På sporet af danskheden
|
|
Foto: Linea Brown m.fl.
|
I september måned blaffede 13 unge rundt i Danmark og bankede på vores døre og bad om kost og logi for at udforske den danske mentalitet.
Af Aleksander Wind-Friis”Selvfølgelig er det en uvant situation for de fleste danskere, at der står en fremmed ved deres dør og beder om mad eller husly. Vi har ikke behov for hinanden i samme omfang og er ikke vant til, at folk kommer og beder om hjælp på den måde. Men netop derfor ville vi gerne stille danskerne over for mennesker, der ikke lige kunne købe sig fra hverdagsproblemer som mad og transport.”
Nana Alsted har netop været tovholder på en anderledes international workcamp i Danmark – På sporet af danskheden. Ideen var at sende en gruppe unge fra forskellige lande ud i Danmark, så de kunne møde den almindelige dansker. Et møde der skulle sikres ved, at de unge ikke fik penge med på rejsen. På den måde var de nødt til at opsøge danskerne for at få husly, mad og hjælp til at komme rundt. Projektet skulle sætte fokus på den danske mentalitet i et globalt perspektiv.
Helt tilbage i september måned 2005 startede forberedelserne til På sporet af danskheden, men nedskæringer og omlægninger kom i vejen. Først ved ledertræningsseminaret i 2006 kom projektet på benene igen, og i mellemtiden havde det fået en særlig aktualitet i takt med, at karikaturkrisen eskalerede. Da deltagerne i projektet ankom, var der to ting, de forbandt med Danmark: H.C. Andersen havde fået selskab af Muhammed-karikaturer og et Berlusconi-agtigt diplomati.
”Derfor var det også rimeligt nok, at vi i begrænset omfang koblede krisen sammen med vores projekt, for krisen påvirkede deltagerne og deres indgang til besøget”, fortæller en af initiativtagerne, Mellemfolkeligt Samvirkes næstformand Nils Brøgger Jakobsen.
|
|
Foto: Linea Brown m.fl.
|
I alt deltog 13 unge mellem 21 og 30 år fra 11 forskellige lande – Honduras, Nicaragua, Zimbabwe, Kenya, Tanzania, Mexico, USA, Schweiz, Jordan, Rusland og Sydkorea. Deltagerne fra u-landene fik sponsoreret rejsen, mens resten deltog for egen regning. Efter en uges forberedelse på Den Internationale Højskole blev de sendt ud i Danmark på sporet af danskheden – seks på Fyn og Sjælland og syv i Jylland. Transport, mad og husly ville tilfældige danskere forhåbentligt stå for.
”Det var et klart metodisk valg for at sikre kontakt med danskerne”, fortæller Nils Brøgger. ”Vi kunne godt have kørt dem rundt med bus og indlogeret dem på hotel, men så havde det været svært at komme tæt på danskerne under uformelle omstændigheder.”
”Det var ikke alle, der troede på, at den slags kunne lade sig gøre i Danmark. Der var også nogle, der kaldte os nasserøve, fordi vi ikke finansierede deltagernes rejse rundt i landet – dem er hele ideen med projektet vist gået hen over hovedet på”, tilføjer Nana Alsted.
I ni dage rejste deltagerne rundt i Danmark for at komme tæt på danskerne og deres hverdag. Mange danskere benyttede sig af muligheden for at ringe til Mellemfolkeligt Samvirke og deltage i projektet, men den spontane gæstfrihed blev også sat på en prøve, da de unge måtte ud og banke på uanmeldt for at bede om mad og husly. Det er absolut ikke en situation, man som dansker er vant til, og mange vidste heller ikke helt, hvordan de skulle reagere. Rahel Schmidt fra Schweiz kunne i hvert fald konstatere, at usædvanligt mange mennesker lige var på vej ud af døren eller bare slet ikke havde noget mad i huset.
Danmark skuffede også lidt, hvad villigheden til at samle blaffere op angik. Ifølge Amana Talala Mbise kan Danmark ikke måle sig med Tanzania på det punkt.
Heldigvis havde alle de unge også positive møder med gavmilde, hjælpsomme og imødekommende danskere. F.eks. fik Sammy Kyamana fra Kenya undersøgt sine øjne og lavet et par briller specielt til sine behov helt gratis hos en århusiansk optiker. Gaven gjorde stort indtryk på Sammy, der er vokset op i Nairobis slum.
”Jeg tror, at alle, der hjalp deltagerne, lige overvejede det et øjeblik, men jeg tror også, at de fik en positiv oplevelse, som ingen af dem fortrød, Jeg håber, at oplevelserne har skubbet lidt til danskerne og opmuntret dem til at være mere impulsive og mindre kontrolorienterede”, fortæller Nils Brøgger.
|
|
Det vigtigste var, at det kunne lade sig gøre, siger Nana Alsted, foto Linea Brown m.fl.
|
”Det vigtigste var, at det kunne lade sig gøre – at folk ikke var fuldstændig kolde og afvisende, men at vi faktisk kunne gennemføre turen alene på danskernes gæstfrihed. Der var mange, der ikke hjalp, men vi mødte også mange søde, hjælpsomme og åbne mennesker, som var interesserede i projektet. De fleste skulle lige se deltagerne lidt an, men i sidste ende opstod der mange små møder, hvor begge parter fik en positiv oplevelse”, fortæller Nana Alsted.
Nils Brøgger tilføjer, at en væsentlig grund til projektets succes var, at man havde de bedst tænkelige deltagere: ”Vi skylder Mellemfolkeligt Samvirkes lokalkontorer og samarbejdspartnere en stor tak for, at de fandt kompetente deltagere, der kunne føre vores idé ud i livet.”
Den danske gæstfrihed bestod altså prøven, og hvad vigtigere er, så gav projektet også danskerne mulighed for at se sig selv udefra og for måske at se verden og hverdagen i en mere global sammenhæng.
|
|
Forhåbentlig er det ikke sidste gang, vi er på sporet af danskheden, siger Nils Brøgger, foto Linea Brown m.fl.
|
Nils Brøgger er dog ikke meget for at drage én konklusion ud af projektet: ”Der var så mange forskellige mennesker med i projektet, at der også er mange forskellige konklusioner. Men noget som næsten alle deltagere lagde vægt på var, at danskerne har et meget afslappet forhold til religion, hvilket medvirkede til, at karikaturkrisen opstod og udviklede sig, som den gjorde.”
”Jeg håber, at vi kan videreudvikle konceptet, for det er netop et område, hvor Mellemfolkeligt Samvirke har nogle kompetencer at bidrage med. Så forhåbentlig er det ikke det sidste projekt, hvor vi er på sporet af danskheden”, slutter han.
”Jeg er overrasket over de ældres adfærd. Selv gamle damer på 70-80 år løber rundt og shopper og går selv til frisøren. Det er jeg slet ikke vant til hjemme i Rusland.”
Polina Firsova, Rusland
”Efter at have mødt danskerne kan jeg se, at det ikke er nogen tilfældighed, at karikaturkrisen opstod i Danmark. Danskerne har ikke meget respekt for religion og er på trods af janteloven meget selvbevidste om deres lands kvaliteter.”
Linnea Brown, USA
|
|
Foto: Linea Brown m.fl.
|
”Bedst som vi stod der, sultne og forvirrede, dukkede to store, muskuløse mænd op. De var ude at gå tur med deres store, muskuløse hunde – og de inviterede os indenfor på boller i karry og en øl. Det var perfekt timing – det var lige, hvad vi trængte til for at kunne komme videre.”
Sammy Kyamana, Kenya og Linnea Brown, USA



