som tilfældet er nu, bliver spanden fyldt op med mere vand - men plasticanden synker.

Statteprocenten for år 2004 burde være på mindst samme niveau som sidste år, gerne højere. Regeringen har ikke bare undladt at tage højde for en voksende økonomi. Den har også "glemt" skattereformen, som ville give statskassen flere skillinger. Desuden er antallet skattepligtige personer øget med 17 000 i forhold til sidste år.

Regeringen vil altså komme til at score mindst en milliard i skat, betalt af os nicaraguanerne, uden at fortælle os, hvad penge skal bruges til, afslutter Adolfo mailen med. Denne finanslov må ikke godkendes!

Mere end en milliard

Men finansloven bliver godkendt. Den 9. december bliver den vedtaget af Nationalforsamlingen, til Adolfos frustration.

Men så sker der noget. Den 22. december sender regeringen et memorandum til IMF (den Internationale Valutafond), den multinationale organisation der styrer Nicaraguas skrantende økonomi med hård hånd. Lån og gældslettelse ydes mod, at regeringen har styr på valutareserven, minimerer de offentlige udgifter og har en sund finanspolitik.

Hver tredje måned sender regeringen et dokument til IMF, hvori den præciserer aftalerne og forpligter sig til at overholde dem.

Dette memorandum får Adolfo fat i. Han har en god kontakt indenfor Nicaraguas Centralbank. I dokumentet skriver regeringen, at den forventer 11.350 milliarder i skatteindtægter. Det er 1.154 milliarder mere end regeringen forventer sig i finansloven.

- De 1.154 milliarder er et realistisk skøn, overfor IMF lyver regeringen heller ikke, forsikrer Adolfo.

Adolfo havde haft ret hele tiden og sender raskt en mail af sted: "IMF får de rigtige tal: regeringen skjuler 1.154 milliarder for os", er overskriften.

Denne mail overbeviser Coordinadora Civil. Så begynder det at gå stærkt.

Coordinadora lader trykke en bekendtgørelse i de store dagblade: "Alle skatteindtægter skal registreres i finansloven" skriver de blandt andet.

Finansministeren reagerer straks og ringer til Coordinadoras talskvinde. Han vil gerne forklare hende årsagssammenhængen - under fire øjne.

- Hans hensigt var at prøve at overbevise hende om, at jeg snød med tal, forklarer Adolfo.

Talskvinden takker nej til et privat møde med ministeren: Sagen er et offentligt anliggende, argumenterer hun, og Coordinadora Civil vil gerne forklare sig i et offentligt forum.

Finansministeren og andre politikere bliver inviteret til en pressekonference, men ministeren og partifællerne fra det liberale parti siger nej tak: de understøtter ikke den slags "politiske" arrangementer.

Derimod inviterer finansministeren direktørerne for de store medier i landet til frokost. Det er, ifølge Adolfos oplysninger, for at forklare mediebaronerne, at Coordinadora Civil bare er lakajer for sandinistpartiet og ikke skal tages alvorligt.

De fire undskyldninger

Ikke desto mindre bliver de første nyheder publiceret i dagbladene og: "De skjulte 1.154 milliarder Cordobas" begynder så småt at blive et koncept - noget, som alle taler om. I medierne, blandt politikerne - og folket.

Finansministeren ser sig nødt til at reagere. Både overfor Coordinadora Civil og i medierne.

Han præsenterer fire forklaringer, men ingen af dem holder:

1) En finanslov  er kun  et overslag, en projektering.

Ikke rigtigt, siger Adolfo. Et budget kan have en fejlmargin, men man kan ikke bevidst skjule en milliard.

2) Den lave skatteindtægt er sat i forhold til regeringens udgifter, ikke til hele den offentlige sektors.

Det er løgn, siger Adolfo. Denne sammenhæng er forklaret i dokumentet til IMF, som ministeren ikke vidste, at vi havde fået fat i, siger Adolfo.

3) Pengene skal dække underskuddet i statsbudgettet.

Forkert, siger Adolfo. Alt skal være budgetteret i en finanslov, og et budgetunderskud er pr. definition altid finansieret, gennem lån eller donation.

4) Milliarden går til uforudsete udgifter som naturkatastrofer.

Forkert, også de skal være indberegnede i en finanslov.

De private banker scorer

Men hvorfor lyver ministeren? Hvad skal over én milliard i skatteindtægter bruges til?

