Simon Kvamm: Fra studiet til slummen

Simon Kvamm, foto: Morten Bonde Pedersen.

Nephew-forsangeren og Angora-drengen Simon Kvamm besøgte i september Nairobis slum for at optræde sammen med lokale unge. Den danske kendis har aldrig tidligere besøgt et udviklingsland, og mødet med slummen var med hans egne ord ”hårdt” og ”voldsomt”.

De seneste måneder har Simon Kvamm tilbragt i et lydstudie travlt optaget med at indspille en ny cd med sit band Nephew, der tidligere har modtaget grammy-priser, og som i skrivende stund ligger nr. 1 på tjeklisten. Inden da fik han sit TV-gennembrud med ”Drengene fra Angora”, der opnåede kultstatus blandt især unge.

Nu står han midt i slumområdet Pumwani sammen med seks lokale unge. De er ved at blande hvedemel og vand til en klistret masse for at klæbe plakater op på de lerklinede huse. Formålet er at trække folk til den forestilling, de sammen med den danske komiker skal opføre tre dage senere. De er alle medlemmer af gruppen 4Change, der med støtte fra St. John’s Community Centre underviser folk ved hjælp af teater.

Simon Kvamm sætter plakater op for forestillingen i slummen, foto: Morten Bonde Pedersen.

Simon Kvamm er kommet til Kenya med et kamerahold for at optage et dokumentarprogram til DR1. Det kommer på til foråret som led i en serie, hvor man følger den 32-årige kendis rundt i Østafrika for at optræde med forskellige kunstnere. Ideen er, at han uden den store forberedelse skal kastes ud i nye udfordringer i fremmedartede omgivelser.

“Jeg har stort set ikke fået andet at vide end ’Nairobi’, ‘slum’, ‘teatergruppe’ og ‘et eller andet projekt’,” fortæller han til Magasinet, der fulgte holdet i Nairobi midt i september. I programmet stræber tilrettelægger Jan Dirchsen efter at vise virkeligheden så ærligt som muligt. Derfor har kameraerne fulgt Simon Kvamm, siden han ankom til sit luksushotel og tog en taxi videre til slumområdet.

Udstyret med klister og plakater arbejder han og de unge sig ned ad den bumlede jordvej mellem børn med snotnæser, gadedrenge der sniffer lim og over åbne afløb, der lugter af råddent affald, urin og afføring. Kameraet skifter mellem at panorere over slummen og gå tæt på programmets hovedperson.

Ind imellem bliver Simon Kvamm bedt om at kigge ind i kameraet og sætte ord på sine indtryk. Det er dog så som så med kommentarerne fra den ellers meget scenevante mand. Han skutter sig og vender sig lettere sammenbidt mod kameraet: “Jeg har meget svært ved at koncentrere mig lige nu. Jeg har dårlig samvittighed over at være så tyndhudet. Jeg får kvalme – sagde Maude og gik op og lagde sig”.

Halvanden time senere er arbejdet færdigt, og der er tid til at slappe af og få en smøg. “Det var hårdt, det var voldsomt,” forklarer Kvamm om sit første møde med slummen.

Fra forestillingen, foto: Morten Bonde Pedersen.

Så præsenterer skuespillerne ham for deres manuskript og fordeler stykkets roller. Simon Kvamm skal spille en far, der vil gifte sin 13-årige datter væk til en rig mand, selv om det strider mod loven. Kun indgriben fra en af St. John’s socialarbejdere redder datteren fra tvangsægteskabet.

De følgende dage forsøger Simon Kvamm at komme så tæt på de seks unges hverdag som muligt. De spiser sammen, snakker sammen og øver sammen. Om lørdagen ser de fodbold sammen og tager hjem til gruppens leder Joseph Ochieng for at lave mad og drikke øl.

“Det er vildt at starte med at møde mennesker på neutral grund og få indtryk af, at de er ligesom mig, fordi de går vestligt tøj og snakker i mobiltelefon – og så bagefter opdage hvordan de bor. Jeg kunne slet ikke få det til at passe sammen. Tænk hvis man mødte en dansk pige, som ikke vidste noget om slummen, og spurgte, om hun ville med hjem, og så tog hende et sted hen, hvor det flyder med lort,” siger Simon Kvamm.

Fra forestillingen, foto: Morten Bonde Pedersen.

Programmet kulminerer om søndagen på pladsen foran en lokal pinsekirke i bølgeblik. Lydanlægget bliver sat op, og generatoren får fyldt diesel på og begynder at levere strøm. De tunge afrobeats pumper ud over slummen og tiltrækker i løbet af få minutter omkring 200 fra de omkringliggende hytter.

Hele stykket bliver leveret på få minutter, og Simon Kvamm er ligesom de øvrige skuespillere tilfreds med dagens forestilling.

“Skuespilpræstationerne og historien er helt ærligt ikke imponerende. Men det tjener et klart formål – at oplyse folk – og det formål tror jeg, vi opfyldte,” siger han.

Under hele sit ophold i slummen er det en åbenhjertig dansk komiker, der fortæller om sine reaktioner på oplevelserne, og det er den samme direkte tone, han slår an, da han den sidste dag gør status:

“De er nogle søde gutter, og vi hyggede os virkeligt, som man ville gøre med gode venner derhjemme. Sjovt, at man kan vænne sig så meget til forholdene her, at man helt glemmer omgivelserne og bare koncentrerer sig om de mennesker, man er sammen med.”