Forgiftede bananarbejdere i masseprotest

Tusindvis af bananarbejdere har indtaget pladsen overfor Nationalforsamlingen i Managua, Nicaragua i deres største protest nogensinde. De er sterile og cancersyge, fordi de har arbejdet på bananplantager, hvor insektgiften Nemagon blev brugt.

Næsten 8000 tidligere bananarbejdere har slået sig ned overfor Nationalforsamlingen i Managua. De vil have, at præsident Bolaños støtter dem i deres krav om erstatning. De har været udsat for insektgiften Nemagon, som har gjort dem sterile og cancersyge. Nu kræver ofrene millionbeløb i erstatning af de transnationale selskaber, som i halvfjerdserne og firserne brugte giften i Nicaragua. Bananarbejderne kræver også pension af staten.

- Vi er her indtil vi dør, siger de syge og fortrinsvis ældre demonstranter, som i snart 20 år har kæmpet for deres sag.

I begyndelsen af februar drog et par tusinde tidligere bananplantagearbejdere ud på landevejene. Under den tolv dage lange march fra Chinandega i det vestlige Nicaragua trodsede de varme, sult og sygdom. Undervejs sluttede et par tusinde sig til de nu næsten 8000 demonstranter, der har invaderet pladsen overfor Nationalforsamlingen i bananarbejdernes største mobilisering nogensinde.

De bor under åben himmel eller under minimal beskyttelse af et stykke sort plastic. De er udsat for kulde og insekter om natten, brændende sol om dagen. Mad og medicin er mangelvarer. De lider af lungebetændelse, diarré og luftvejsproblemer. Indtil videre er fire døde, syv er hospitalsindlagt.

Men de har intet at miste, siger deltagerne. Præsidenten skal lytte til dem og tage deres erstatningskrav alvorligt. 

Banangiganterne sagsøger arbejderne

Ofrene har kæmpet siden 1985, da regeringen forbød brugen af Nemagon. På det tidspunkt vidste banangiganterne Shell Chemical, Dow Chemical og Standard Fruit Company allerede, at insektgiften var livsfarlig; den blev nemlig forbudt i USA i slutningen af halvfjerdserne. På baggrund af dette har ofrene via det amerikanske retssystem sagsøgt selskaberne og anklaget dem for fortsat, og uden at advare arbejderne, at have brugt giften. De kræver fem mia. dollars i erstatning. Det er første gang nogensinde, at en sådan sag er blevet taget op i retten i USA.

De tre kvinder er ufrivilligt barnløse. De har arbejdet på bananplantager i 2-10 år og har i lige så lang tid været udsat for Nemagon.

Arbejdernes krav blev for to år siden ved hjælp af en særlov ratificeret af retssystemet i Nicaragua. Selskaberne blev pålagt at betale næsten fem hundrede tidligere arbejdere ca. én mio. dollars hver i erstatning. 

Men pengene ikke faldet endnu, tværtimod: de transnationale var hurtige på aftrækkeren og sagsøgte arbejderne, deres læger og advokater for afpresning af penge med reference til den amerikanske anti-mafia lovgivning. De kræver 17 mia. dollars i erstatning.

Denne kontramanøvre ønsker arbejderne også, at præsidenten offentligt skal fordømme. Han skal støtte ofrene i deres øvrige retslige kamp mod de transnationale. Desuden beder de regeringen om pension og medicinsk hjælp til sig selv og deres familier. Mange af deres børn er blevet født med defekter og er handicappede for livet. 

Det skønnes, at ca. 20 000 tidligere arbejdere er ramt. Foruden sterilitet og cancer er nyre- og leversygdomme, hukommelsessvigt, ledsmerter og spontane aborter nogle af Nemagons fatale følgevirkninger. 575 personer er siden 1990 døde som følge af giften, men det nicaraguanske sundhedsvæsen anslår tallet til at være meget højere. 

Intet at miste

Indtil videre har præsidenten ikke reageret. Blandt de øvrige statslige myndigheder, medlemmer af parlamentet og ombudsmanden er der opbakning. Det internationale samfund fordømmer negligeringen af demonstranterne og donerer mad og medicin. Nicaraguanske civilsamfundsorganisationer arrangerer støtteaktioner og yder retshjælp. 

Ofrene selv truer med sultestrejke og korsfæstning, arrangerer møder med politikere og civilsamfund. De demonstrerer på offentlige pladser, foran nationalforsamlingen, højesteret og statskancilleriet . De har dog ikke fået tilladelse til at demonstrere udenfor den amerikanske ambassade. 

Men deres primære mål er præsidentens kontor og statsoverhovedets opbakning. Før de får det, tager de ikke tilbage til Chinandega. 

- Så vil jeg hellere dø, som en af arbejderne siger.