Pengene går til Nicaraguas Centralbank, som har en gæld til de kommercielle banker, forklarer Adolfo. Denne gæld er 1.155 milliarder Cordobas større end sidste år - et beløb, der næsten præcist svarer til de forsvundne skatteindtægter. Her har vi et regnestykke, der går op.

Det er ikke bare skatteindtægter, som sluses over til Centralbankens gæld, men også f.eks. over halvdelen af de penge, som er blevet frigjort i forbindelse med gældslettelsen, går til Centralbankens dybe hul. Samt salget af det statslige telefonselskab.

Hvis Centralbanken skulle betale sin gæld til de private banker, ville den gøre sig af med sine internationale valutareserver. Det kan den ikke gøre, fordi så ville den ikke opfylde aftalen overfor IMF.

Derfor besluttede regeringen, Verdensbanken og IMF sig for at finansiere gælden med andre midler, bl.a. med skatteindtægter.

Og siden gælden desuden er ulovlig, må denne transaktion holdes hemmelig overfor Nationalforsamlingen og befolkningen.

- Det handler om skattemæssigt underslæb og afgivelse af falske udsagn, siger Adolfo med eftertryk.

De kommercielle banker skylder nemlig staten milliarder i ubetalte skatter, renter og bøder. Men staten gør intet for at inddrive denne gæld, men kanaliserer i stedet befolkningens skattepenge til de rigeste i landet.

Midt i det hele forholder sig IMF tavs, siger bare i medierne, at "alt er, som det skal være".

Adolfo bliver dog en dag ringet op af en repræsentant for IMF. Adolfo spørger denne som følger:

- De er jo økonom og må have lagt mærke til svindelnummeret?

Dette kan repræsentanten ikke benægte, men tilføjer: Hvad regeringen siger til Coordinadora og til befolkningen, er regeringens beslutning, som vi ikke blander os i.

- Det eneste, der interesserer IMF, er at regeringen lever op til aftalerne med dem. De er ligeglade med, at bankmændene, de rigeste i dette land, fratager børnene deres ret til at gå i skole, siger Adolfo med harme i stemmen.


En million børn i skole

Men befolkningen begynder så småt at forstå sammenhængen mellem finansloven, regeringens svindelnummer og deres egen situation. Adolfo og andre repræsentanter for Coordinadora rejser landet tyndt for at forklare sammenhængen:

- Centralbankens gæld er tre gange større end uddannelsessektorens budget. Og næsten hvert andet nicaraguanske barn i den skolepligtige alder går ikke i skole. Den skjulte milliard ville nemt finansiere skolegang til alle nicaraguanske børn

- 80 pct. af befolkningen lever af under to dollars om dagen og finansierer selv 60 pct. af deres udgifter til medicin og lægebesøg. Har de ikke pengene, dør de. Milliarden kunne gå til bedre adgang til sundhed for alle.

- Folk er begyndt at forstå, siger Adolfo, de viser interesse for Finansloven og ønsker at lære mere. De er selv begyndt at engagere sig i deres egne kommunale budgetter. Det har været meget positivt.


Til IMF i Washington

Det har også været et fremskridt, at flere og flere politikere og offentlige myndigheder er begyndt at tage Coordinadoras og Adolfos budskab til sig.

De har bl.a. haft møder med den offentlige anklager, med statsrevisoren og med førstesekretæren for Nationalforsamlingen. De skal mødes med Nationalforsamlingens økonomiske udvalg.

Dette møde er vigtigt. Regeringen har nemlig indleveret et ændringsforslag til finansloven til Nationalforsamlingen. Så er der en mulighed for i denne omgang at få de forsvundne penge registreret i budgettet.

- Vi vil have, at regeringen står frem, indrømmer fejlen og registrerer pengene, siger Adolfo.

Men han tvivler på, at regeringen vil agere. Derfor rejser Adolfo sammen med to andre repræsentanter for Coordinadora til IMFs højsæde i Washington i maj.

- Vores håb er, at IMF, som er fortaler for gennemsigtighed og etik, blander sig i regeringens brug af skattepenge. I det mindste skaber vi så meget ravage, at regeringen ikke nemt kan lave dette svindelnummer igen, siger Adolfo Acevedo, som har sat sig ved computeren.

Der er et par mail, som skal sendes af sted.