Nepals urørlige kæmper mod diskrimination

Foto: Ulf Wolff Jacobsen

Det er forbudt at diskriminere i Nepal, men for dalitter – den laveste ”urørlige” kaste – sker det dagligt. Mellemfolkeligt Samvirke støtter Dalit Welfare Organisation, der lærer kvinder at bekæmpe diskrimination ved at stå sammen.

En ganske almindelig dag for to år siden var Purna Devi Sunar på sin post som vagtmand i den lokale skov. Efter et par timer kom en indflydelsesrig mand fra landsbyen for at tale med hende.

“Han var fuld og sagde en masse vulgære ting og begyndte at blive ”venskabelig”. Jeg var godt klar over, hvad han var ude på, men jeg er en stærk kvinde og kæmpede imod. Han rev hårtotter ud af min hovedbund, flåede min bluse op og gennembankede mig med en kæp. Jeg prøvede at flygte, men kunne ikke,” husker hun.

Purna Devi Sunar blev overfaldet af en mand i skoven, men fik til sidst oprejsning og penge til sin medicin. Foto: Malene Lærke

Purna Devi Sunar bor i landsbyen Bansgadhi i Bardiya-distriktet i det vestlige Nepal, hvor hun er formand for en kvinde-opsparingsgruppe under Dalit Welfare Organisation. Hun besluttede at fortælle den lokale skovkomité, hvad der var sket, men fik ingen hjælp – kun en trussel om at holde mund – og det lokale politi ville heller ikke hjælpe.

”Det er fordi, jeg er dalit. For en kvinde som mig findes ingen retfærdighed,” siger hun med bitterhed i stemmen.

I et sidste forsøg på at få hjælp fortalte hun sin kvindegruppe, hvad der var sket. De 25 kvinder besluttede at holde stormøde i landsbyen næste dag for at tvinge overfaldsmanden til at sige undskyld, røre Purna Devi Sunars fødder, som traditionen foreskriver, og betale hendes udgifter til medicin. Og det virkede. Kvinderne fik deres sag igennem og føler, at de lærte noget.

”Vi fandt ud af, at når uretfærdigheden rammer os, så skal vi stå sammen. Så hører folk os. Derfor er der i dag meget mindre diskrimination i vores landsby,” fortæller Heena B.K. fra kvindegruppen.

Dalitter fik dummebøder

I landsbyen Machhagadhu et par kilometer væk fortæller Nandakala B.K. om den dag, hun blev idømt en bøde på 500 rupi (42 kr.) af en mand fra en såkaldt ”højkaste”. Han tabte sin radio, da han kom forbi hendes hus, og påstod, at det var hendes søns skyld. Derfor ville han have penge som erstatning.

Nandakala B.K fik en dummebøde, fordi en mand fra en højere kaste tabte sin radio ud for hendes hus. Foto: Malene Lærke

“Dengang måtte vi ikke sætte vores ben i et højkastehus, og vi blev altid diskrimineret. Vi fik af vide, at vi ikke måtte tale med dem, og at vi var født ulige – til at blive domineret,” fortæller Nandakala, som er med i en anden kvinde-opsparingsgruppe.

Motikala B.K. fik en bøde, fordi hun kritiserede fordelingen af vand til markerne. Landsbyen er delt op i et område for dalitter og et for ikke-dalitter, og vandledningen løber midt imellem, men det er ikke-dalitterne, der bestemmer, hvornår der skal åbnes og lukkes.

“Jeg bad om at få åbnet for vandet, men manden der bestemte svarede, at jeg ikke var noget værd, og at jeg ikke skulle vove at komme i nærheden af ham,” fortæller Motikala. Bagefter gik kvindegruppen hen til mandens hus. Bølgerne gik højt, men alligevel måtte de bøje sig og betale bøden.

”Men den tid, hvor vi var nødt til at bøje os i støvet, er ved at være forbi,” fortæller Nandakala. En vigtig kamp blev vundet, da manden med radioen efter et besøg fra kvindegruppen og Dalit Welfare Organisation forstod, at han havde gjort noget forkert. Han betalte de 500 rupi tilbage og gav desuden 500 rupi til kvindernes opsparingskonto.

En af kvindegrupperne under Dalit Welfare Organisation. Foto: Malene Lærke

Diskrimination er ulovlig

Det har været en øjenåbner for kvindegrupperne at få at vide, at det er ulovligt at diskriminere folk på baggrund af kaste. Dhanasara Pariyar fra kvindegruppen i landsbyen Pipari i Banke-distriktet bruger nu sin viden om Nepals grundlov, når hun argumenterer for sine rettigheder.

“Jeg er blevet mere dristig. Jeg ved, hvad en busbillet koster, så hvis chaufføren forlanger en højere pris, siger jeg fra og fortæller, at det er forkert at kræve det, blot fordi jeg er dalit. Jeg siger også, at jeg vil rapportere det til politiet, fordi det er ulovligt,” fortæller hun.

Det har været en lang proces at ændre tankegangen, og det er især den ældre generation, der har svært ved det. Men mange organisationer oplyser nu om, at diskrimination er ulovlig.

“Derfor sker mange ting mod dalitter ikke længere. Folk er ved at blive moderne, men jeg tror ikke, de ændrer holdning i deres hjerter. De gør det, fordi de er bange for at skulle betale bøder eller sidde i fængsel – sådan er det desværre nok,” fortæller Sapana B.K.

Dalitterne i landsbyen Kaushilanaghar vil holde en fest for at bekæmpe diskriminationen. Foto: Malene Lærke

En fest for alle
Kvinderne i landsbyen Kaushilanaghar oplever særlig stor diskrimination, men har ikke givet op. De har bygget et fælleshus med tilbud om børnepasning for alle i landsbyen uanset baggrund. Og de har planer om at holde en stor fest i landsbyen, hvor alle er inviteret.
“Vi vil lave mad og lade alle deltage på lige fod. Jeg tror på, at det vil formindske diskriminationen, fordi folk ser, at vi er mennesker som dem. Men jeg kan ikke være sikker – det er lidt som at teste, hvor ren mælken er her i landsbyen. Den kan jo godt være sur,” siger Sitala Pariyar.