Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Magasinet nr. 3/2006

Demokratiets tilstand

Hvordan står det til med demokratiet? Mellemfolkeligt Samvirkes undersøgelse af demokratiets tilstand er i fuld gang. Rapporter fra workshops i Nepal og Nicaragua.

Af Line Wolf Nielsen, Eva Rasmussen og Julie Lindholm

Som led i arbejdet med demokrati i praksis lægger Mellemfolkeligt Samvirke vægt på at inddrage repræsentanter fra lokalsamfund i definitionen af demokrati.

Demokratiets tilstand er en kvalitativ temperaturmåling af demokratiet i bl.a. de lande, som Mellemfolkeligt Samvirke arbejder i. Med udgangspunkt i et særligt spørgeskema med 89 spørgsmål er der blevet arrangeret workshops og diskussioner om demokratiets vilkår. Rapporter med resultaterne fra denne proces strømmer nu ind og er ved at blive analyseret.

Jacob Midtgaard arbejder med at sammenfatte resultatet af processen. Han understreger, at de mange workshops ikke kommer til at danne et ensartet billede af demokratiets tilstand i landene:

”Tværtimod ønsker undersøgelsen netop at tage udgangspunkt i de meget foranderlige og ulige betingelser, som mennesker lever med i dagligdagen – og som har betydning for den måde, som de involverer sig i demokratiske processer.”

Vi bringer her to eksempler på workshops i Nepal og Nicaragua. Læs mere om Demokratiets tilstand og rapporterne, på vores website, hvor du også selv kan svare på de 16 hovedspørgsmål: http://www.ms.dk/demokrati

89 spørgsmål om demokrati

Intens debat en dag i juli i Nepalgunj, foto: Line Wolf Nielsen.
Intens debat en dag i juli i Nepalgunj, foto: Line Wolf Nielsen.

I Nepal er demokrati ikke en selvfølge. Til gengæld er debatten fri – og det blev udnyttet blandt deltagerne i Mellemfolkeligt Samvirkes demokratiundersøgelse.

En koncentreret stilhed fylder rummet, hvor 13 mennesker sidder bøjet over hver deres spørgeskema. Gardinerne skærmer for solen, og airconditionanlæg og faner i loftet gør hvad de kan for at holde heden ude. I juli er der ofte 35-40 grader varmt i Nepalgunj, Nepals tredjestørste by, der ligger tre kilometer fra den indiske grænse i den sydvestlige del af landet.

17 forskellige overordnede grupper af spørgsmål om alt fra statsborgerskab til medier og adgang til politikere skal besvares. Det tager ca. tre timer at udfylde skemaet. Derefter skal gruppen diskutere hvert enkelt spørgsmål og sammen nå frem til en stillingtagen. Nogle gange kan det gøres ved simpelt flertal, andre gange kræver det hård debat og kompromiser at nå til enighed.

Diskriminerer staten?

I Nepals lavland, hvor Nepalgunj ligger, er der godt 4,5 millioner borgere uden statsborgerskab. Uden statsborgerskab ingen rettigheder. Derfor er det ikke underligt, at specielt spørgsmål nummer et, der handler om retten til statsborgerskab, får folk op fra stolene og debatten op i gear. Diskriminerer den nepalesiske stat, når det gælder retten til statsborgerskab?

Nogle mener ikke, at staten gør forskel på kaster og etnisk baggrund. Andre vurderer, at det nepalesiske statsapparat er endog meget ekskluderende – f.eks. ved kun at have hinduistiske offentlige fridage. Trods de forskellige synspunkter er den overordnede konklusion, at statsborgerskab og den nepalesiske nation er meget lidt inkluderende og at – trods bred accept af kulturelle forskelle – kun få offentlige initiativer aktivt modarbejder denne tendens til forskelsbehandling. Konklusionen fra deltagerne er, at det nepalesiske statsapparat trænger til at blive reformeret!

Hvor der var stor uenighed om statens rolle i tildeling af statsborgerskab, var der til gengæld bred enighed om, at Nepals lovgivning på papiret er helt fair, men i praksis fyldt med smuthuller. Systemet er svært korrupt, og hvor almindelige mennesker har svært ved at få en fair sagsbehandling, står de velhavende og magtfulde i praksis over loven.

