- Forside
- Zapp 2011
- Zapp 2010
- Zapp 2009
- Zapp 2008
- Zapp 2007
- Zapp 2006
- Tegneserie X-perterne
- Lærervejledninger
- Bestilling
- Kontakt os
Ung i en ulige verden – Fattigdom
|
ZAPP giver denne gang det røde kort til fattigdom. Verdens fattigdom kan sagtens udryddes – hvis vi vil. Men ingen har sagt at det bliver nemt. Læs bl.a. om 17-årige Michael fra Zimbabwe. Hans største drøm er at eje noget rent tøj, for så slipper han for at blive jagtet af politiet. 15-årige Tomas fra Argentina drømmer til gengæld om en Nissan 350 Z – og en kæreste. Han bor bag gitre og med alarmer i et middelklassekvarter i Buenos Aires. Få tjek på hvad det vil sige at være fattig – ZAPP gir’ dig masser af fakta, baggrund og cases om unge og fattigdom.
Bestil bladet her!
Om temaet
Om ni år er verden blevet et meget bedre sted at vokse op i. På det tidspunkt skal verden være befriet for fattigdom og sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af piger og kvinder.
Det er i hvert fald det mål, verdens statsledere og næsten 200 lande har sat sig for at nå inden år 2015. Eller rettere otte mål, som tilsammen udgør 2015 Målene (www.2015.dk), som også Danmark arbejder på at få opfyldt.
Det er et enormt antal mennesker der skal have ændret deres levevilkår drastisk:
- Over 1 mia. mennesker lever i dyb fattigdom
- Flere end 800 mio. sulter (hver dag dør 24.000 af sult eller sygdomme)
- Over 860 mio. over 15 år kan ikke læse eller skrive. 115 mio. børn går ikke i skole.
Hvad siger unge om fattigdom?
* “Fattige børn og unge går som regel ikke i skole. Forældrene sender dem ud for at tigge eller indsamle pap og papir til genbrug som kan sælges videre. På min skole er der ingen fattige børn, men i skolen samler vi dog ind til fattige, og mine forældre giver penge til hjælpeorganisationer,” fortæller Tomas på 15 fra Argentina.
* “Det er svært at være den rige når man møder fattigdom helt tæt på. Jeg har rigtig dårlig samvittighed og synes bare at verden er så uretfærdig,” siger danske Laura på 13.
* “Jeg ville hjælpe min far med at tjene penge og tilbød ham selv at gå ud af skolen. Det sagde han ja til, og så begyndte jeg at sælge vand hele dagen til folk på gaden i stedet for kun at arbejde efter skoletid. Det gav os lidt mere, så vi bedre kunne klare os,” fortæller 15-årige Zabi fra Afghanistan.
Indhold
4-7 Giv det røde kort til fattigdom
Introduktion: Verdens fattigdom kan sagtens udryddes – hvis vi vil. Men ingen har sagt at det bliver nemt. Læs her hvad kampen handler om.
Tekst: Christian Korsgaard
8-9 Fakta om fattigdom og 2015 Målene
Fakta: Over 200 millioner unge i verden lever i ekstrem fattigdom, dvs. at de må klare sig for under seks kroner om dagen. Fakta: Om ni år skal kloden være befriet for fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af piger og kvinder. Det handler 2015 Målene om.
Tekst: Christian Korsgaard og Bettina Gram
10-11 Tomas’ kærestedrømme
Case-story: 15-årige Tomas fra Argentina drømmer om en kærlig og sød kæreste. Hun må også gerne være smuk, men det er ikke et krav at hun er rig.
Tekst og foto: Annette Birkmann
12-15 Kinley: I’m a survivor!
Case-story: Forældreløs som 9-årig. Stofmisbruger som 10-årig. Ingen skole, ingen muligheder.
Fri af stoffer som 17-årig. Måske er der håb forude for Kinley fra et af verdens fattigste lande, Bhutan?
Tekst og foto: Marie Venø Thesbjerg
16-17 Laura: Den dag jeg mødte Luisa…
Case-story: Der er én ting som 13-årige Laura lige vil nå inden hun efter tre år i Mozambique rejser hjem til Danmark. Hun vil se hvordan det er at være ung i en fattig landsby. Det får hun en dag mulighed for og her møder hun 15-årige Luisa som har et lille barn.
Tekst / Laura Kristin Aller Jónasdóttir, 13 år
Foto / Elsebeth Aller, Ibis
18-21 Fattigdom, fattigdom, fattigdom
Fakta og småstof: Om fattigdom i verden.
Tekst: Ole Wugge Christiansen og Charlotte Haase/Monsun samt Bettina Gram
22-27 Global voxpop
Seks unge fra Zimbabwe med forskellig social baggrund svarer hver på følgende spørgsmål:
* Hvad drømmer du allermest om at eje?
* Beskriv din families sociale status
* Hvorfor er Afrika det kontinent som er hårdest ramt af fattigdom?
* Hvordan synes du at man bedst kan bekæmpe fattigdom? Har du mulighed for selv at gøre noget?
Tekst og foto: Claudia Juhl, MS-Zimbabwe
28-29 Hvorfor Afrika?
Baggrundsartikel: Hvorfor kan verdens fattigste kontinent ikke bare tage sig sammen!
Tekst: Christian Korsgaard
30-33 Zabi drømmer om at male Afghanistans skønhed
Case-story: Han kender alt til krig og fattigdom. Han droppede ud af skolen i 4. klasse for at hjælpe sin far med at tjene penge til familiens overlevelse. Alligevel er der masser af fremtidsdrømme i afghanske Zabi, som i dag er 15.
Tekst: Alexandra Strand Holm/DACAAR
Foto: Mariam Alimi og Alexandra Strand Holm/DACAAR
34-37 Debatten: Har vi fattigdom i Danmark?
Fire siders debatstof, tekst og foto: Christian Korsgaard:
34 Eksperten: “Vi har en slags fattigdom i Danmark”
Unge uden penge bliver udelukket fra fællesskabet, siger formanden for Børns Vilkår
35 Voxpop i Kolding
Har vi fattigdom i Danmark? Og hvis vi har, er det så i orden at vi hjælper fattige i u-landene? ZAPP gik på gaden i Kolding for at finde nogle svar blandt byens unge
36 Er boksning en fattigmands-sport?
Boksning er de fattiges sport. Sådan var det i hvert fald tidligere, men er den det stadig? Boksere er almindelige mennesker, mener bokseren Lars.
37 Er det kun de rige der spiller golf?
Golf er de riges sport. Sådan var det i hvert fald tidligere, men er sporten det stadig? Der er plads til alle i en golfklub, mener golfspilleren Kathrine.
38-39 ZAPPERNE: Next Generation
Om det internationale mesterskab for fattigrøve. Tegneserie af Bryan d-Emil



