Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Magasinet nr. 3/2006

Globale stemmer: Selvorganisering i Nairobis slum

Foto: Peter Bischoff.
Foto: Peter Bischoff.

St. John’s Community Centre har gennem årene skiftet fokus fra nødhjælp til deltagerstyrede projekter, fortæller Rebecca Sangura fra organisationen.

Af Rebecca Sangura

St. John’s Community Centre arbejder sammen med beboerne på at forandre og forbedre livet i Pumwani. Da vi startede i 1957, fokuserede vi på nødhjælp og uddelte tøj og madrationer til folk. Nogle af de gamle herude beder stadig om hjælp, men vi har som organisation for længst ændret vores strategi til deltagerstyret udvikling. Det går ud på at inddrage folk i et projekt helt fra starten – også før der bliver søgt om penge – og til det bliver realiseret. Så de selv er med til at formulere deres behov og til at tilrettelægge projektet – og så de selv kan føre det videre, så det bliver bæredygtigt.

Mellemfolkeligt Samvirke begyndte at arbejde sammen med os i 1993, og vi har fortsat lige siden. Vi startede med at arbejde med ”social mobilisering”, for der er et stort behov for at gøre folk bevidste om forholdene her i Pumwani – vi har problemer med de unge og med arbejdsløshed, misbrug, kriminalitet, prostitution, hiv/aids og elendige sanitetsforhold. Med tiden er vi begyndt at arbejde med mere specifikke programmer.

Vi har et program, hvor vi arbejder med miljø, sanitet og sundhed. Vi støtter, at unge organiserer sig i selvhjælpsgrupper, som samler affald og renser toiletter og skaber sig en indkomst. Bortset fra Majengo er slumområderne i Pumwani såkaldte uformelle bosættelser, og derfor har Nairobis bestyre ikke nogen opmærksomhed rettet mod slumområderne. Det betyder, at der ikke findes nogen planlægning eller nogen offentlig service på områder som vandforsyning, sanitet, kloakering og renovation.

Foto: Peter Bischoff.
Foto: Peter Bischoff.

Under vores kommunikationskontor har vi et særligt program, der arbejder med krænkelser af beboernes menneskerettigheder – bl.a. har vi uddannet grupper af frivillige ”barfodsjurister”, der støtter folk, der f.eks. har været udsat for politivold.

Vi har også et program, der støtter udsatte børn og unge. Børn dropper meget tidligt ud af skolen pga. sociale problemer i slummen, og en del ender som kriminelle gadebørn. Og når de mangler skolegang og uddannelse, har de meget svært ved at få et job – i Kenya kræver det papirer på uddannelse og gode forbindelser.

Mellemfolkeligt Samvirke har støttet os med forskellige former for rådgivning, med direkte økonomisk støtte og ved at hjælpe os med at fundraise andre steder. Den hidtidige støtte er især kommet Majengo-området til gode, hvor der trods alt er blevet bygget nogle toiletter og afløbsanlæg. Men i andre dele af Pumwani står det værre til. F.eks. findes der kun tre toiletter i det meget store område Kiambiu. Her er der hårdt brug for mere støtte.

De unge, der arbejder frivilligt i selvhjælpsgrupperne, har virkelig gejsten til at arbejde for at gøre slumområdet mere rent og sundt at leve i. Men de mangler penge til at købe bare de mest simple arbejdsredskaber. F.eks. samler de alt fra aborterede babyer til menneskelig afføring op med deres bare hænder.

”Min drøm er, at beboerne i Pumwani en dag får mulighed for at leve et godt liv, sådan som vi alle ønsker os det.”

Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling går bl.a. til at forbedre vilkårene i Pumwanis slum. Jeg vil opfordre danskerne til virkelig at prøve at forstå vores situation og til at støtte os med det, vi har brug for. Min drøm er, at beboerne i Pumwani en dag får mulighed for at leve et godt liv, sådan som vi alle ønsker os det. Og hvis I har tid og mulighed for det, så kom selv ned og besøg os og se forholdene med jeres egne øjne, så I ved, hvad pengene går til!

Oversat og bearbejdet af Julie Lindholm
Interview: Peter Bischoff

Magasinet nr. 3/2006
<a href="sw51965.asp" target=_top>Retur til oversigten</a>


:: Bliv indsamler
:: Bliv indsamlingsleder