Presse   Jobs   Dokumenter   Om MS   Kontakt
dansk english Facebook Twitter
Magasinet nr. 4/2006

Ajour-spalten

Til World Social Forum med Global Contact
Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram Global Contact arrangerer i januar en særlig camp, der skal forberede ”World Social Forum” i Nairobi, Kenya, hvor græsrodsbevægelser og NGO’er fra hele verden mødes. Der bliver også tid til at deltage i forummet og besøge en nationalpark. Læs mere på www.globalcontact.dk

Berit Asmussen ny næstformand
Centerleder, cand.comm. Berit Asmussen er blevet valgt som ny næstformand i Mellemfolkeligt Samvirke. Hun vil bl.a. styrke arbejdet for kvinders vilkår og styrke foreningens motivation og kommunikation. Hun deler næstformandsposten med den hidtidige næstformand Nils Brøgger Jakobsen, og foreningens formand er fortsat Søren Hougaard. Endvidere er Mette Heise indtrådt i bestyrelsen som afløser for Lisbet Fich, der er trådt ud.

Udviklingsbistand som kendis-konkurrence
Udviklingsminister Ulla Tørnæs har sammen med konsulentfirmaet Carl Bro lanceret det såkaldte ”dilemma.dk”, hvor kendte danskere skal vælge mellem udviklingsprojekter i Afrika. Konceptet mødte allerede før lanceringen stærk kritik både i og uden for u-landsmiljøet. Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær Frans Mikael Jansen har sagt, at konceptet er både dyrt og dårligt. Han vender sig imod at lave en offentlig konkurrence om støtten til fattiges menneskers overlevelse. Ifølge konceptet skabes der 95 tabere ud af de 100 deltagende projekter. 12 kendte medvirker, mens bl.a. skuespiller Søs Egelind og forfatter Camilla Plum har afvist at deltage. Som det fremgår af Magasinet, bruger Mellemfolkeligt Samvirke selv kendisser som ambassadører, men ikke til udvælgelse af projekter. Konceptet er blevet udviklet for et millionbeløb på et tidspunkt, hvor regeringen drastisk har beskåret det folkelige oplysningsarbejde herhjemme.

Ortegas valgsejr i Nicaragua
Sandinistlederen Daniel Ortega fik et stort comeback ved præsidentvalget i Nicaragua den 5. november 2006, hvor en million nye unge vælgere stemte for første gang. Den nye regering åbner nye muligheder, men der skal også stilles skarpe krav til den, sagde Coordinadora Civil – en af  MS-Mellemamerikas partnerorganisationer – efter valget. Se vor store temaside om valget her 

Mærsk-Honduras erkender socialt ansvar
MS-Mellemamerika har i efteråret støttet honduranske lastbilschauffører i deres faglige krav over for den lokale afdeling af den danske rederigigant Mærsk. Sagen er endt med, at Mærsk står ved sit sociale ansvar over for chaufførerne. Læs mere her

Magasinet nr. 4/2006
<a href="sw57787.asp" target=_top>Retur til oversigten</a>