Demokratiets tilstand: Der mangler folkelig indflydelse mellem valgene

Mellemfolkeligt Samvirke har i årets løb gennemført en kvalitativ temperaturmåling af demokratiets tilstand i udvalgte lande. Efter 32 workshops med 350 deltagere er resultatet blevet sammenfattet i en rapport, der blev præsenteret på en konference i november.

Foto: Saskia Bisp

Hvordan fungerer demokrati for fattige i u-landene, hvordan vurderer de selv demokratiet, og hvordan kan demokratiet forbedres? Disse spørgsmål har Mellemfolkeligt Samvirke sat sig for at undersøge sammen med sine partnere i det forløbne år for derigennem at tage temperaturen på demokratiets tilstand.

Da det er svært kvantitativt at måle og veje demokratiske indikatorer, blev undersøgelsen gennemført som kvalitative interviews med udgangspunkt i et spørgeskema udviklet af University of Essex sammen med ”International IDEA”, som også inddrager deltagelse og sociale forhold. Ud fra skemaet blev der afholdt workshops i ti lande: El Salvador, Guatemala, Honduras, Jordan, Kenya, Nepal, Nicaragua, Uganda, Zambia og Zimbabwe. Demokratiets forskellige aspekter blev diskuteret sammen med en fælles vurdering af demokratiets tilstand. I alt afholdtes 32 workshops med 350 deltagere. I Uganda gennemførtes desuden en forenklet spørgeskemaundersøgelse med 3500 deltagere.

Den 20. november 2006 blev en rapport med resultaterne præsenteret på en konference med indbudte samarbejdspartnere, politikere, NGO-folk og medier – også for at få nye input til foreningens egen proces med at fokusere på demokrati og indflydelse for verdens fattige.

Fra demokratikonferencen den 20. november 2006. Foto: Peter Bischoff

Hovedkonklusioner

Undersøgelsen viser, at det institutionelle demokrati de fleste steder er på plads med flerpartisystemer og frie medier, men at det hovedsageligt manifesterer sig ved valgene. Der er kun få mekanismer, der sikrer fattige indflydelse på deres hverdag. Tværtimod er der mellem valgene en markant mangel på folkelig deltagelse og indflydelse, og konsultationer med civilsamfundet finder meget sjældent sted. Det betyder, at politikere ikke bliver holdt ansvarlige for deres politik og handlinger, og det fremmer en kultur med korruption og pleje af egne interesser.

Undersøgelsen viser også, at fattigdommen ikke er blevet formindsket – og flere steder er vokset. Fordelingen af ressourcer er meget skæv, og de fattige har ingen indflydelse herpå. De demokratiske systemer har ikke kunnet levere de forbedringer for de fattige, som de fleste borgere ønsker, og det underminerer tilliden til demokratiet. I princippet er der bred tilslutning til frie flerpartivalg, men stor skepsis overfor praksis i form af suspekte valghandlinger, hule partiprogrammer, at personer snarere end politiske programmer dominerer det politiske liv, og i form af tomme løfter uden handling. Resultatet er en markant mistillid til det politiske system – og i nogen udstrækning også til demokrati som sådan. For at fremme tilliden må demokrati derfor gå hånd i hånd med fattigdomsbekæmpelse.

Generelt viser undersøgelsen, at folk har brug for at blive informeret for at blive stærkere og opnå indflydelse, og at deres viden om demokrati er alt for begrænset. Hvis fattige borgere skal kunne udnytte et demokratisk systems muligheder til at forbedre deres vilkår, er de nødt til at kende de redskaber, som et demokratisk system tilbyder for at få deres regeringer til at imødekomme deres behov. En ting er, at en liste med demokratiske rettigheder nedfældes i en forfatning – selv om det er et skridt fremad i forhold til ikke at have dem – noget andet er at vide, hvad man kan gøre, når disse rettigheder ikke respekteres.

Anbefalinger

Der er derfor et massivt behov for at investere i at styrke de fattige og marginaliseredes viden om de demokratiske processer, for at styrke organiseringen af de fattige og deres kanaler for indflydelse og for at styrke de politiske institutioners evne til at forstå og afhjælpe de fattige og marginaliseredes behov.

De lokale aktører – både regeringsinstitutioner, civile organisationer og deres udviklingspartnere – bør arbejde sammen om at styrke folkeoplysning med relevans for hverdagens problemer lokalt og nationalt. Hvis demokrati bliver en livsform, hvor grundlæggende demokratiske værdier kommer til at styre hverdagens aktiviteter, vil demokrati også kunne udvikle sig i det offentlige rum.

Der skal også sikres adgang til information om politiske beslutninger, budgetter, planer, socialpolitik, fattigdomsbekæmpelse osv. Denne information skal ikke kun være tilgængelig for medierne på opfordring, men som en rutinemæssig offentlig service for befolkningen som helhed. Der bør også oprettes konsultationsmekanismer, som inddrager berørte grupper i politiske beslutninger og planer. Når valgte ledere får mandat til at træffe beslutninger, bør de høre de berørte parter, så beslutningerne kvalificeres, og alle hensyn bliver taget i betragtning.

Et vigtigt middel er at styrke det civile samfund til at engagere sig i disse processer og at forstærke de fattige og marginaliseredes selvorganisering og repræsentation. Et stærkere civilsamfund er et vigtigt redskab i kampen mod den stigende fattigdom. Civilsamfundet skal styrkes nedefra for at give de fattige en reel mulighed for at få indflydelse.

Frem mod nye mål

Konklusionen på undersøgelsen af demokratiets tilstand er, at projektets umiddelbare målsætninger er blevet opfyldte. Det har i sig selv været en læreproces for deltagerne i de enkelte lande, der har skabt debat og medført større opmærksomhed om demokrati. Og udarbejdelsen af de nationale rapporter og den samlede rapport om demokratiets tilstand har skabt både national og international debat om demokrati med særlig fokus på indflydelse for fattige mennesker. Opgaven er nu at bruge resultaterne konstruktivt og arbejde frem mod nye mål. På den afholdte konference blev rapporten godt modtaget, og der var klar opbakning til at arbejde videre med projektet.

Læs mere på www.ms.dk/demokrati, hvor man kan downloade hovedrapporten og landerapporterne – og selv give en online-vurdering af demokratiets tilstand i Danmark.

Kommentarer og forslag modtages gerne på demokrati@ms.dk