Tre hundrede forældreløse børn i skole
Takket være midlerne fra DM i indsamling har vores partner WAMATA kunnet sørge for skolegang til 293 børn
Tekst: Jeppe Bo Pedersen. Foto: Lene Godiksen, rådgiver hos Mellemfolkeligt Samvirkes partner WAMATA i Tanzania.12. oktober 2006
Takket være den massive støtte fra DM i Indsamling, har vi kunnet sikre skolegang til 293 forældreløse børn i Tanzania. Alle har mistet forældre, der er døde af Aids. Udover skolegang får børnene også støtte til sund og ernærende kost, medicin og rådgivning, så de kan få en fremtid på lige fod med andre borgere i Tanzania.
|
|
Her ses Belina Princhpius og dokumentation af hendes skolegang hos Pumango Primary School.
|
Belina på 12 år har mistet begge forældre på grund af AIDS. Nu har hun ligesom de mange andre børn fået både blyanter, sko, uniform og skolebøger, og går i tredje klasse på Mubango Primary School.
Den komplette liste med alle de nye skolelever fra september 2006 kan ses i det seneste regnskab:
:: klik her
WAMATA er en af de førende hiv/aids-organisationer i Tanzania. Med støtte fra Mellemfolkeligt Samvirke arbejder WAMATA for at forebygge hiv/aids gennem uddannelse, oplysning og rådgivning.
Organisationen støtter knap 55.000 forældreløse børn, hvoraf mange selv er ramt at hiv/aids. Hos WAMATA kan de unge mødes og snakke om deres problemer, de kan få undervisning i, hvordan man lever sundt for få penge, de kan få medicin – og lære om aids ved at se drama, dans og musik opført af WAMATA’s unge frivillige kræfter.



