Artikel fra MS-revy 5-6/2003
Stil op til MS’ repræsentantskab!
MS har brug for din aktive støtte i en tid med store ændringer, hvor nedskæringer og krav om øget medlemstal er med til at sætte betingelserne for arbejdet. Hvis du vil have indflydelse og være med til at forandre MS, så stil op til MS’ repræsentantskab! MS’ næste repræsentantskabsmøde afholdes den 24.-25. april 2004 i København.
01. december 2003For at sikre mangfoldigheden og bredden i MS opfordrer vi medlemmer fra alle dele af MS til at stille op, hvad enten du har været ude med MS, er aktiv i MS på forskellige områder eller blot støtter MS. Eneste krav er, at du er medlem af MS.
Valget bliver afgjort ved brevafstemning blandt alle MS’ personlige medlemmer. Resultatet af valget offentliggøres på MS’ hjemmeside medio marts 2004.
Du stiller op ved at udfylde og sende nedenstående slip til MS, Borgergade 14, 1300 København K, att. Anne Claudi, så den er os i hænde senest kl. 12 fredag den 16. januar 2004. Du kan også udfylde en online-formular på www.ms.dk senest fredag den 16. januar 2004.



