Rikke Zeuner i Nicaragua

Rikke Zeuner

Stafetten giver ordet til folk, der er udsendt for Mellemfolkeligt Samvirke. Denne gang klip fra Rikke Zeuners weblog. Hun er udviklingsarbejder i Nicaragua hos bondeorganisationen UNAG.

Inden vores ankomst til Nicaragua har vi boet en måned i Guatemalas næstestørste by, Xela. Her boede vi hos don Eduardo og doña Liseth og deres to teenagedøtre Maria-José og Liseth jr. Guatemala er et meget smukt land – både mennesker og natur. Vi vågnede hver morgen med tåge og solopgang over det lille bjerg ”El Baul”, skattekisten, der er lidt af et vartegn for Xela. Men vi var i Guatemala for at lære spansk – i skole på Proyecto Lingüistico Quetzalteco. Rikke var på skolen for fem år siden og fik et dejligt gensyn med sin lærerinde Ruth, som hun har haft kontakt med gennem årene. Skolen er et fantastisk sted, hvor fokus ikke kun er på sprogundervisningen. Skolen gør også meget ud af Guatemalas politiske kontekst og den næsten 30 år lange borgerkrig, som Guatemala gennemlevede fra starten af 1970’erne til 1996, hvor der blev indgået en fredsaftale mellem militærstyret og guerilla-bevægelsen.

Velkommen til Mini-USA (28. august)
Her har I vores fine hus, vores børnevenlige parcelhusvej og – ja I ser rigtigt – vores betonsvampe i forhaven. Folk er søde, tjenestepigerne har noble uniformer, de hjemmegående husmødre sover til formiddag, gartnerne trimmer haverne. Vi har strøm og vand næsten hver dag, næsten hele dagen, i hvert fald 12 timer, måske, i hvert fald engang imellem – hvilket er langt mere end, hvad størstedelen af Nicaraguas befolkning har for tiden. PS. Havenisse søges!

Det har været en dejlig dag (30. august)
Vi sender blot en kærlig hilsen fra en træt lille dreng, der for første gang ikke græd, da han blev afleveret i vuggestue i dag. Han ville tværtimod ikke hjem! Det er dog hårdt at være to år og gå i spansk vuggestue, så da klokken sagde sengetid, var det dejligt at have "Elefante" inden for rækkevidde. Vi sang et par godnat-sange, og Silas sang selv med stor indlevelse hele første vers af "Jeg vil male dagen blå". Det var et så intenst øjeblik, at Rikke måtte knibe en tåre af bare stolthed. Det har været en dejlig dag.

Hvor var det lige vi var? (8. september)
"Con un pedazo de cielo, mi Nicaragua se formó" – af et stykke himmel blev mit Nicaragua skabt. Sådan starter Nicaraguas nationalsang. Dette er på mange måder sandt, men Nicaragua er desværre også meget andet. Nicaragua er et fattigt land. Halvdelen lever under fattigdomsgrænsen på 2 dollars om dagen, og bruttonationalproduktet på 470 dollars pr. indbygger er over 50 gange lavere end i Danmark. De faldende kaffepriser har understreget landets økonomiske sårbarhed ved ensidigt at satse på kaffe som eksportafgrøde. Gidslerne i den økonomiske krise er de mange tusinde bønder og landarbejdere, der er beskæftiget i kaffeproduktionen.

Lidt nicaraguansk tradition (4. oktober)
Nej, vi skal ikke til bryllup, men til fødselsdag. Hernede er den store fødselsdagsfest ikke, når man fylder 18, men når man fylder 15. Silas og Rikke fik æren af at komme med til sådan en fest, da bondeorganisationen UNAG lagde hus til Yohoskas fødselsdag. Yohoska er datter af Lola, som er præsident for UNAG’s afdeling i Managua. Som ansat i UNAG er man også med i Familien UNAG – en relation som organisationen tager meget alvorligt, for mange af de ansatte er folk, der kommer fra ringe kår. UNAG gør derfor meget ud af at hjælpe ved store begivenheder i de ansattes familier. Enten bliver konferencesalen stillet til rådighed, eller der bliver samlet ind blandt kollegaerne til mad og gaver. Fødselsdagsfesten var i øvrigt et tydeligt bevis på, at Rikke endnu ikke er i nærheden af at være rigtig en "nica". Selv om vi kom en time senere, end invitationen lød, kom vi stadig en time før fødselsdagsbarnet. Øvelse gør mester!

I dag går Nicaragua til valg (5. november)
Den længe ventede valgdag er endeligt kommet, og for landets mange tusinde sandinister er håbet lige så lysegrønt, som himlen har været lyseblå i dag. Meningsmålingerne taler nemlig for, at El Frente med Daniel Ortega i spidsen vinder dagens valg med ca. 35 pct. af det samlede stemmetal.

Verden skal ses i farver (13. november)
Hvilket i Managua vil sige rød og sort. Det er nemlig sandinisternes varemærke, og sejren er deres. Efter 16 år på bænken har sandinisterne ikke bare vundet præsidentposten – de har vundet stort.