Magasinet nr. 4/2006

Nepals fattige skal have udbytte af freden

Fredsaftalen baner vej for et udvidet arbejde for demokrati og indflydelse for Nepals fattige.

Af Sten Andreasen, Malene Lærke og Peter Bischoff

Den 21. november underskrev Nepals regering og maoisterne en fredsaftale efter 11 års borgerkrig, der har kostet mindst 13.000 mennesker livet. Efter aftalen begynder det hårde arbejde med at bygge fundamentet for Nepals fremtidige demokrati. Der er stor afstand mellem Kathmandu og resten af Nepal, og kunsten bliver at skabe et fælles projekt, som alle nepalesere tror på. Det er nu, eliten i Kathmandu skal vise, at den er villig til at inddrage de fattige på landet, og hvor maoisterne skal bevise, at de vitterligt kæmper for de fattige.

Vanskeligheder er der nok af. Tilliden til de gamle politikere er minimal. Korruption og mangel på indsats for landets fattige og marginaliserede har været med til at skabe grundlaget for maoisternes oprør. Og hvad maoisterne angår, er der fortsatte rapporter om overgreb, bortførelser og pengeafpresninger.

Det kan betyde to eliters kamp på bekostning af det fattige flertal, men det kan også betyde en frugtbar kombination af den folkelige demokratiske opstand med maoisternes sociale dagsorden, som – taget for dens pålydende – Nepal har så hårdt brug for med sin ekstreme fattigdom, kvindeundertrykkelse og diskriminerende kastesystem.

Fredsaftalen rummer håb om, at de demokratiske institutioner – som mange steder ikke har fungeret under den voldelige konflikt – nu kan genopbygges i landsbyerne og distrikterne. Og det åbner muligheder for, at MS-Nepal sammen med sine partnere kan fremme indflydelse for de fattige og marginaliserede.

På kort sigt handler det om deres repræsentation i den grundlovsgivende forsamling. På længere sigt om deres indflydelse på en mere lige fordeling af landets jord og ressourcer og af adgangen til uddannelse, sundhed og infrastruktur.

MS-Nepal har allerede et stærkt fokus på støtte til kvinder, dalitter, etniske mindretal, muslimer og andre fattige og marginaliserede – og dermed et godt udgangspunkt for at støtte disse grupper i at bruge deres demokratiske rettigheder gennem forskellige aktiviteter:

Teater: MS-Nepal har haft succes med at bruge ”forumteater” – der aktivt inddrager tilskuerne – til f.eks. at bekæmpe vold i hjemmet. Det kan også bruges til oplysning om demokrati og indflydelse.

Lokalradioer: Samarbejdet med tre lokalradioer er et godt udgangspunkt for oplysning om valg- og fredsprocesserne.

Oplysning og debat på offentlige steder: MS-Nepal vil skabe debat om den nye forfatning og demokrati på steder, hvor nepalesere samles – f.eks. på busstationer eller på landsbymarkeder.

Fredsaftalen er et vigtigt skridt frem mod demokratiske tilstande i det fattige land. Aftalen rummer et løfte om de politiske, økonomiske og sociale forandringer, der kan fjerne årsagerne til konflikten – især ved at tage fat på den omfattende diskrimination af kvinder, lavkastegrupper og etniske mindretal.

Under den folkelige opstand i april, der væltede kong Gyanendra, demonstrerede befolkningen sin styrke og vilje til demokrati. Nu skal den samme styrke mobiliseres for at skabe et vedvarende demokrati!