Foreningen fokuserer
Stort fremmøde og diskussionslyst på hasteindkaldt møde om "fokusering" af MS’ arbejde og om personelbistandens fremtid
Af Jan Kjær01. december 2003
På en grå og tung 15. november mødtes mere end 60 aktive MS’ere i Borgergade for at debattere to områder, der er vigtige for foreningen i fremtiden. En fokusering af MS’ arbejde og udviklingen af personelbistanden var på dagsordenen.
Fattigdom, demokrati og mangfoldighed
Både i Nord og Syd har der længe været røster fremme om, at MS skulle være klarere i spyttet. Foreningen har så bredt et virkefelt, at det kan være svært for almindelige menneske at finde ud af, hvad MS egentlig laver. Kort sagt, foreningen skal fokusere.
Generalsekretær Lars Udsholt gav det historiske rids og forklarede MS’ formål – også kaldet vision: At arbejde for en mere ligelig fordeling af verdens rigdomme gennem et samarbejde på tværs af grænser, hudfarve og partipolitik. Selve formålsparagraffen er ikke i skudlinjen. Den kan måske formuleres lidt mindre knudret, men er ellers helt i orden. Men når det kommer til at forklare organisationens hovedindsatsområder – også kaldet missionen - er der flere bud.
Forskellige forslag blev fremlagt og diskuteret. Berit Asmussen fra International Afdeling lagde hårdt ud: "MS skal være kendt for at være en organisation, der ikke kun snakker meget, men også handler meget. Omdrejningspunktet for organisationen skal være folkelig indflydelse og demokrati." Hun lagde væk på, at selv om MS fortsat skal være en dansk organisation, skal også folk i Syd have mulighed for at blive medlemmer.
Jakob Jespersen fra Styrelsen tog en fattigdomsvinkel. "MS skal fokusere på den basale velfærd. Det handler om mad, varme, tag og tøj. Men MS skal også arbejde for myndighed: at give folk kompetence til at opnå de basale fornødenheder. Det handler om selvtillid og politisk slagkraft." Hans fremtidsscenarie baserede sig også på stadig mindre statslig u-landshjælp. Derfor blev firmaers og enkeltpersoners bidrag endnu vigtigere.
Formand Bent Nicolajsen fremlagde en mangfoldighedsdagsorden under titlen 1+1=3: "MS handler om forståelse og samarbejde på tværs af kulturer. Alle har brug for at hjælpe hinanden, og alle kan lære af hinanden."
Fra salen kom yderligere et par forslag, bl.a. inspireret af Oxfam. Fattigdom kan undgås gennem handling og politisk vilje, og alle har ret til at få opfyldt basale behov og rettigheder. Deltagerne gik i seks grupper for at få mere kød på de forskellige fokuseringsforslag. Senere mødtes alle til en givtig fælles diskussion.
Birgitte Kabel fra MS i Nord-udvalget mente, at fokuseringen skulle tage sit udgangspunkt i MS’ partnerskaber i Syd med demokrati, folkestyret udvikling og udryddelse af fattigdom. "Lad os få et ansigt udadtil. Lad os gå i gang med noget, folk kan forstå."
Maiken Claudi Lassen, formand for MS i Nord-udvalget, slog på demokrativinklen: "Vi ønsker folkelighed og indflydelse. Det gør vi gennem partnerskab og dialog."
Ole Møs fra Styrelsen syntes, det var vigtigt, at Syd fik startet processen rigtigt: "De skal ikke starte med et dokument, der er tygget igennem heroppe. Vi skal give dem et blankt stykke papir."
En vejledende afstemning om forslagene gav ikke nogen klar retning. Der var mange stemmer på både demokrati, fattigdom og mangfoldighed. Bent Nicolajsen afsluttede debatten med tørt at konstatere. "Vi skal fokusere, ja, men vi vil bare gerne fokusere hvert vort sted hen."
Debat om personelbistanden
Der var mere på mødeprogrammet i kantinen i Borgergade. Diskussionen om MS’ bistandsarbejde i Syd er aktuel. MS’ arbejde er netop evalueret af et team hyret af Danida. Resultatet offentliggøres i januar, men allerede nu tegner der sig en billede af, hvad evalueringen vil sige. Generalsekretær Lars Udsholt kunne løfte sløret for, at der gemte sig mange lovord om MS’ arbejde i rapporten, bl.a. om partnerskaberne og "PAB", de rådgivende bestyrelser i Syd. Men det stod også klart, at der ligger en udfordring for personelbistanden i rapporten. Eftermiddagens møde kom derfor i høj grad til at handle om denne bistandsforms udvikling i MS.
Tim Whyte har for MS undersøgt andre personelorganisationer i Europa, og det gav god inspiration. Han fortalte, at der stadig er mange lande, der har personelprogrammer, men at flere også hyrede udviklingsarbejdere fra Syd. Udviklingsarbejdere er stadig nyttige, fordi det mellemfolkelige, frivilligheden og behovet for refleksion er vigtige elementer i u-landsbistanden. Men man tænker også helt nyt. I Norge nedlagde man Fredskorpset i 1998. Nu laver man partnerskaber mellem bl.a. kommuner i Nord og organisationer i Syd og har en kø på 200 organisationer, der gerne vil samarbejde. "Det er feststemning, når man kommer ind på deres kontor. Det er lidt i modsætning til stemningen i MS for tiden," funderede Tim Whyte. Se hans artikel side 17!
Næstforkvinde Pia Olsen var glad for dialogen om personelbistanden: "Der skal tænkes i udviklingsarbejdere fra Syd, og vi skal i højere grad benytte os af kapaciteten i Syd. Hvad med at sende Syd-udviklingsarbejdere til Nord?".
Lars Udsholt beklagede, at MS har været sløv til at sende udviklingsarbejdere fra Syd til partnerne. I fremtiden skulle der sættes mere håndfaste mål. Generelt var der på mødet stor opbakning til flere Syd-udviklingsgsarbejdere, men der var samtidig bekymring for MS i Syd-programmets bidrag til den folkelige forankring.
Anders Brandt sagde bl.a.: "Danske udviklingsarbejdere har en enestående fordel. De kommer hjem igen." Anders følte, at han havde hørt selvsamme debat om folkelig forankring for 24 år siden. "Er det en organisatorisk struktur, der gør, at det ikke rykker mere?" spurgte han.
Efter den senere tids aflysning af medlemsweekenden og flere af de såkaldte "MS-dage" var mødet et positivt pust. Diskussionslysten var stor og indlæggene relevante og korte. Bent Nicolajsen konstaterede, at det var en god og opmuntrende dag for MS.



