Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Pressemeddelelse fra Mellemfolkeligt Samvirke

Indflydelse til verdens fattigste

Udtalelser, formandsberetning og valg af ny bestyrelse på Mellemfolkeligt Samvirkes generalforsamling den 17. september 2006

17. september 2006

Mellemfolkeligt Samvirke afholdt generalforsamling og temadag i weekenden den 16.-17. september 2006 med særligt fokus på, hvordan foreningen i praksis støtter demokrati og indflydelse for verdens fattigste og marginaliserede.

I sin mundtlige beretning kom foreningens formand Søren Hougaard bl.a. ind på situationen i Mellemøsten:

"Vi må tage afstand fra Israels militære angreb på Libanon. For hver dag den militære overmagt ydmyger befolkningen i Libanon, Palæstina og Irak vil der blive rekrutteret unge mænd til radikale grupper, heriblandt voldelige grupper."

Han krævede, at de rige lande lever op til forpligtelsen om at yde mindst 0,7 pct. af BNP i udviklingsbistand og sagde:

"Der bruges stadig 10 gange så mange penge på militær og fire gange så mange penge på landbrugsstøtte, som der gives i bistand til verdens fattigste. Milliarder, som kunne have givet millioner af mennesker et bedre liv, men som i dag bliver brugt på noget, der har en negativ virkning for fattige landes udvikling."

Læs hele den mundtlige beretning her (word)
Læs bestyrelsens skriftlige beretning her (pdf)

Generalforsamlingen vedtog også to udtalelser, der kan læses her:

Mellemfolkelig dialog må erstatte voldsspiralen i Mellemøsten 
Verdens fattige har også ret til indflydelse

Den nye bestyrelse

Blandt de personlige medlemmer blev Tim Whyte og Lars Engberg-Pedersen valgt som nye medlemmer af bestyrelsen, og Lisbet Fich og Dines Justesen blev genvalgt. Blandt de kollektive medlemmer blev Nils Vilhelm Benn fra DUF nyvalgt til bestyrelsen. I forvejen sidder Berit Asmussen, Børge Nommensen, Nils Brøgger Jakobsen, Søren Hougaard og Steen Folke i bestyrelsen. Ny medarbejderepræsentant i bestyrelsen blev Lars Iskjær.

Se den nye bestyrelse her

Yderligere oplysninger:
Bente Topsøe-Jensen
Fungerede generalsekretær
Tlf. 7731 0064 / 2257 2207, email: btopsoe@ms.dk  

 

Fra generalforsamlingen den 17. september 2006 (foto: Peter Bischoff)
Fra generalforsamlingen den 17. september 2006 (foto: Peter Bischoff)
Søren Hougaard aflægger formandsberetningen (foto: Peter Bischoff)
Søren Hougaard aflægger formandsberetningen (foto: Peter Bischoff)
Den skriftlige beretning blev enstemmigt vedtaget (foto: Peter Bischoff)
Den skriftlige beretning blev enstemmigt vedtaget (foto: Peter Bischoff)
Situation fra generalforsamlingen (foto: Peter Bischoff)
Situation fra generalforsamlingen (foto: Peter Bischoff)
Generalforsamling 2006
Læs mere om generalforsamlingen her
Beretning 2005-06
<p>Download bestyrelsens skriftlige beretning som pdf (3,8 Mb) <a href="graphics/ms.dk/om%20ms/beretningregnskab/msberetning2005_06.pdf" target=_top>her</a><br />Ny stor&nbsp;pdf (5,6 Mb)&nbsp;<a href="graphics/ms.dk/om%20ms/beretningregnskab/msberetning2005_06_big.pdf" target=_top>her</a></p>

Download bestyrelsens skriftlige beretning som pdf (3,8 Mb) her
Ny stor pdf (5,6 Mb) her