- ActionAid
- Fokusområder
- Sådan arbejder vi
- Her arbejder vi
- Eksempler og resultater
- Genbrug til syd
- Organisationen
Vision og mission
Vision
En verden i fred, hvor samarbejde mellem mennesker fremmer global retfærdighed og sikrer bedre vilkår for fattige og marginaliserede.
Mission
Mellemfolkeligt Samvirke giver handlemuligheder for mennesker, som vil tage et medansvar for global bæredygtig udvikling. MS arbejder for forståelse og dialog mellem mennesker. Med samarbejdspartnere fremmer vi folkelig deltagelse og demokratisering i Nord og Syd. MS arbejder for, at fattige og andre marginaliserede mennesker kan realisere deres vision om et værdigt liv.
Værdier
Vi tror på menneskers ligeværd, uanset etnisk tilhørsforhold, køn, religion, nationalitet eller seksuel orientering. I en verden præget af globalisering er mangfoldighed en styrke og en ressource. Vi mener, at folk har ret til at bekæmpe uretfærdighed og til at fremme social og økonomisk lighed.
Organisation
MS er en folkelig demokratisk medlemsforening med udgangspunkt i det danske samfund. Vores vigtigste ressourcer er engagement og viden. Vi arbejder for at dele erfaringer og styrke viden, og vi skaber muligheder for internationalt og interkulturelt samarbejde.
Hvordan arbejder MS?
MS fremmer folkestyret globalisering og samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser – det mellemfolkelige samarbejde som både mål og middel. Vi arbejder i partnerskab med organisationer, som bekæmper fattigdom og uretfærdighed. Sammen arbejder vi i Nord for at udfordre debatter og beslutninger af afgørende betydning for fattige og marginaliserede mennesker.
Vedtaget af MS' repræsentantskab den 25. april 2004