Kiran Koirala, foto: Line Wolf Nielsen.
Kiran Koirala, foto: Line Wolf Nielsen.

Mellemfolkeligt Samvirke i Nepal afholdt i alt seks workshops rundt om i Nepal med i alt 69 deltagere.

Læs hele artiklen her med voxpop på engelsk her

"Selve ideen med at overvåge demokratiets tilstand gjorde indtryk på mig, og jeg lærte noget om demokratiets svagheder. Der mangler decentralisering, og det er årsagen til mange problemer i Nepal. Decentralisering er meget vigtig for lokal udvikling. Hvis folk ikke er inddraget, kommer demokratiet ikke til at virke."
Kiran Koirala, 50 årig socialarbejder i Nepalgunj

Det hjælper at råbe op

Nicaraguas love er kun til pynt, mener deltagere i Mellemfolkeligt Samvirkes evaluering af demokratiets tilstand.

”Nicaraguas love er kun til pynt. Hverken domstole eller befolkning retter sig efter dem.” Det mener Salomón López, koordinator for ungdomsrådet i Chinandega, en mellemstor by i det nordlige Nicaragua. Han er en af deltagerne i den globale evaluering af demokratiernes tilstand, som Mellemfolkeligt Samvirke har sat i værk.

”Det er, fordi vi ikke kender dem”, kommenterer Leyla Ríos fra ungdomsrådet i Chinandega. ”Vi ved ikke hvilke rettigheder, vi har. Ellers kunne vi råbe op. Det hjælper.”

Salomón López og Leyla Ríos, foto: Eva Rasmussen.
Salomón López og Leyla Ríos, foto: Eva Rasmussen.

”Justitsvæsenet er forretning”, vurderer Arturo Rivera fra UNAG i Jinotega. ”Den, der har penge, får ret. For kort tid siden blev en dreng brutalt myrdet i en af vores landsbyer. Morderen indrømmede, men drengens far var for fattig til at bestikke dommeren, det var morderen ikke. Så i dag er han på fri fod. Og det er bare ét eksempel. Jeg kunne nævne mange flere.”

Valg og ytringsfrihed

Der bliver grinet en hel del, da deltagerne tager fat på at diskutere, om Nicaragua har frie og ærlige valg.

”Valgkampen op til præsidentvalget den 5. november er i fuld gang, og der er ingen grænser for, hvad kandidaterne lover. Men den 6.november er løfterne glemt, og vi er ikke gode nok til at holde politikerne fast. Vi er for passive”, mener Auxiliadora Rivas, der er forkvinde for en sammenslutning af kvindekooperativer.

At have ytringsfrihed er dog ikke det samme som at have retten til at blive lyttet til”, understreger Salomón López. Han siger, at lokalbefolkningen i Chinandega bliver indkaldt til offentlige høringer om kommunens budget, men politikerne tager ikke hensyn til, hvad folk mener.

Margarita López og Lourdes Altamirano, foto: Eva Rasmussen
Margarita López og Lourdes Altamirano, foto: Eva Rasmussen

Det er Margarita Lopez uenig i. ”I Jinotega er der høringer i alle landsbyerne, og vores meninger bliver taget i betragtning ved budgetlægningen.” Begge kommuner er styret af sandinistpartiet FSLN.

Der var på workshoppen enighed om, at det er vigtigt at standse op og betragte demokratiets tilstand. Men de fleste fandt, at spørgeskemaet var for omfattende, og at sproget for svært.

Læs hele artiklen her

”Demokrati er ikke en krig, der skal kæmpes til ende, men snarere et fortsat spil, som begejstrer og ophidser – og det kan kun fungere, hvis alle spillere overholder reglerne. Det tager lang tid at lære – det er som et arbejde i stadig udvikling, som aldrig bliver helt fuldført.”
John Mulaa, kenyansk aviskommentator nu bosat i Washington

 

Magasinet nr. 3/2006
<a href="sw51965.asp" target=_top>Retur til oversigten</a>